Kim skal af med kvart million for glemt nummerplade - nu ændres reglerne

Kim Nielsen fra Haderslev skippede forsikringen på en gammel motorcykel, som ikke kunne køre. Han glemte at aflevere nummerpladen og kendte ikke til dagsgebyrer, før han knap tre år senere blev afkrævet 252.500 kroner. Foto: Lasse Lund Hansen, TV SYD
Udgivet
Artiklen er mere end 30 dage gammel

Forsikringsbranchen begynder at sende opkrævninger i e-Boks, så borgerne opdager det.

Kim Nielsen fra Haderslev skylder en kvart million kroner. 

Fordi han skippede forsikringen på sin gamle motorcykel, der ikke kunne køre, og derefter glemte at indlevere nummerpladen. 

Han blev pålagt dagsgebyrer på 250 kroner i to år og ni måneder, godt tusind dage, inden han fik en besked i sin e-Boks om, at sagen blev sendt i Fogedretten. 

Kim Nielsen oplyser, at han indtil da ikke havde set eneste opkrævning. 

Kravet kom fra forsikringsbranchens garantifond, DFIM, som efter TV SYD's omtale erkender, at mange danskere skylder urimeligt store beløb for dagsgebyrer, der er løbet op. Fonden havde ved årsskiftet 5.573 aktive sager ved Fogedretten, hvor borgerne skyldte 109.000 kroner i gennemsnit. 

Der gik typisk 62 uger, inden skyldnerne blev indkaldt til Fogedretten.

Vi indfører et gebyrloft, som vil gælde fremtidige og verserende sager

Maria Clausen, direktør for DFIM

- Enkelte borgere kan komme til at skylde mange penge, så derfor indfører vi en ny model for opkrævning. Vi har nu mulighed for at sende breve digitalt og vil gøre mere for at få de borgere i tale, som fortsat har et uforsikret motorkøretøj indregistreret. Samtidig indfører vi et gebyrloft, som både vil gælde fremtidige og verserende sager, skriver DFIM's direktør Maria Clausen i en mail til TV SYD.

DFIM (Dansk Forening for International Motorkøretøjsforsikring) har ikke besvaret TV SYD's spørgsmål om, hvor højt loftet bliver. 

Pligt til at begrænse tab

Alle de danske forsikringsselskaber er medlemmer af DFIM, der skal sikre, at færre kører rundt uden den lovpligtige ansvarsforsikring. Ved at inddrive bøder bliver der penge til at betale modparter og ofre, hvis ejeren af en uforsikret motorcykel eller bil er skyld i en skade.

Folketinget gav per 1. januar 2019 foreningen lov til at opkræve gebyrer på 250 kroner for hver dag, et køretøj er registreret uden en forsikring. Men den lov bør Folketinget kigge på igen, mener Venstres retsordfører Preben Bang Henriksen, som også er advokat. 

Når man opkræver dagsgebyrer har man pligt til at begrænse folks tab

Preben Bang Henriksen, retsordfører for Venstre

- Meningen med dagsgebyrer er jo at presse folk til at lade sig forsikre eller indlevere nummerpladerne. Men der er jo ikke meget pression i det, hvis folk slet ikke ved, at der opkræves 250 kroner om dagen. Når man opkræver dagsgebyrer har man pligt til at begrænse folks tab, og hvis der ikke kommer styr på det, så må vi ændre på lovgivningen, siger Preben Bang Henriksen til TV SYD. 

Også folketingsmedlemmerne Peter Kofod (DF), Henrik Frandsen (M) og Karina Lorentzen Dehnhardt (SF) har kritiseret garantifondens manglende information til skyldnerne. 

FDM vil have politisk handling

Preben Bang Henriksen understreger, at formålet med loven er god. Ved udgangen af 2018 var der knap 50.000 uforsikrede køretøjer i Danmark, og det er nu faldet til godt 8.600.

- Men vi må ikke have en situation, hvor mange danskere oparbejder en stor gæld uden at vide det, siger han. 

Samme holdning har Torben Lund Kudsk, som er afdelingsleder i bilisternes landsorganisation, FDM. 

- Her må politikerne stramme op. Vi støtter lovens formål, men det kan ikke være lovgivernes mening, at mennesker i løbet af en måned skal skylde 7.500 kroner, og at de på et år kommer op på at skylde 90.000 kroner. Uden at vide det og uden at ville bryde loven. Man har ikke gjort nok for at gøre de mennesker opmærksomme på, at de skylder penge, siger Torben Lund Kudsk til TV SYD. 

Mange må føle sig snydt

I Haderslev går Kim Nielsen og håber på, at de ændrede regler kan komme ham til gode. Det samme gør hans advokat, Mogens Broe-Andersen fra Buch Advokater.

- Ideen med at lave et loft er udmærket, men det er svært at vurdere effekten, når vi ikke kender beløbsgrænsen. Jeg tænker også, at der er mange sager, hvor folk for længst har betalt større beløb. De må føle sig snydt, når de ser, at man så efterfølgende ændrer på administrationen af dagsgebyrerne, siger Mogens Broe- Andersen. 

Kommunen mangler læger, men loven forhindrer hende i at starte praksis

Nadja Westergaard er en af de tre speciallæger, der fra 2026 ønsker at åbne en klinik i Tønder. Foto: BL
M
Udgivet

Tre læger er snart færdiguddannede og ønsker at åbne fælles praksis i Tønder, der af Region Syddanmark er udpeget lægedækningstruet. Men lovgivningen bremser dem.

Region Syddanmark har for nyligt udpeget Tønder Kommune som en lægedækningstruet kommune. Altså kigger kommunen ind i mangel på læger.

Som også omtalt i Fagbladet Boligen, står der heldigvis tre læger klar til at åbne egen praksis i Tønder, når de i 2026 er færdiguddannede speciallæger i almen praksis.

- Vi har fundet et sted, som vi synes er ideelt. Den ligger centralt, tæt på offentlig transport, tæt på centrum og så ligger der et plejecenter lige ved siden af grunden. Så dem der særligt bruger lægen, kan hurtigt komme derhen, fortæller Nadja Westergaard, der er en af de tre læger.

Tønder Andelsboligforening, som har grunden, står ligeledes klar til at opføre et lægehus. Der er allerede tegnet en skitseplan, så lægehuset fremstår ideelt til nutidens behov.

Dermed ligner situationen en win-win-win: Tønder afhjælper lægemangel, lægerne får deres praksis og Tønder Andelsboligforening får besat grunden.

Men sådan er det ikke.

- Som lovgivningen er nu, må vi ikke opføre et lægehus. Det er jo lidt mærkeligt, når vi før har hjulpet samfundet ved at lave børnehaver og plejehjem, som vi har gjort for kommuner, forklarer teknisk chef i Tønder Andelsboligforening, Brian Skou Juhler Larsen.

Skitse over området, som lægehuset i Tønder er tiltænkt at indgå i. Lægehuset er placeret mod venstre midt i billedet. Foto: Salus/Tønder Andelsboligforening

At lægerne står til at blive bremset i deres ønske om at tilføre Tønder Kommune tre tiltrængte læger ærgrer dem.

- Jeg er ked af forhindringerne, og synes det er ærgerligt. Jeg tænker, det er relativt unikt med tre nyuddannede læger, der kan sikre lægedækning i over 20 år, så det vil være en skam, hvis ikke man kan løse det, fortæller Nadja Westergaard.

Hun beretter videre, at hende og de to øvrige læger har kig på to øvrige potentielle bygninger, men da de allerede står bygget, er de ikke indrettet ideelt efter behovene for et lægehus.

- Sammentænk sundhedsreformen og boligaftalen

Hos Tønder Andelsboligforenings tekniske chef, er håbet og appellen, at der på politisk plan bliver kigges ind i problemstillingen.

- Det er vigtigt, at man tænker den kommende sundhedsreform sammen med den nye boligaftale.

- Sundhedsreformen lægger op til mere nærhed, og det skal jo hænge sammen med den boligaftale der kommer. Der er det væsentligt, at man indarbejder, at os i den almene sektor får mulighed for at opføre sundhedshuse, lyder det fra Brian Skou Juhler Larsen.

Brian og Tønder Andelsboligforening har rettet kontakt til Tønder Kommune, og et møde er planlagt i november. Her vil man se på, hvordan man kan indtænke hele området i et kommende lægehus og ikke mindst diskutere kommunens syn på sagen.

Halskæde solgt som "unikt design" fundet på kinesisk webshop

Grafik: Michael Nielsen
Udgivet

Håndlavet vikingehalskæde med unikt design, det var hvad Villy Kim Lauridsen brugte mellem 600 og 800 kroner på. Han blev dog slemt skuffet, da han fandt en identisk halskæde på Wish til omkring 150 kroner.

Da Villy Kim Lauridsen fra Outrup ved Varde bestilte en vikingehalskæde fra en svensk hjemmeside, så han frem til at gå med det "unikke design", som hjemmesiden havde reklameret med.

Villy Kim Lauridsen. Foto: Privatfoto

Samtidig opdagede Villy Kim Lauridsen, at han kunne købe en identisk halskæde på den kinesiske hjemmeside Wish.

- Jeg blev selvfølgelig forarget. Jeg kunne få den samme halskæde for 5 kroner, tror jeg. Hvis jeg havde vidst, at smykket kunne købes på Wish, så tror jeg ikke, at jeg havde købt det, siger Villy Kim Lauridsen.

Selv handler Villy Kim Lauridsen en gang imellem fra den kinesiske hjemmeside Temu.

- Jeg har for nylig købt en Ringenes Herre-figur, som, jeg faktisk synes, er i rigtig god kvalitet, siger Villy Kim Lauridsen, som betalte omkring 250 kroner for figuren.

Mangler gennemsigtighed

Det, der virkelig er Villy Kim Lauridsens anke, er, at han flere gange har oplevet at finde varer på Wish og Temu, som er næsten identiske med varer, han skal betale meget mere for.

- Jeg mistænker virkelig, at nogle butikker køber varer hjem fra Kina til billige penge og sælger dem meget dyrere til os forbrugere. Jeg synes, man som forbruger bliver ført bag lyset, siger Villy Kim Lauridsen.

Grafik: Michael Nielsen

Han påpeger, at det nødvendigvis ikke er et problem, at varerne stammer fra Kina.

- Man må bare acceptere, at produktionen af mange varer kommer fra Kina, men så bør prisen også stemme overens, så jeg som forbruger ikke føler mig snydt, siger Villy Kim Lauridsen.

Derfor køber han heller ikke Dansk Erhvervs udtalelse om, at bare fordi det ligner, er det ikke nødvendigvis det samme produkt.

- Den tror jeg ikke helt på. Der er så mange varer, som bliver produceret i Kina, så hvorfor skulle man lave to forskellige Ringenes Herre-figurer, der ser identiske ud, men som i virkeligheden ikke er det, når det kommer til stykket? Det giver ikke mening, siger Villy Kim Lauridsen.

Told, moms og lønninger

Fagchef for produktregulering, Betina Schiønning, minder om, at de danske butikker har udgifter til moms, told og løn i Danmark.

Samtidig bruger de store summer på kontrol med underleverandører i for eksempel Kina.

- Det er en omkostningsfuld affære at sælge varer, der er dokumenteret lovlige. Det koster at lave kontrol, at teste og få andre til at teste, siger Betina Schiønning.

Samtidig minder projektleder i Forbrugerrådet Tænk, Christel Søgaard Kirkeby, om, at det handler om at være sikret som forbruger.

I Danmark og EU er der krav om sikkerhed, uønsket kemi og mærkning, som europæiske importører og butikker skal overholde. Men sådan er det ikke for de udenlandske spillere.

Og Forbrugerrådet Tænk har i flere test set flere eksempler på varer inden for en lang række varegrupper, som ikke lever op til de europæiske krav, fortæller Christel Søgaard Kirkeby til TV 2.

I sidste uge var erhvervsminister, Morten Bødskov (S), ude at sige, at han vil have skærpet kontrollen med varer fra internetbutikker som Wish og Temu. Det skal gøres for at skærme danske forbrugere fra potentielt farlige og ulovlige produkter.

Det skal ske med et kunstigt intelligent værktøj, der kan screene hjemmesiderne og på baggrund heraf eventuelt forbyde produkterne.

TV SYD

Brug vores app og få de vigtigste nyheder fra Syd- og Sønderjylland lige ved hånden.