Når du hører ordet 'prepper', hvad tænker du så?
For mange vil tankeren flyde over på noget med magtkritiske typer, der har kældre fyldt med dåsemad, gasmasker, en bunker i baghaven og ammunition til enhver lejlighed.
Men hvad nu, hvis jeg fortæller dig, at det at 'preppe' faktisk ikke er så særligt igen? For på mange måder kan det sammenlignes med at købe en meget, meget dyr forsikring, fortæller direktør og psykotraumatolog hos KANT PSYK, Ziggie Mai Vesterlund.
- Selvom man kunne sige, at det er helt fuldstændig urealistisk, at du på samme tid både får brændt dit hus ned og stjålet din bil, så er det i teorien er det ikke muligt. Og for dem giver det en følelse af sikkerhed.
- Nogle lever fint med ikke at have en forsikring, andre skal have den helt dyre udgave, og det kan der være forskellige forklaringer på.
Og en af de forklaringer kan blandt være et behov for kontrol over det ukontrollerbare.
For mange har det været helt utænkeligt, at en krise eller krig kan ramme Danmark. Men da coronakrisen ramte og indskrænkede den måde, vi måtte befærde os i samfundet og være sammen med andre mennesker på, blev det pludseligt meget virkeligt. Nogle styrtede ud og købte toiletpapir og dåsemand - mens andre valgte at blive hjemme og se tiden an.
Du kender nok dem, der har brug for ekstra kontrol over deres hverdag. Dem, der øver køreturen til deres nye arbejde inden de starter.
- Det er som regel også dem, der vil være hurtigere til at ty til den mere omfattende form for prepping. For det handler helt basal om kontrol. Vi mennesker kan ikke lide at få frataget kontrollen, og det er præcist det, der sker når vi står i en krise, fortsætter Ziggie Mai Vesterlund.
Jæger-samler
Lad os lige skrue tilbage til det billede, jeg bad dig forme i hovedet af en prepper. For mange vil den person være en mand. Og hvorfor så det?
Kønsforskellene skal ses historisk, men de er i forhold til prepping er mere udviskede. I dag er det helt ligegyldigt, hvilket køn man er. Alle køn prepper, hvis de finder behov for det, men det forklarer måske, hvorfor vi historisk mest tænker på mænd som preppere, forklarer Ziggie Mai Vesterlund:
- Helt tilbage i jæger-samler-kulturen var manden traditionelt den, der var fysisk stærkest, og derfor var han den, der var nedlagde dyr og slæbte dem hjem. Jeg tror, at det ligger dybt i os, at mænd traditionelt har været 'skaffere', siger Ziggie Mai Vesterlund.
- Vi er som art ret gode til at passe godt på vores afkom. Mødrene har historisk gjort det gennem tryghed, nærhed og omsorg, mens mændene ofte gjorde det ved at sørge for, at deres afkom ikke døde af kulde, tørst eller sult.
Hvad er 'prepping'?
Prepping kommer fra det engelske ord 'prepare', som helt simpelt kan oversættes til at forberede sig.
En prepper er en, der forbereder sig på en eventuel krig eller krise. Den kan tage mange former - men der er særligt mange, der forholder sig til, hvordan man kan klare sig bedst muligt, hvis de store samfundsfunktioner lukker ned på grund af mangel på strøm, vand og varme.
Der er mange variationer af prepping - hvor man blandt andet fra organisationer som Borgerberedskabet anbefaler at have mad, drikke og fornødenheder til 72 timer, så er der også andre der vælger at forberede sig på en mere længerevarende og mere omfattende krise.
Men selv når vi ser på mænd, kvinder og behovet for kontrol, så er der på trods af det også bare nogle, der hurtigere forudser kriser og har overskuddet til at forberede sig.
Og det handler om dét, som Ziggie Mai Vesterlund kalder for 'mental båndbredde'.
- For hvis man eksempelvis er en studerende eller enlig forældre, der først og fremmest bekymrer sig om, hvordan der kommer aftensmad på bordet i morgen, så er det klart, at der ikke er ret mange mentale ressourcer til at tænke på, hvad man gør, hvis der kommer krig to år ud i fremtiden.
Modstand kan også være positivt
Der er problemer i verden omkring os i dag, og det skal man også have for øje, mener Ziggie Mai Vesterlund - men det har generelt ikke været en fest at være menneske hele vejen igennem historien.
- Vi bliver nødt til at kunne klare modgang, for ellers så har vi simpelthen ikke kunne overleve så længe på planeten. Modstand er som udgangspunkt ikke noget, nogen tager skade af. Tværtimod så gør det faktisk os robuste at se, at vi godt kan klare modgang. Altså, det at kende sig selv på godt og ondt.
Og når det kommer til prepping, så er det og har været en overlevelsesmekanisme, vi mennesker har tyet til. Om det så var hundredevis af år siden, da der skulle samles forråd til vinteren, toiletpapir under Coronakrisen eller dåsemad og solceller i tiden med usikkerhed fra krigen i Ukraine.
