Han svømmede, han cyklede, han løb og blev nr. 28

25-årige Andreas Schilling fra Fredericia kæmpede sig til en plads som nr. 28 ved OL.

Drømmen var at komme i mål blandt de bedste 20, men Andreas Schilling måtte tage til takke med en plads som nr. 28 ved dagens triatlon-konkurrence i Rio.

Andreas Schilling havde problemer på den indledende svømmetur og selvom de efterfølgende 40 km på cykel gik rigtig godt, så blev det ikke til en samlet topplacering.

Den olympiske distance bød på 1500 meter svømning, 40 km. Cykling og 10 km. Løb.

Vinder blev briten Alistair Brownlee, der dermed forsvarede sin titel fra OL i London i 2012.

Andreas Schilling var 3.55 minutter efter vinderen.