Vejle Fjord har det skidt. Rigtigt skidt.
Det kan man blandt andet se på ålegræsset, som er en indikator på fjordens tilstand.
På 20 år er 90 procent af ålegræsset i Vejle Fjord forsvundet.
Vi har behandlet havet som skraldespand gennem rigtigt mange år
Det skyldes først og fremmest høje koncentrationer af næringsstoffer fra landbruget, som er endt i fjorden, og som også giver algerne liv.
Næringsstofferne er guf for algerne, der, når de dør, falder til bunds og kvæler alt - herunder ålegræsset, der ellers kan optage næringsstofferne.
Men det er ikke kun næringsstoffer, der har forårsaget iltsvind og gjort fjorden gold og trist.
- Vi har behandlet havet som skraldespand gennem rigtig mange år. Den er blevet belastet med forurening, med skrab, med råstofindvinding, klapning - altså hele paletten, siger biolog og projektleder i 'Sund Vejle Fjord', Klaus Balleby.
Ålegræs på dybt vand
Siden 2019 har han og resten af projektgruppen sammen med forskere fra Syddansk Universitet forsøgt at rette op på fjordens tilstand ved manuelt at plante ålegræs.
Projektet, der er støttet af Velux Fonden og Vejle Kommune med 25 mio. kroner, har indtil videre vist rigtig gode resultater.
Hvad er Projekt Sund Vejle Fjord?
Projekt Sund Vejle Fjord er et femårigt projekt, der har til formål at genskabe ålegræsbedene, stenrev og muslingebanker i Vejle Fjord.
Projektet er finansieret af Velux Fonden og Vejle Kommune og implementeres i et tæt samarbejde mellem kommunen og Syddansk Universitet.
Indsatsen skal styrke de økosystemtjenester, der er gået tabt i fjorden, sætte fokus på den store forurening, som fjorden lider under og få de bundlevende fisk tilbage.
Erfaringerne er, at når de har plantet 30 skud på en kvadratmeter, er der to år efter 600 planter på samme kvadratmeter.
De har hidtil plantet på lavt vand. Men nu vil de stressteste ålegræsset på forskellige dybder for at se, om det kan overleve der.
- Det bliver spændende her i løbet af næste to sæsoner, om det her lidt dybere ålegræs kan lykkes med at vokse, eller presset på fjorden stadigvæk er for stort, siger Klaus Balleby.
Både levested og filter
Hvis ålegræsset overlever, vil det betyde, at man kan plante endnu mere af det i fjorden, og det er godt.
For ålegræsset giver levesteder for dyr, og så kan det filtrere vandet for netop de forhøjede koncentrationer af næringsstoffer.
Forskerne, som er med i projektet, har undersøgt, hvor næringsstofferne i Vejle Fjord primært kommer fra. Resultaterne har de udgivet i en fagfællebedømt forskningsrapport.
Den viser, at landbruget står for 82 procent af udledningen af kvælstof. Heri indgår dog også bidraget fra naturen selv. 11 procent kommer fra spildevandet, mens syv procent kommer fra dambrugene.
Og selvom der stadig er lang vej endnu, så begynder Klaus Balleby at kunne se resultater.
- Der kommer mere fiskeyngel. Der kommer flere marine smådyr. Så vi får kickstartet den her gode tendens, som vi skal have i Vejle Fjord, hvis vi skal ændre på, at vi lige nu ikke har nogen fisk herude, siger Klaus Balleby.
De her skidtalger overgror alting. Så det er et problem, der bare vokser
70 timers video viste én fladfisk
For et par år siden optog Sund Vejle Fjord en video af havbunden i Vejle Fjord.
De ville have syn for sagn i forhold til fjordens tilstand. 70 timers optagelse senere kiggede biologerne måbende på skærmen.
De havde kun set én fladfisk, en skrubbe.
- Det viser jo med al skræmmende tydelighed, hvor skidt fjorden har det, og at der er brug for handling, hvis vi skal have fiskene tilbage, siger Klaus Balleby.
Du kan se et lille klip af videoen her. Fire sekunder inde i videoen kan du se skrubben svømme hurtigt væk fra kameraet.
Iltsvind flere steder
Vejle Fjord er ikke det eneste sted, der er iltsvind. I resten af Lillebælt ser man samme problem.
- Det står rigtig skidt til. Vi oplever, at fiskene er væk, ligesom som man konstaterer ved Vejle Fjord, så har vi faktisk set det i Lillebælt over rigtig mange år. Vi ser hvert år tidligere og tidligere tegn på iltsvind på lavt vand, siger Jørn Chemnitz.
Han er tidligere naturvejleder, sidder i byrådet i Kolding Kommune for SF, og snart indtager han også formandsposten hos Naturpark Lillebælt.
- Desværre ser vi de samme tendenser i Lillebælt, at de her skidtalger overgror alting. Så det er et problem, der bare vokser.
Flere steder er der lignende projekter. I Horsens Fjord udplanter de også ålegræs, og ved Skibelund er der lavet kunstige stenrev.
Ifølge Klaus Balleby kigger biologer fra hele verden Sund Vejle Fjord over skuldrene, fordi det bliver udført i storskala.
Jørn Chemnitz siger, at der indtil slutningen af 00'erne havde været en fin fremgang hvad angår fjordene og Lillebælts tilstand.
Men i 2007 ophævede EU brakforpligtelsen og åbnede dermed for, at man kunne opdyrke tidligere braklagt jord i Danmark. Det førte ifølge Jørn Chemnitz til en større koncentration af næringsstoffer i havet.
Og med den store brand på Fredericia Havn i 2016 lækkede 4.000 liter kvælstof direkte ud i Lillebælt, hvilket forværrede havmiljøet yderligere.
Håber på mere
Klaus Balleby mener, at der er god grund til at fortsætte med projektet, som er støttet med 25 millioner kroner af Velux Fonden og Vejle Kommune. Finansieringen udløber om halvandet år.
- Jeg håber, at vi kan fortsætte fem år mere, så de her mange fine tendenser og indsatser, som vi har gang i i øjeblikket, kan blive ved og fortsætte i årene fremover, siger Klaus Balleby.
Og han har også en løsning på problemet - for det er ikke kun nok med udplantning af ålegræs.
- Landbruget skal reducere deres udledninger. Vi skal have fuldstændigt styr på vores spildevand, så vi ikke får overløb til fjorden. Dambrugene inde i ådalen skal også bidrage. Så hele pakken af næringsstof-bidragere til Vejle Fjord skal virkelig gøre en indsats. Der er ingen, der går fri i den her sammenhæng, siger Klaus Balleby.
