Den store tilstrømning af asylansøgere har fået Udlændingestyrelsen til at tage campinghytter i brug på Riis Camping ved Give.
Ansøgerne kommer fra blandt andet fra Somalia, Syrien, Afghanistan og Irak. De skal bo på campingpladsen frem til udgangen af marts. Herefter skal campingpladsen selv bruge hytterne igen.
Ifølge Dansk Røde Kors, der står for indkvarteringen, er placeringen på en campingplads ikke optimal, men bliver accepteret, da der kun er tale om et kort ophold.