Vi taler ikke så meget med hinanden længere.
Den lille snak over hækken og et bank på døren efter en kop sukker eller en skruetrækker er forsvundet. Naboskabet har taget en helt ny form, mener Mie Marcussen, der er konfliktmægler og ekspert i nabostridigheder.
Faktisk er det kun 17 procent af danskere, der kender navnet på deres nabo, viser en undersøgelse fra Videnscentret Bolius.
Og derfor er nabostridigheder så meget sværere at løse end tidligere.
Der er mange, der ikke aner, hvem deres nabo er
Og kombineret med, at der er mange, der bor i noget 'decideret lydmøg', er der også grobund for langt flere konflikter end førhen.
For nogle af de største udløsere af nabostridigheder er nemlig støj, lugt og decideret chikane.
21 procent af danskere har været i konflikt med deres nabo én eller flere gange.
- Det hænger sammen med, at vi gerne vil have fred og ro. Et trygt hjem. Vil vil gerne selv være herre over det miljø, som vi kalder for vores hjem. Det gælder både for de lyde og lygte, der er omkring os.
Råd til det gode naboskab
Tal med din nabo
- Gør noget så simpelt som at banke på og spørg, om de ikke kan låne dig noget salt. Også selvom du ikke har brug for det. Det er med til at skabe en relation på tværs af hækken, siger Mie Marcussen.
Tal i fredstid
- Det forebygger konflikten, hvis man har talt med hinanden i fredstid og inden konflikten kom. Hvis man ikke har hilst på hinanden før, bliver det svært at tage snakken, siger Mie Marcussen.
- Hvis man ikke får den ro, man skal have, så bliver nervesystemet stresset. Man har simpelthen ikke mulighed for at lade op i sit hjem, og man går på arbejde med et fladt batteri. Når man så vender hjem igen, er det der, man ofte kan ende med at reagere mere voldsomt overfor små ting.
Mie Marcussen, kalder det faktisk for konfliktens naturlov.
For det handler om, at vores system er i alamberedskab og ser efter ting, der kan genere freden. Når du leder efter ting, der kan forstyrre freden, skal det nok lykkedes.
Søg og du skal finde.
Det er ligesom nullermænd, der bare vokser sig større og større.
Fredstid
Én ting er, at vi ikke har den samme kontakt med naboen som tidligere, men hvis man heller ikke går over til naboen og banker på i fredstid, så bliver det lige pludseligt svært at tage hånd om konflikten, fordi den har vokset sig så stor.
Det gælder for de 21 procent af danskere, der har været i konflikt med deres nabo én eller flere gange.
- Mennesker i konflikt kan slet ikke se løsninger. Rigtig mange konflikter kan løses ved at have en god kontakt til sin nabo - altså bare det, at man har talt sammen i fredstid - det betyder, at det bliver noget nemmere at tage dialogen, når der så er en konflikt, siger Mie Marcussen.
Men når det ikke er muligt at tage en tur i tidsmaskinen og gå tilbage til før konflikten startede, kan det virke umuligt at vende tilbage til det gode naboskab igen.
Men det er faktisk muligt.
- Jeg har set mange eksempler på naboer, der har haft lyst til at smide hinanden i havnen og er endt med at kunne drikke kaffe sammen.
- Men det kræver en vilje fra begge sider. Og man er kommet langt, hvis 'bare' man er villig til at gå ind i et neutralt rum, hvor man kan tale om tingene, siger Mie Marcussen.
Men når man sidder på hver sin side af hækken, er der langt ind til naboen. Det er en tendens, Mie Marcussen tydeligt ser i det antal af henvendelser, som hun modtager.
- Det er klart en stigende tendens. Jeg tror, at vi lukker os mere og mere om os selv. Hovedparten af konfliktarbejde er relationsarbejde - og hvis vi ikke snakker sammen, kan det nemt gå galt.
