Påskebryggen blev frigivet fredag kl.20.59. Traditionen med P-dag – en pendant til J-dagen i november – førte til masser af arbejde for politiet i Syd- og Sønderjylland.
- Vi undrede os over, at der var så mange berusede i byen så tidligt, siger vagtchef Lars Grønlund, Sydøstjyllands Politi, til TV SYD. Men så var der nogen, som nævnte, at det jo var P-dag.
Vi undrede os over, at der var så mange berusede i byen så tidligt
Især i Vejle, Kolding og Fredericia førte det til en hektisk aften og nat for politiet.
Fakta om påskebryg
Ifølge Bryggeriforeningen er der i dag over 100 påske- og forårsbryg på markedet.
Den ældste påskebryg er fra Tuborg. Den blev første gang lavet i 1906 – og er siden 1931 kommet på flasker.
Tuborgs påskebryg kaldes i dag Kylle Kylle – efter motivet på etiketten. Den lille kylling blev faktisk indført helt tilbage i 1964.
- Almindeligt bøvl, men også et par sager, hvor de fik en hilsen med hjem for ordensbekendtgørelsen.
Også på vagtcentralen hos Syd- og Sønderjyllands Politi i Esbjerg mærkede de P-dagen.
- Vi har haft flere sager om spirituskørsel og narko-kørsel, og vi havde på et tidspunkt fuldt hus i kælderen, siger vagtchef Ole Aamann til TV SYD. Fem-seks personer har overnattet i detentionen.
To biler blev beslaglagt i forbindelse med sprit- og narkokørslerne.