Helt alene.

Det er den følelse 14-årige Nora Østgaard ofte står med. Både når hun er sammen med sine klassekammerater, og når hun rent faktisk er alene. Hvilket hun ofte vælger at være. For at passe på sig selv.

Nora har aldrig været et mobbeoffer på den gammeldags facon, hvor der er sagt grimme ord, blevet skubbet eller slået. Faktisk føler hun ikke selv, hun er blevet drillet. Men spørger man hendes mor, er Nora blevet mobbet. Hun er blevet valgt fra og ikke inkluderet i fællesskabet.

I klassen føler Nora ikke, at vennerne gider hendes selskab. Ingen spørger ind til hende, og hun føler, de andre kigger skævt til hende. Usikkerheden har forplantet sig i den 14-årige skolepige, som ikke længere ved, hvad hun skal sige til sine klassekammerater.

I stedet tænker hun hele tiden over, hvad de andre mener om hende og det, hun gør. 

- Jeg tænker på, om jeg nu ser dum ud, eller sker, hvis jeg gør noget forkert, siger Nora.

Den usikkerhed får hende til at trække sig. Først væk fra de andre og så ind i sig selv. Så undgår hun den ydmygelse, det vil være, hvis hun kom til at græde, og de andre ser hende som svag.

Efterhånden som usikkerheden er vokset, har Nora fået overbevist sig selv om, at det faktisk er hende, der er noget galt med.

- Jeg føler, der er mange ting, jeg ikke er lige så god til som andre. Og den usikkerhed har fyldt meget for mig det meste af mit liv, fortæller Nora.

I dag går Nora Østgaard i 8. klasse på en privatskole i Kolding. I de mindre klasser gik hun i folkeskolen. Til at begynde med i Aabenraa, hvor familien boede, men i 2021 flyttede de til Kolding. Her følte Nora, at det hele blev sværere, og da et klasseskifte ikke hjalp, prøvede familien med privatskole. 

Håbet var, at en mindre klasse med færre elever ville give bedre sociale muligheder. Men Nora fik det stadig dårligere, og den konstante mangel på tro på sig selv blev til sidst så slem, at Nora ikke ville i skole. I første omgang fik hendes forældre i samarbejde med skolen lavet en aftale om nedsat skema.

Nye venner. Tro på sig selv. Ikke så mange bekymringer

Men det var stadig svært for Nora at skulle i skole og være i sin klasse bare en gang imellem. Så der skulle ske noget mere omfattende.

Da familien boede i Aabenraa, var de på besøg på det nærliggende julemærkehjem Fjordmark, fordi Nora havde det svært i skolen. Men først tre år senere – efter sommerferien sidste år – følte Nora, at hun var klar til at flytte ind på Julemærkehjemmet Fjordmark.

Et julemærkehjem er et sted for børn, der ikke trives i hverdagen. Enten fordi de som Nora føler sig udenfor fællesskabet, er blevet mobbet eller af andre årsager føler sig forkerte.

På Julemærkehjemmet Fjordmark får omkring 150 børn årligt hjælp. På landsplan er det lige i underkanten af 1.000 børn, der får muligheden for at bo på et af landets fem julemærkehjem. TV SYD har i programserien ”Julemærkehjemmet Fjordmark” fulgt Nora og tre andre børn, der alle har følt sig ensomme og udenfor fællesskabet. 

Når børn flytter ind på et julemærkehjem, skal de sætte sig en række mål, som de vil opnå på de ti uger, de bor på hjemmet. Noras mål var klare:

Hun ville få nye venner. Hun ville lære at tro mere på sig selv. Hun ville udvikle sit selvværd. Og hun ville lære ikke at bekymre sig for meget om, hvad andre tænker og tror om hende.

Følelsen af at kunne bruges til noget gav selvtillid

Med sine 14 år var Nora en af de ældste elever på det sønderjyske julemærkehjem, og det kom til at have en stor betydning, fortæller Noras mor, Sara Østgaard. Hun har altid oplevet, at hendes datter har været god til at tage sig af dem, der har det svært. Formentlig, fordi Nora selv har haft den følelse, mener hendes mor.

Og netop den støtte, som Nora gav alle de mindre børn på hjemmet, gjorde, at mange af de andre børn oplevede en tryghed og ro omkring den lidt ældre pige. Og på den måde mærkede Nora, at der var nogen, der gerne ville hende.

- Hun følte, at hun kunne gøre gavn og bruges til noget. Og på den måde gav Nora noget til de andre, og de andre gav noget tilbage til Nora. Det gav hende en kæmpe selvtillid, forklarer Sara Østgaard.

Det er også en følelse, som Nora genkender. Hun oplevede en sjælden følelse af fællesskab.

- På Fjordmark havde jeg en opfattelse af, at folk godt kunne lide mig. Og derfor troede jeg på, at jeg var god nok. Jeg følte ikke, jeg blev dømt på, hvad jeg gjorde. Og derfor turde jeg kaste mig ud i ting uden at stå tilbage og frygte, hvad der skulle ske. Eller hvad andre ville tænke, fortæller hun om sine ti uger på julemærkehjem.

Klar til efterskole

Efter opholdet begyndte Nora Østgaard i 8. klasse på sin gamle skole. Med fornyet energi, større mod og mere selvsikkerhed i skoletasken. Og i dag – mere end et halvt år efter opholdet på Fjordmark – kommer Nora i skole så godt som hver dag. Hendes lærere siger, at de oplever en mere åben Nora med større overskud. En opfattelse, som også deles af hendes mor.

- Nora har fået lettere ved at sige pyt til nogle ting og fokusere på andre ting, for eksempel det faglige, fremfor at tænke alt for meget på, om de andre kan lide hende, siger Sara Østgaard.

En følelse Nora også selv kan genkende. De fleste dage har hun lettere ved at komme afsted i skole og gennemføre dagen. Og på de gode dage kan hun endda tænke, ”ved du hvad, det er faktisk ok, hvis du ikke kan lide mig”.

Men der er også dage, hvor ensomheden stadig fylder meget, fordi hun ikke har skabt nye relationer i sin klasse. Og så kommer tvivlen om, at hun ikke er god nok snigende igen.

Nora er dog ikke i tvivl om, at hendes ophold på Fjordmark har været livsforandrende. For eksempel har hun nu fået mod på at komme på efterskole i 10. klasse. Noget der var utænkeligt for et år siden. 

Du kan se, hvordan Rikke og de øvrige børn, hun var på Julemærkehjemmet Fjordmark med, oplevede opholdet, og hvad det gjorde ved dem på TV SYD PLAY i programserien "Julemærkehjemmet Fjordmark".