To unge mænd på henholdsvis 18 og 19 år fra Sønderborg modtog omkring klokken et natten til torsdag en bøde. Det gjorde de, fordi de fyrede raketter af ud af vinduet i det hjem i Sønderborg, hvor de unge mænd opholdte sig. Det meddeler Syd- og Sønderjyllands Politi torsdag morgen.
En af raketterne fortsatte endda over i over i et andet boligkvarter, hvor raketten knuste en rude ind til en entré, hvor der opstod en mindre brand, oplyser Syd- og Sønderjyllands Politi. Ved branden er der kun sket materielle skader.
De unge mænds omgang med nytårsfyrværkeriet gjorde, at politiet sigtede de unge mænd efter beredskabsloven, og det gør, at de begge nu skal betale en bøde.