Det er nu, du skal begynde at gøre noget anderledes, lød lægens opfordring til 35-årige Nadia Larsen.
Undersøgelserne viste, at hendes kolesterol var for højt, og Nadia behøvede kun at se på sin far, som er kronisk hjertepatient, og tænke tilbage på sin bedstemor, som døde af hjerte-kar-sygdom, for at vide, hvordan hendes egen fremtid kunne ende med at se ud.
- Jeg kan nå at lave en livsstilsændring og bruge de næste år på at blive en bedre udgave af mig selv, så jeg ikke ender som min far og bedstemor om 30 år, siger Nadia Larsen.
Derfor meldte hun sig i efteråret sidste år til et eksperiment, hvor hun sammen med tre andre syd- og sønderjyder udfordrede sig selv til at droppe alt kød i seks uger, for at se hvad der sker med krop og sjæl, når kyllingelår erstattes af kikærter.
- Jeg tænkte, at eksperimentet måske kunne være en anledning til at kigge mit liv efter i sømmene og få lavet en livsstilsændring, fortæller Nadia Larsen.
Et bedre menneske for min datter
Danskere spiser i gennemsnit ét kilo kød om ugen, men ifølge de officielle kostråd burde vi hver især ikke spise mere end maksimalt 350 gram kød ugentligt.
Kød bidrager med vigtige næringsstoffer som blandt andet protein, B-vitaminer, jern og zink, men kød er også en kilde til mættede fedtsyrer.
Hvornår er kød usundt?
Kropsstørrelse, livsstilsfaktorer, miljø og genetisk arv er alle med til at sætte individuelle grænser for, hvor meget kød vi hver især kan spise, inden det bliver usundt.
Ud fra en betragtning om, at vi skal spise varieret, og at kød i store mængder sammen med lavt indtag af kostfibre kan bevirke, at maden passerer langsommere gennem tarmen, så er anbefalingen fra De officielle Kostråd at spise maksimalt 350 gram tilberedt kød om ugen.
Et større indtag af rødt kød kan fortsat være sundt, når det indtages sammen med andre fødevarer som frugt, grønt, fuldkorn, bælgfrugter, fisk og mejeriprodukter og som en del af en varieret kost.
Kilde: Ernæringsfokus.dk
Ifølge Fødevarestyrelsen indeholder en typisk dansk kost for meget mættet fedt fra kød og kødprodukter, og selvom styrelsen pointerer, at ingen fødevarer er usunde i sig selv, så kan et højt indtag af fødevarer med mættet fedt øge risikoen for overvægt og hjerte-kar-sygdomme.
Forud for eksperimentet skulle Nadia Larsen og de tre andre deltagere gennem et helbredstjek hos en læge, for netop at finde ud af om der kunne være nogle sundhedsmæssige fordele eller ulemper ved at kvitte kødet.
Her viste blodprøverne netop, at Nadia Larsen ligesom cirka to millioner danskere har forhøjet kolesteroltal, hvilket øger risikoen for blodpropper.
- Jeg vil gerne blive gammel på en måde, hvor jeg ikke skal kæmpe med hjertesygdomme, og hvor min datter ikke skal have de bekymringer, som jeg har for min far og hans helbred, fortæller Nadia Larsen, som derfor så eksperimentet med den kødfrie diæt som en anledning til at blive et bedre mennesker for sin datter.
Bacon eller bønner?
Som udkørende fotograf spiste Nadia Larsen altid sin frokost på farten. Det skulle gerne gå stærkt, og derfor stod tankstationernes franske hotdogs, cheeseburgere og kanelgifler ofte på menuen.
Eftermiddagene gik med leg på stuegulvet sammen med hendes datter, og først når hun var puttet, kunne Nadia Larsen begynde at tænke på aftensmad til sig selv og sin kæreste.
- Så var jeg virkelig sulten, og derfor lavede vi altid noget mad, som kunne steges hurtigt på en pande. Det var som regel en steak, koteletter eller kylling, fortæller Nadia Larsen.
I 2022 indeholdt tre ud af fire danske aftensmåltider kød og gør Danmark til et af de lande i Europa, der har sværest ved at skære ned på kødet.
Kød er ofte omdrejningspunktet for måltiderne hjemme hos Nadia Larsen, men da hun undervejs i vegetar-eksperimentet besøgte en foodfestival, opdagede hun en overraskende vegetarisk ingrediens.
Når det lykkes, smager det bedre end kød
- Jeg troede, at jeg skulle spise salat i seks uger, men da jeg lærte, hvordan jeg laver mad med bønner og bælgfrugter, begyndte jeg at få øjnene op for, hvad det vegetariske køkken rent faktisk kan, fortæller Nadia Larsen, som i stedet for den klassiske pasta med tomatsovs og bacon, er blevet glad for en bønnegryde.
Nadias nye favorit
Krydret fyldig bønnegryde med grøntsager og røget paprika, serveret med nem og cremet kartoffelmos med ingridærter.
Ingredienser til bønnegryde:
1 dl. (90 gram) tørrede Ingrid ærter
1 dl. (90 gram) tørrede hestebønner
2 løg
2 fed hvidløg
2 spsk. olie
2 dl. rødvin
2-5 dl. grøntsagsbouillon
2 stk. laurbær
½ tsk. paprika
½ tsk. røget paprika
½ tsk. cayennepeber
2 spsk. tomatpuré
2 gulerødder
1-2 pastinakker
250 g champignon
½ dl piskefløde
Salt og peber
Ingredienser til kartoffelmos med ingridærter:
½ dl. (45 gram) tørrede
1 kg kartofler
50 gram smør
1 dl. mælk
Salt og peber
75-100 g Arla Unika Havgus 12 (valgfrit)
Fremgangsmåde:
Minimum 12 timer før eller dagen før:
Skyl de tørrede ingridærter og hestebønner, og sæt dem i blød i rigeligt vand på køl i hver sin skål til bønnegryde og kartoffelmos.
På dagen:
Hæld iblødsætningsvandet fra, og kog hestebønnerne i rigeligt vand i 45 minutter. Hæld vandet fra, og stil hestebønnerne til side.
Pil løg og hvidløg, og hak det fint.
Skræl pastinakker og gulerødderne, og skær dem i mindre tern eller skrå skiver af 0,5 cm tykkelse.
Rengør champignon for jord og snavs, og skær dem i skiver.
Varm en gryde op med olie, og steg løg og hvidløg, til de er klare.
Kom pastinakker og gulerødder i gryden, og steg af i to minutter.
Tilsæt rødvin, bouillon (begynd med to dl.), krydderier og tomatpuré.
Tilsæt champignon sammen med ingridærterne. Lad det simre i cirka 30 minutter. Efter 30 minutter tilsæt hestebønner sammen med fløde, og smag til med salt, peber og eventuelt lidt sukker.
Imens kan du gå i gang med kartoffelmosen med ingridærter. Kog kartoflerne sammen med ingridærterne, uden salt, til de er møre.
Hæld vandet fra, og mos kartoflerne og ingridærterne. Brug gerne en stavblender
Tilsæt smør, mælk, og revet Havgus 12 (valgfrit), salt og peber.
Servér bønnegryden sammen med kartoffelmos med ingridærter.
Kilde: Pure Dansk
- Men jeg fandt også ud af, at det nærmest er en uddannelse i sig selv at lave mad med grøntsager. Man skal lære at bruge krydderier og skabe smag og tekstur, som kan lave en bund, siger hun og tilføjer:
- Når det lykkes, smager det bedre end kød.
En større ændring
Efter eksperimentet var Nadia Larsen igen til et helbredstjek hos lægen, og på blot seks uger så Nadias målinger markant bedre ud.
Kolesterolet var dalet. Endda så meget at lægen var forbløffet.
- Han sagde, at hvis jeg fortsætter sådan her, så ville jeg ikke behøve medicin, og det er det eneste rigtige at gøre for mig, siger Nadia Larsen, som derfor valgte at holde fast i grøntsagerne.
- Jeg synes faktisk ikke, at kød smager helt så godt længere, så jeg foretrækker vegetarisk mad og vælger det vegetariske alternativ, når det er til rådighed, siger hun og tilføjer, at det også gælder frokostpauserne på tankstationerne.
Foruden en sundere krop og nye madvaner har Nadia Larsen også brugt eksperimentet til at revurdere sit arbejds- og privatliv.
Hun forsøger derfor nu at skabe mere tid til gåture og frisk luft i løbet af hverdagene og at tage sig tid til både at lege med sin datter om eftermiddagen og samtidig prioritere at tilberede nærende og varieret aftensmad.
- Jeg er generelt begyndt at gøre mere af det, som gavner min sundhed, så på den måde blev de seks uger uden kød en katalysator for en større livsstilsændring.
