Oversigt

Vandværk ramt af hackerangreb

Fanø Vandværk har været udsat for et hackerangreb, hvor udenlandske hackere forsøgte at trænge ind i selskabets administrative systemer.

Det fortæller formand for Fanø Vand, Kaj Svarrer, til JydskeVestkysten.

Sagen efterforskes i øjeblikket og Center for cybersikkerhed, der hører under Forsvarets Efterretningstjeneste samt Datatilsynet er orienteret om hændelsen, da et vandværk hører under kritisk infrastruktur.

Kaj Svarrer, formand for Fanø Vand.
Kaj Svarrer, formand for Fanø Vand.
Foto: Jeppe Frost Kyvsgaard

- Det er værd at understrege, at de operative systemer, der betjener vandforsyningen eller benyttes i forbindelse med spildevand, ikke har været ramt. Vandforsyning og spildevandsforsyning har fungeret som normalt, og forbrugerne har ikke mærket noget på de områder, fortæller Kaj Svarrer til avisen.

Angrebet fandt sted 18. marts.