For blot fem dage siden valgte Danfoss at købe Kolding-virksomheden Sondex og nu har koncernen så indgået endnu en købsaftale af de helt store.
Denne gang med White Drive Products, der producerer hydrauliske motorer med hovedkvarter i Kentucky i USA.
Danfoss skriver i en pressemeddelelse, at det amerikanske firma udgør et ideelt match for koncernens forretningssegment, fordi det styrker positionen, som en af verdens førende på markedet for hydraulik.
Hvor mange penge Danfoss har betalt for opkøbet af de to virksomheder de seneste dage, har de ikke oplyst, men det er i milliardklassen oplyser Finans.