Grænsevagtens budskab var ikke til at tage fejl af.

- Border is closed, sagde han, og dannede et kryds med armene.

Beskeden ramte de fire cykelvenner som en hammer.

De var slået helt ud.

- Vi har hele tiden vidst, at grænsen mellem Georgien og Aserbajdsjan officielt er lukket på grund af corona. Vi havde læst om nogle backpackere, der for et halvt års tid siden havde succes med at troppe op. Så vi tænkte, at det ville vi også prøve. Vi følte os lidt dumme, siger Mikkel Teller.

Vennerne fandt et sted i skyggen i ly for den brændende varme septembersol.

Derfra kunne de se flere andre med samme plan blive afvist.

- Det er nok det tidspunkt, hvor vi har kigget hinanden mest i øjnene og tænkt, hvad fanden gør vi nu?, siger Mikkel Teller.

Tværs over Asien

Når man siger sabbatårsrejse, så vil mange nok tænke en backpackertur på tre måneder med bus og tog gennem Thailand og Vietnam.

Det var dog ikke de tanker, der gik gennem hovedet på fire unge mænd fra Vejleområdet, da de fik idéen til, at de ville ud og rejse i deres sabbatår.

For et år siden cyklede Mikkel Teller, Esben Pedersen og Erik Schønwandt fra Vejle til Athen, og det gav blod på tanden.

Siden er Casper Mikkelsen kommet med på holdet, og nu har gymnasiekammeraterne kastet sig ud på en endnu større rejse.

20.000 kilometer gennem 18 lande på 8 måneder.

Turen begyndte 9. august i Istanbul, og til april skal den efter planen slutte i Singapore.

- For et halvt års tid siden kunne vi godt mærke, at vi gerne ville ud og cykle igen. Det skulle være lidt større end sidste gang, fortæller Erik Schønwandt og suppleres af Mikkel Teller:

- Sidst vidste vi ikke, hvad vi egentlig lavede. Da tog vi bare afsted på de cykler, vi nu en gang havde, og som vi plejede at cykle i skole på. Der så vi Athen som spidsen af Europa nærmest. Det her er så lidt forlængelsen.

Den første tur gik tværs gennem Europa. 

Denne gang kører vennerne tværs over Asien.

Farlige alternative ruter

Efter nogle timer ved grænsen mellem Georgien og Aserbajdsjan havde de fire kammerater nu taget en beslutning, efter at de blev nægtet indrejse til Aserbajdsjan.

De besluttede sig for at køre tilbage til Georgiens hovedstad Tbilisi, hvor de begyndte dagen.

- Så i løbet af eftermiddagen blev der trådt frustrationer ud i pedalerne, fortæller Esben Pedersen.

Da de ankom til Tbilisi, fik de vendt situationen over en øl eller to.

Men skuffelsen over den aserbajdsjanske afvisning havde ikke helt lagt sig.

- Der er generelt mange ting, der foregår lidt mere laissez faire, hvor man kan snakke sig ud af det. Vi bliver lukket foran i alle køer, fordi vi er på cykler, fortæller Esben Pedersen.

- Så vi havde håbet, at det var tilfældet her også, indskyder Erik Schønwandt.

Aserbajdsjans nabo mod nord er Rusland, mens naboen mod syd er Iran, så efter at have talt tingene igennem, tog de en beslutning om at flyve fra Tbilisi til Aktau i Kazakhstan. 

1800 kilometer ørken

Siden rejsen begyndte for 39 dage siden, har de fire venner cyklet 3900 kilometer gennem Tyrkiet, Georgien, Armenien, Kasakhstan og Uzbekistan.

En rute, der har budt på højslette, bjergkæder og i de seneste uger ørken.

I løbet af 1800 kilometer har den stået på tør og varm ørken med svingende vejkvalitet.

En af dagene begyndte de med at køre 64 kilometer, indtil de kom frem til det sted, der ifølge kortet skulle være en form for kiosk. Her var der ikke nok mad til, at vennerne kunne få både et aften- og et morgenmåltid. Derfor måtte de fortsætte 70 kilometer videre, indtil de kom til det næste befolkede sted.

- Der imellem er der vitterligt ingenting. Det er bare lige vej, fortæller Esben Pedersen.

På trods af det til tider udfordrende landskab, nyder de fire vejlensere det, som turen i bund og grund handler om for dem. At cykle og at møde mennesker.

- Vi oplever de forskellige steder, vi kommer forbi på en anden måde. Det er ikke, som hvis man tager til Rom og oplever byen som turist. Vi ser landene på en anden måde ved at cykle, siger Casper Mikkelsen.

- Det, vi også kan lide ved at cykle, er, at vi rører os. Vi løber og cykler også meget derhjemme, og så er det meget fedt at arbejde lidt for det også, tilføjer Erik Schønwandt.

Har savet tandbørsterne over

Den seneste tid har de fire cyklende eventyrere tilbagelagt flere hundrede kilometer hver dag. Noget, der blandt andet har været muligt, fordi de har sørget for at have så lidt oppakning på cyklerne som muligt.

De har eksempelvis kun ét sæt cykeltøj og ét sæt normalt tøj med hver. Derudover har de også kun et enkelt håndklæde med. Til deling.

Det firepersoners telt, som vennerne overnatter i de fleste nætter, er delt ud på de fire cykler.

Flere steder har de sparet eller skåret nogle hjørner for at have så lidt bagage med som muligt. Eksempelvis har de savet tandbørsterne over for at få et mindre skaft.

- Så kan vi cykle hurtigere, og er sjovt, at vi kan komme hurtigt afsted.

Og fart det har de brug for. Forude venter den tajikiske bjergkæde Pamir, og den vil de gerne nå over, inden der falder for meget sne.

- Vi kører lige på grænsen af sæsonen, så vi er lidt spændte på, om vi kan komme over, eller om der vil være for meget sne. Så vi har også lidt fart på her i starten, fordi vi gerne vil derhen, fortæller Erik Schønwandt.