Oversigt

Endelig driftsaftale om Tobakken nærmer sig

Hvis alt går vel, kommer Musikhuset i Esbjerg inden længe til at overtage driften af byens tidligere spillested, Tobakken.

Det skriver JydskeVestkysten.

Helt konkret er datoen den 1. juli på tegnebrættet, og det burde være realistisk at nå en aftale med overtagelse fra midten af sommeren.

Det fortæller Johnny Søtrup, der er formand for Musikhusets bestyrelse, til mediet.

Kommunen skulle ifølge bestyrelsesformanden havde slækket på sine krav til driften af Tobakken, og det gør nu, at Musikhuset kan se, at det er realistisk at overtage spillestedet.

Hvis overtagelsen går igennem, må vestjyderne formentlig vente til efteråret 2025, før at de kan opleve koncerter og livemusik på Tobakken igen.