Da Malene blev sendt hjem, vækkede det en følelse, hun har brugt år på at fortrænge

Søndag aften blev 41-årige Malene Augustenborg fra Sønderborg den første deltager til at forlade ’De grønneste fingre’.

I TV SYD-programmet ’De grønneste fingre’ søndag aften skulle deltagerne bygge en bæredygtig kurv med blomster. Da dommerne kiggede på Malene Augustenborgs kurv, mente de, at hendes blomsterkreation var for lille i forhold til kurven og sendte hende hjem.

Dermed blev Malene den første deltager til at forlade programmet.

Se nyeste afsnit af 'De grønneste fingre' lige her

- Jeg blev mega ked af det, og det gjorde ondt. Jeg havde sagt til mig selv, at jeg bare ikke måtte blive den første til at ryge ud, siger Malene Augustenborg.

Men da hun gik ud, opdagede hun noget.

Hun genkendte det med det samme. Det var en trang, hun ikke havde følt længe.

Det begyndte allerede i folkeskolen.

Når Malene tænker tilbage på sin skolegang, fyldes hun ikke af nostalgiske minder. Det var en svær tid for hende, hvor hun bogligt haltede bagefter sine klassekammerater.

- Jeg havde svært ved at læse og forstå tallene. Jeg forsøgte ikke og gad ikke, siger Malene.

Det var ikke fordi, at hovedet ikke fungerede. Hun brillierede i opgaver, som havde interesse. For eksempel dengang i niende klasse, hvor hun skulle lave en opgave om heste.

Men det værste var ikke problemerne med bogstaver og tal. Hun havde også briller, og i de senere klassetrin blev figuren også rundere. Hun spiste mere.

Hun vidste det ikke på det tidspunkt, men i dag tror hun, at hun begyndte at spise mere, fordi livet i skolen gik hende på. Maden blev en ventil, som tog trykket fra de dårlige timer i klasseværelset.

Prisen var flere kilo på kroppen.

Hun blev en målskive for mobning.

Øgenavnene haglede ikke ned over hende. Hun blev bare holdt ude og fik ikke lov til at være en del af fællesskabet.

- Jeg var et barn og troede bare, at jeg var mere sliksulten end de andre. Jeg har altid kæmpet med vægten, siger hun.

Forældrene spurgte, om hun ville skifte skole, men det ville Malene ikke. Hun havde enkelte veninder, som hun gerne ville holde på.

Da hun kom i tiende klasse med nye klassekammerater, blev skolen et bedre sted for Malene. En af pigerne fra den nye klasse havde altid lækre madpakker med, men kunne aldrig spise dem.

- Så spiste jeg hendes madpakke. Men det var ikke fordi, jeg var sulten, siger Malene.

Det handlede aldrig om at spise søde sager for Malene. For det meste var det bare et ekstra stykke rugbrød.

Det var også derfor, at hun ikke opdagede, at skaden allerede var sket.

Malene havde fået spiseforstyrrelsen tvangsoverspisning, som også kaldes for BED. Det står for Binge Eating Disorder.

Ifølge Landsforeningen mod spiseforstyrrelser og selvskade oplever personer med BED perioder med tvangsmæssige overspisninger efterfulgt af skam, skyld og væmmelse.

Modsat andre spiseforstyrrelser som bulimi og anoreksi, kompenserer personer med BED ikke deres spisning med for eksempel opkastninger eller tvangsmotionering. Derfor bliver mange med BED overvægtige.

Landsforeningen mener, at tvangsoverspisning er den mest udbredte spiseforstyrrelse og anslår, at 40.000 til 50.000 danskere i alderen 15-45 år lider af sygdommen. Ud af dem er to tredjedele kvinder.

Typisk udvikler sygdommen sig sidst i teenageårene.

På trods af udbredelsen er sygdommen overset, og mange mennesker ved ikke, at den eksisterer.

Det vidste Malene heller ikke, da hun med årene spiste oftere og oftere i skjul.

Men hun vidste, at hun ikke var stolt af at spise.

Det blev svært at tage ned og handle, fordi hun følte, at andre holdt øje med de ting, hun lagde i sin indkøbskurv.

- Hvis jeg lagde noget chokolade i indkøbskurven, så lagde jeg gulerødder ovenpå, så det så bedre ud, siger Malene.

Hvis der var slanke mennesker i køen til kassen, ventede hun med at stille sig i kø.

Malene vidste, at det var fjollet at tænke, som hun gjorde. Hun gik jo heller ikke op i, hvad andre lagde i deres kurv. Selvom hun var fuldt bevidst om, at hun stod i et supermarked med fremmede, som var ligeglade med hendes indkøbskurv, kunne hun ikke slippe tankerne.

- Jeg forberedte undskyldninger om, at jeg skulle holde børnefødselsdag eller fest med vennerne, hvis nu nogen kunne finde på at kommentere indholdet af min kurv, siger Malene.

Der var aldrig nogen, som kommenterede hendes kurv.

- Det er forfærdeligt at tænke tilbage på, at man kan stå og være bange for, om man har lov til at købe mad. Men fornuften trådte ikke ind, siger Malene.

Hun kunne ikke styre sit handlemønster. Det handlede om følelser og mad. Aldrig drikkevarer. Trangen meldte sig også, når der var noget at fejre og var stærkest, når Malene var nedtrykt.

Det var den følelse, hun mærkede igen, da hun forlod ’De grønneste fingre’. Trangen til at spise fordi hun var ked af at forlade konkurrencen. Endda som den første.

Men hun gik ikke hjem og spiste, som hun kunne finde på at gøre tidligere.

Fordi for cirka 15 år siden skete der noget.

Malene tog til et foredrag om BED på Sønderborg Bibliotek.

Hun fandt ud af, at tvangsoverspisning fandtes. Men længere nåede tankerne ikke. Hun ville ikke indse, at hun var syg.

- Jeg benægtede det. Ubevidst ønskede jeg ikke at være et menneske med BED, siger Malene.

Livet fortsatte med ægteskab, bolig og to børn. Men for fem år siden blev hun skilt fra sin mand.

Spiseforstyrrelsen accelererede ud af kontrol, da Malene skulle have dagligdagen til at fungere som alenemor med to små børn på to og fire år. Når børnene sov, tog hun en ekstra portion aftensmad.

For to år siden besluttede hun, at hun måtte gøre noget. Hun tog en adfærdstest, som viste, at hun kunne have BED. I årevis havde hun gået med følelsen af, at noget var til stede i hendes sind. Testen bekræftede hendes mistanke.

Hun meldte sig ind i en støttegruppe i Landsforeningen for spiseforstyrrelser og selvskade, hvor hun lærte, at hun ikke skulle se sig selv om en spiseforstyrrelse.

- Det var en befrielse, fordi lige pludselig opdagede jeg, at jeg kunne få hjælp. Men det var endnu mere en befrielse at opdage, at jeg ikke var den eneste, siger Malene.

Efter et år fik hun mental styrke til at bestemme, at spiseforstyrrelsen ikke længere skulle definere hende. Men at den også vil være med hende i lang tid. Måske for altid.

Det var en lettelse og hendes humør blev drastisk forbedret. Hun følte sig fri. Fri for negative tanker og skam i supermarkedet.

- Jeg har ikke længere dårlig samvittighed eller føler skam, når jeg er nede og handle, siger Malene.

I dag kan hun mærke, når trangen kommer snigende og ved, hvad hun skal gøre for at stoppe den.

Da hun kom hjem fra optagelserne til ’De grønneste fingre’ tog hun ud og købte et badebassin til sine børn, som blev sat op i haven.

- BED er en del af mig, men jeg er kommet af med de mange, mange negative tanker.

Hun opfordrer andre, som kan have en spiseforstyrrelse, til at lytte til sig selv og søge hjælp.

- Det hjælper helt vildt meget at sige til sig selv, at man ikke er spiseforstyrrelsen, siger hun.

I dag bor Malene i Sønderborg med sine to børn på nu syv og ni år samt den mand, som hun tidligere blev skilt fra. De fandt sammen igen efter fem år fra hinanden.

Hun sætter langsomt sit præg på de blomster og planter, som haven er fyldt med. I den ene ende ligger hendes mands målskive, hvor han øver med sin bue og pil. I den anden ende ligger Malenes orangeri, hvor hun får blomster til at gro og sammensætter farverne i buketter. Grøntsagsplanterne er for børnene skyld.

Se nyeste afsnit af 'De grønneste fingre' lige her

Malene har aldrig fortalt dem om sin spiseforstyrrelse. Hun mener ikke, at de på nuværende tidspunkt skal vide noget om at have et skævt syn på sin krop og mad.

Hun mistede sit job, da coronakrisen var på sit højeste. Men det lærte hende også noget, som deltagelsen i ’De grønneste fingre’ understregede: Hun vil være blomsterdekoratør.

Siden optagelserne har Malene fået arbejde i en blomsterbutik og leder efter en læreplads.

'De grønneste fingre' kan ses hver søndag klokken 19.30 på TV SYD og på tvsyd.dk.