Der er stor forskel på, hvordan det går med boligsalget i det sydlige Jylland fra kommune til kommune.
Generelt er der blevet solgt lidt færre boliger i første halvår af 2016 sammenlignet med samme periode sidste år, og det er især Fredericia, der trækker statistikken i den uheldige retning. Det viser tal fra Boligsiden.dk.
I Fredericia blev der i første halvår af 2015 solgt 240 boliger, mens der for samme periode i 2016 kun blev solgt 180 boliger. Det svarer til et fald på 23,5 %. Højdespringeren i Syd- og Sønderjylland er Tønder, som har oplevet en stigning på 19,3 % i samme periode - fra 120 til 140 solgte boliger.
Resten af kommunerne fordeler sig således:
Det kan virke som en dårlig nyhed, at boligsalget ligger under niveauet for sidste år, men der er ingen grund til bekymring, lover Birgit Daetz, der er kommunikationsdirektør for Boligsiden.dk:
- Selvom antallet af hushandler i første halvår af 2016 stadig ligger lavere end i samme periode sidste år, er der så meget fart på markedet i øjeblikket, at der måske allerede i næste måned er solgt flere villaer og rækkehuse end i samme periode sidste år, siger hun.
Fordelt på et kort over hele Danmark kan man tydeligt fornemme de store forskelle: