Nye stenrev i Lillebælt skal øge bestanden af edderfugle og gøre havmiljøet bedre

Foto: Jørgen Guldberg, TV SYD
Udgivet
Artiklen er mere end 30 dage gammel

Et stort tankskib har i denne uge losset 3.500 tons sten af i Lillebælt. De store granitstykker bliver i disse dage til to nye stenrev syd for Kolding.

3.500 tons sten er lige nu losset af i Lillebælt. De store granitstykker bliver i disse dage og frem til den 3. april til to nye stenrev ud for fugleparadiset Solkær Enge ved Skibelund og lidt nord for Trappendal ved Hejlsminde. 

Stenrev har længe stået på Kolding Kommunes ønskeliste over tiltag, der kan skabe bedre levevilkår for truede fuglearter i Lillebælt. 

Derfor mangler der sten på havbunden:

  • Stenfiskeri har fjernet store mængder sten fra havbunden omkring Danmark. 
  • Det startede omkring 1900-tallet, men stenfiskeriet var specielt aktivt i perioden 1920 til 1960’erne. 
  • De opfiskede sten blev brugt til havnemoler og andre anlægsarbejder. 
  • Et forsigtigt skøn lyder på at ca. 8,3 millioner tons sten er forsvundet fra de indre danske farvande, hvilket svarer til at der er fjernet ca. 40 km2 stenoverflade fra stenrev i kystnære danske farvande. 
  • De nye stenrev er et forsøg på at erstatte nogle af manglende sten på havbunden.


Bedre fugleliv, bedre vandkvalitet, flere fisk

Derfor er formand for Naturpark Lillebælt og byrådsmedlem i Kolding Eea Haldan Vestergaard, Venstre, også glad for, at ønsket nu bliver til virkelighed.

- Vi er nødt til at gøre en ekstra indsats for at bevare naturmangfoldigheden i Kolding. Det gælder også i vores farvande, og derfor er det fantastisk, at vi nu kan etablere de første nye stenrev i Lillebælt. Ud over at skabe bedre forhold for kystfuglene, så håber vi også, at stenrevene vil have en afledt, positiv effekt på hele vandmiljøet og dermed også for fiskebestandene, siger Eea Haldan Vestergaard.

Formand for Naturpark Lillebælt og byrådsmedlem for Venstre i Kolding Eea Haldan Vestergaard. Foto: Jørgen Guldberg, TV SYD

Stenrev levested for blåmuslinger

De nye stenrev bliver primært bygget for at skabe nye levesteder for blåmuslinger, som er edderfuglens vigtigste fødekilde. Stenrevene bliver etableret på en vanddybde mellem 2,5 og 10 meter.

- Vi ved, det er på de dybder, at muslinger og tang trives bedst, men edderfuglen er faktisk i stand til at dykke 20 meter i dybden for at søge efter føden, siger biolog ved Kolding Kommune, Ib Clausen.

Han forventer, at stenrevene også kommer til at fungere som levested for en række andre arter af muslinger, fisk, snegle og krebsdyr. Disse er en del af edderfugles menukort, men er samtidig fødegrundlag for andre fuglearter i Lillebælt som bjergand, toppet skallesluger og terner.

Her bliver de nye stenrev etableret ved Kolding. Foto: Kolding Kommune

- Erfaringer med nye stenrev er, at de vil øge områdets potentiale for produktion af muslinger med en faktor 2-3 i forhold til den bare sandbund, der er i dag. For at vi kan følge udviklingen, har vi fået lavet en såkaldt ’baseline’-undersøgelse med optælling af relevante fuglearter og en vurdering af fødegrundlaget på havbunden på de anvendte lokaliteter, fortæller Ib Clausen og tilføjer, at stenrev med en positiv effekt på fiskebestandene i Lillebælt vil give bedre levebetingelser for marsvin, der typisk finder føde omkring stenrev.

Her er skibet, der lossede granitsten af til stenrev i Sønderborg Kommune, der også er med i Better Birdlife-projektet. Foto: Kim Toft Jørgensen

Flere naturprojekter i støbeskeen

'Better Birdlife-stenrevene' er startskuddet til en række nye projekter, der skal forbedre naturforholdene i Lillebælt. Blandt andet planlægger Naturpark Lillebælt flere stenrev til gavn for fiskebestanden og vandmiljøet generelt.

Kolding er sammen med blandt andre Sønderborg Kommune en del af EU-projektet 'Better Birdlife', der støtter de nye stenrev økonomisk. 

Tag kikkerten med og følg arbejdet

Til og med langfredag kan man følge arbejdet fra land, hvor man kan se skibene arbejde. Så trænger man til en anderledes tur ud i det blå på den højhellige dag, kan man se dem enten fra kysten ved Skibelund ved Solkær Enge eller fra kysten lidt nord for Trappendal. 

Går turen forbi, kan man med fordel have en kikkert med for at kunne følge med i arbejdet med at tumle de mange tons sten.

FAKTA om de nye stenrev i Lillebælt og Flensborg Fjord

I projektet bliver der etableret tre former for stenrev:

  1. Huledannende stenrev. Revene er sammenhængende aflange strukturer med varierende højde og hulrum mellem stenene.
  2. Fladerev. Revene er skiver eller andre polygoner med varierende højder.
  3. Spredte sten. Revene er mindre stenstakke eller sten udlagt enkeltvis indenfor et afgrænset område.
  • Til sammen bliver lagt ca. 28.000 tons sten ud fordelt på syv forskellige lokaliteter med et samlet areal på 30 hektar. Lokaliteterne er udvalgt, så der ikke ødelægges eksisterende revområder eller ålegræsbede.
  • Ligeledes anlægges stenrevene i vinterperioden, hvor naturen er mindst fysiologisk aktiv, hvilket giver færrest forstyrrelser af det omgivende miljø.

EU-projektet Better Birdlife startede i september 2018 og omfatter 22 delprojekter i 11 forskellige Natura 2000-områder og har en samlet økonomi på 63 mio. kr.

Oprør på ø: Vil rive faldefærdig gård ned, men kommunen siger nej

Foto: Privatfoto
Af Kristian Jakobsen
Udgivet
I samarbejde med TV2 Østjylland

Gården er hærget af vind og vejr, men skal bevares af hensyn til kulturarv og turister, mener kommunen.

Skal en gammel, udtjent gård bevares, eller skal den rives ned og give plads til nyt, tidssvarende byggeri?

Det spørgsmål er samtlige grundejere på Endelave blevet bedt om at forholde sig til ved en nabohøring i foråret.

Maja Schildknecht Hoé og Keld Dam Jensen ejer slægtsgården Bremå, der har været i familien Schildknecht Hoés eje i fire generationer.

Vi kan ikke forsvare, at kvæget kommer derind, fordi vi risikerer, at loftet falder ned

Maja Schildknecht Hoé

Men i dag er gården så nedslidt, at familien gerne vil have lov til at rive det hele ned og bygge et nyt stuehus og en lade.

- Gården er jo så gammel, og spærene og det hele er meget medtaget og væggene selvfølgelig også, fortæller Keld Dam Jensen til TV2 Østjylland.

For farligt for dyrene

Bygningerne har længe været i forfald og henstår i dag i så ringe stand, at familien ikke kan drive deres lille landbrug med otte kreaturer og den jord, der hører til, fra gården.

- Vi kan ikke forsvare, at kvæget kommer derind, fordi vi risikerer, at loftet falder ned, hvis de rammer en bjælke, siger Maja Schildknecht Hoé.

Staldbygningen er ifølge ejerne uforsvarlig at opholde sig i. Foto: Privatfoto

Traktorer og vogne kan heller ikke komme under tag på gården.

- Bygningerne er for lave til, at vi kan få dem ind, da traktorerne er blevet lidt højere med årene. Så vi har faktisk lejet os ind et andet sted på øen, siger Keld Dam Jensen.

De vil gerne samle kreaturer og maskiner på gården, men en renovering bliver for bekostelig.

- Det bliver alt for omkostningstungt. Vi havde et firma ude og kigge på det, og det vil koste rigtig mange penge at lave det gamle i stand, siger Maja Schildknecht Hoé.

Længe lagt ned under storm

Da stormen Otto rasede i februar 2023, gik det hårdt ud over gårdens vestlige længe, der ifølge Keld Dam Jensen gik helt i knæ.

Familien søgte efterfølgende om tilladelse til at rive længen ned, og da den formodede, at det blot var en ekspeditionssag i Horsens Kommune, tog de fat på nedrivningen.

Længen her faldt sammen under stormen. Foto: Privatfoto

- Der har aldrig været noget førhen, hvor man ikke har fået lov til at rive ned. Så vi var helt overbeviste om, at der ikke var noget problem i det, siger Keld Dam Jensen.

Men da kommunens folk opdagede det, trak de i nødbremsen og stoppede nedrivningen. Keld Dam Jensen erkender, at de var for hurtigt ude.

- Der lægger jeg mig fladt ned. Set i bakspejlet kan jeg godt se, at vi skulle have taget fat på dem eller taget nogle billeder af det. Det er selvfølgelig ikke så heldigt, og vi troede, vi ville få en løftet pegefinger, siger Keld Dam Jensen.

Bekymrede for ejendomsretten

Da afgørelsen fra Horsens Kommune kom 17. juni, var det dog lidt mere end en løftet pegefinger fra fastlandet.

Ikke alene fik familien afslag på at rive gården ned. De fik heller ikke godkendt nedrivningen af den ene længe, så den skal genopføres med betydelige omkostninger til følge.

Undervejs er sagen sendt i nabohøring til samtlige grundejere på Endelave. Det har resulteret i 71 svar, hvoraf hovedparten tilkendegiver, at de ikke har noget imod familiens planer om at rive gården ned og bygge nyt.

Da gården heller ikke er fredet, men blot vurderet bevaringsværdig i middel grad og bygget om flere gange, forstår familien ikke kommunens afslag.

Museum: Gård bør bibeholdes

Uddrag af høringssvar fra Horsens Museum:

  • Museet har tidligere udtalt, at en nedrivning ikke kan anbefales ud fra et kulturhistorisk synspunkt, og museet anser gården for at være en vigtig del af øens kultur- og udskiftningshistorie.

  • Museet har tidligere anbefalet, at gårdens oprindelige, firlængede struktur blev bibeholdt.

  • Museet vil desuden gøre opmærksom på, at der i området omkring gården er gjort en del fund fra vikingetid.

  • Gives der tilladelse til nedrivning og genopførelse af bygninger på matriklen, er det museets vurdering, at der ved anlægsarbejder vil kunne påtræffes fortidsminder.

Kilde: Høringssvar i sagen

Afgørelsen, som TV2 Østjylland har set, begrundes blandt andet med, at ejendommen er "beliggende i et værdifuldt kulturmiljø" og at "oplevelsen af gamle huse og gårde samt den meget varierede natur er af afgørende betydning, for at udvikle turismeerhvervet på øen."

- Det, der egentlig bekymrer os mest, er vores ejendomsret i forhold til den måde, de håndterer lokalplanen på. Og så kan vi virkelig også bekymre os for øens fremtid, hvis vi ikke må gøre noget og gøre nogle ting anderledes. Skal det være et uddøende museum herovre, spørger Maja Schildknecht Hoé.

- Vi ligger langt fra alfarvej og langt fra byen for enden af en blind vej, og der er ikke nogen, der kan se det. Vi synes, det er forkert, at vi ikke kan få lov til det her. Det er derfor, vi gør oprør, tilføjer Keld Dam Jensen.

- Folk vil hellere bede om tilgivelse

TV2 Østjylland har spurgt formanden for Plan- og vejudvalget i Horsens Kommune, Martin Ravn (V), hvordan han ser sagen.

Det er ikke første gang, vi er udfordret af, at folk river ned, inden de har fået tilladelse

Martin Ravn, formand for Plan- og vejudvalget, Horsens Kommune

Han forstår godt bekymringen og frustrationen både i den aktuelle sag, men også i forhold til de mange høringssvar.

- Det er fuldt forståeligt, at de mennesker, som bor på Endelave, gerne vil have deres private ejendomsret og tænker, at de gerne vil have lov til at gøre, hvad de vil med deres huse.

- Men der ligger jo bare en lokalplan og en lovgivning og en intention for øen, og det skal vi jo alt andet lige huske at have respekt for. Og så er jeg godt klar over, at vi måske ikke kan tilfredsstille alle i sådan en situation, siger Martin Ravn.

Familien vil ikke poste flere penge i gården og håber nu på at få medhold i Ankestyrelsen. Foto: Privatfoto

Han står dog fast på kommunens beslutning og påpeger, at de i udvalget skal se det hele i et større perspektiv.

- Jeg er rigtig træt af sådan et forløb, for jeg ville ønske, at man satte sig bedre ind i tingene, inden man begynder at rive bygninger ned, uden at have fået tilladelse. Det er ikke første gang, vi er udfordret af, at folk river ned, inden de har fået tilladelse, og så vil man hellere bede om tilgivelse end om tilladelse.

- Man skal huske på, at hvis vi først har givet lov ét sted, danner det præcedens andre steder på øen, siger Martin Ravn.

Har anket afgørelsen

Martin Ravn er dog åben for, at familien kan fremsende en ny ansøgning til et byggeri, hvor man bevarer gårdens oprindelige udtryk.

- Man må sådan set gerne rive ned, hvis man så bygger noget i respekt for byggestilen og i forhold til det kulturarvsmiljø, man ligger i, så det bliver en moderne fortolkning af en firlænget gård. Så det er jo ikke sådan, at vi ikke vil give lov til at rive ned, siger han.

Den løsning er gårdejerne dog ikke interesseret i.

De mener ikke, at kommunen har hjemmel til at forbyde nedrivningen. De har derfor anket kommunens afslag og afventer nu Ankestyrelsens afgørelse.

Internationalt stævne trækker masser af hoppende kaniner til lille by

Foto: Privat
Udgivet

I disse dage dyster mere end 500 kaniner med ejere fra forskellige europæiske lande i kaninhop på sportsbanerne i Gedved.

Måske tænker du, at kaninhop kun er noget for børn?

Sådan er det langt fra.

I weekenden har 64 konkurrencedeltagere fra både Danmark, men også Tyskland, Sverige og Tjekkiet, slået lejr for at dyste i forskellige discipliner i kaninhop på sportsbanerne i Gedved.

22-årige Alison Bøje Jensen løber med kaninen Stald Fuglsangs I'll Fly. Hun begyndte som 12-årig til kaninhop sammen med sin søster.

I alt 511 kaniner skal hoppe og springe i løbet af de tre dage, stævnet varer.

- Det er en sport, som i hvert fald de sidste 30 år, også har været dyrket af voksne under Danmarks Kaninavlerforening. Men ofte er det børnene, der får de voksne i gang, fortæller Aase Bjerner, der er formand i Horsens og Omegns Kaninavlerforening.

Aase Bjerner er formand i Horsens og Omegns Kaninavlerforening. Hun har dyrket kaninhop i 30 år. Foto: Privat

Mor og datter i aktion

Det er foreningens to bestyrelsesmedlemmer, Bente Bøje Jensen og hendes ene datter, 22-årige Alison Bøje Jensen, der står arranger det internationale kaninhop-stævne i kaninavlerforening.

- Jeg har glædet mig så meget, selvom jeg ved, vi har megatravlt alle dagene, fortæller Bente Bøje Jensen.

For Bente Bøje Jensen var det hendes to døtre, der fik hende i gang med sporten for nu 10 år siden. Og her hen over weekenden står hun midt i det, hun elsker allermest - at dyste i sin store passion, kaninhop.

- Jeg kan ikke få nok af det, og jeg er afsted til konkurrencer og/eller træning med kaninerne flere gange i ugen, fortæller den 43-årige kvinde fra Juelsminde.

Bente Bøje Jensen træner mage gange om ugen med sine kaniner. Foto: Privat

Kaninhop også for voksne

Omkring 300 voksne danskere dyrker kaninhop som sport, vurderer formand Aase Bjerner.

Ifølge arrangørerne er stævnet i Gedved Danmarks største stævne i kaninhop, Og deltagerne denne weekend er mellem fire år og 73 år.

Bente Bøje jensen sammen med døtrene Julie (19 år), der lige er blevet student. Og Alison (22 år), som er landmand. I 2014 fandt den da 9-årige Julie et hjemmelavet kaninhop på loftet hos mormoren. Det havde Bente lavet til en veninde, der dyrkede sporten, da hun var barn. Det fik pigerne til at plage om at gå til kaninhop.

Store forventninger til kaninerne Pompano, Fakir og Mayon

Ud over at stå for den praktiske del af stævnet, skal både Bente og Alison Bøje Jensen også dømme i dele af konkurrencerne, samt deltage med nogle af deres kaniner. Pompano, Fakir og Mayon.

Fakir hopper her et af sine længste spring.

- Popano er et år, og han har allerede sprunget 2,5 meter i længdehop. Han er virkelig lovende og en god kanin, som jeg har store forventninger til. Fakir topper nu med sine fire år og fire måneder. Han sprang sidste år 2,7 meter.

Hvad er kaninhop?

  • Kaninhop er en sport, hvor alle kaniner kan være med.

  • Her gælder det om at få kaninen til at hoppe over en serie af forhindringer med færrest nedrivninger i den hurtigste tid.

  • Kaninhop startede i Sverige i 1970’erne og kom til Danmark i 1990’erne.

Hop- og seletræning:

  • Alle kaniner kan lære at hoppe, hvis de har lyst. Men det er oftest kaniner som i en ung alder er meget nysgerrige og som bevæger sig rundt på egen hånd, der bliver de bedste hopkaniner.

  • Før du kan starte hoptræningen, er det vigtigt, at din kanin har vænnet sig til at have sele på. Du kan starte med at give din kanin sele på, når den er omkring 10 uger.

  • Det er vigtigt, at du ikke presser din kanin til at skulle hoppe, men lader den få en sjov oplevelse af at løbe stærkt, spise græs eller grave.

  • Når den har vænnet sig til at gå tur i selen, kan du begynde at vænne den til, at du bestemmer, hvor den skal gå hen. Du kan både styre den med selen og ved at berøre den med hænderne ned langs kroppen. Husk at være forsigtig, så kaninen ikke bliver skræmt

Kilde: Danmarks Kaninavlerforening

Det er gode resultater i kaninhop. Danmarksrekord i længdehop er 3 meter sprunget af en fra Kolding, og verdensrekorden er på 3,01 meter sprunget af en kanin fra Sverige.

43-årige Bente Bøje Jensen avler også kaniner og går på udstillinger med dem. Hendes mand tager sig af alle 50 kaniner, når hun i mange weekender er afsted til stævner i kaninhop. Foto: Privat

Kaninspring, avl og udstillinger

Efter Bente Bøje Jensens døtre fik hende i gang med kaninhop for ti år siden, har det også udviklet sig til til avl og udstillinger med kaniner.

Bente Bøje Jensen er afsted til stævner eller træning stort set hver uge året rundt. Foto: Privat

- Jeg elsker konkurrencedelen, og jeg går derfor meget op i at have gode kaniner, der er egnede til at hoppe og springe, fortæller Bente, som samtidig 'røber', at hun har 50 kaniner hjemme, og fortsætter:

- Det er interessant at avle kaniner, for så man kan se deres potentiale fra unger af. De skal være opmærksomme på omverdenen og ikke trykke sig i et hjørne, siger Bente Bøje Jensen.

Kaninen Skovvejens Dream of the Furture springer her med Bente Bøje Jensen Foto: Privat

Masser af træning, viden og lidt held

Også Bentes datter, 22-årige Alison Bøje Jensen, er fortsat aktiv i sporten - også som dommer og avler. Hun har lige nu15 kaniner, hvor den 11 måneder gamle hankanin, Mayon, er hendes store håb.

Med kaninen Mayon håber Alison Bøje Jensen en dag at kunne placere sig højt på ranglisterne i kaninhop. Foto: Privat

- Han har 4000 gode hopkaniner i sin stamtavle, så jeg glæder mig meget til at se, hvad han kan udvikle sig til. Det ved vi først, når han er omkring tre år.

Dybest set ved man ikke, hvor god en kanin bliver til sporten, når den er lille. Det tager flere år med træning flere gange i ugen, før man ser resultatet af sine anstrengelser.

- Man skal helt grundlæggende kunne lide samværet med dyrene, uanset hvad de opnår på hoppebanen, siger Alison Bøje Jensen, som også arbejder med dyr professionelt som landmand.

Bente Bøje Jensen og datter Alison Bøje Jensen deler samme passion og kaninhop, og står gerne øverst på sejrsskamlen. Foto: Privat

- En god kanin skal gå oppe på benene, så man kan se, at den kan lide at hoppe. Den skal være aktiv og ikke sky. Jeg har været avler i 10 år, og i starten var jeg ikke særlig god, da jeg havde fået købt nogle dårlige hopkaniner. Man skal vide en masse om kaniner, deres aner og så lidt held.

I 2022 medvirkede Aase Bjerner og Alison Bøje Jensen sammen med medlemmer af kaninavlerforeningen i Horsens i Netflix-serien 'Vores kæledyrs skjulte liv'.

Dit digitale aftryk

Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her

Nødvendig cookies

Navn Udbyder
CookieConsent tvsyd.dk
__whplayCrate tvsyd.dk
__whseenVerticalVideosCrate tvsyd.dk
frequencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyLastVisitV2 tvsyd.dk
visitHistoryFrequencyV2 tvsyd.dk
visitedPagesV2 tvsyd.dk

Funktionelcookies

Navn Udbyder
JSESSIONID LinkedIn
bcookie LinkedIn
bscookie LinkedIn
csrftoken instagram.com
lang LinkedIn
li_gc LinkedIn
lidc LinkedIn

Markedsføringcookies

Navn Udbyder
LAST_RESULT_ENTRY_KEY YouTube

Præferencercookies

Navn Udbyder
NID Google

Statistikcookies

Navn Udbyder
_cb Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb_expires Chartbeat
Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref_expires Chartbeat
_cbt Chartbeat
Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2_expires Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4_expires Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp_expires Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3_expires Chartbeat
ebx_webtag_ Echobox
userId tvsyd.dk

Brugeroplevelsecookies

Navn Udbyder
sp_landing spotify.com
sp_t spotify.com
tableau_locale public.tableau.com
tableau_public_negotiated_locale public.tableau.com