Oversigt

Første arbejdsdag for den nye generalkonsul i Flensborg

I dag var første arbejdsdag for det forhenværende folketingsmedlem Annette Lind (S). Hun tiltrådte sit nye embede som generalkonsul i Flensborg.

Det skriver Dansk Generalkonsulat i Flensborg på Facebook.

Annette Lind er første kvinde til at besidde stillingen. Hun blev udnævnt i december sidste år og afløser Kim Andersen, der tiltrådte stillingen i 2017.

Socialdemokraten er uddannet lærer og opvokset i Spøttrup i Skive Kommune.

Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her, eller ændre din browsers indstillinger.

Generalkonsulatets hovedopgave er at følge udviklingen inden for det danske mindretal i Sydslesvig samt forholdet mellem mindretallet og flertalsbefolkningen som helhed.

- Jeg glæder mig rigtig meget. Det betyder meget at arbejde for det danske mindretal, sagde Annette Lind til TV SYD i forbindelse med udnævnelsen.