Artiklen er opdateret klokken 15:03. Der er tilføjet oplysninger om relationen mellem William og hans far.

Første gang han slap gåvognens håndtag og stavrede alene over stuegulvet, mærkede Rikke Uth det velkendte stik i brystet.

Ligesom første gang hendes søn kravlede, og da det første gang var lykkedes ham at føre skeen med grød ind i munden, var dette øjeblik endnu en første gang, som Rikke Uth ikke havde nogen at dele med.

- Se, hvor dygtig han er, havde hun lyst til at sige højt, men ud over hendes søn, var der ingen til at lytte, når der i dagligdagen skete små fremskridt.

I stedet fandt hun sin telefon og optog en video, som hun sendte til sine forældre og et par veninder. Hun sendte den også til sin søns far, som var en stor del af sønnens liv, selvom han ikke boede sammen med dem.

Uanset hvor mange begejstrede svar, der kom retur, kunne det ikke fjerne den ubehagelige stikken i brystet. Følelsen af ensomhed gav hende ondt i maven.

- Som enlig mor manglede jeg én at dele alle de stunder med, og jeg manglede samtidig nogen, som forstod, hvad det ville sige at være alene med det hele, fortæller Rikke Uth og understreger, at sin søns far lige fra fødslen har været en stor del af sønnens liv, selvom han ikke boede sammen med hende og deres søn.

Selvom hun kunne dele meget med sin søns far, følte Rikke Uth sig alligevel alene i hverdagen, og særligt når hun for eksempel var sammen med de de andre mødre i mødtegruppen.

Her var hun den eneste alenemor, og selvom de andre mødre var behjælpelige med råd til putning og bleskift, kunne de ikke dele Rikke Uths oplevelse af at være nybagt alenemor. Eller den medfølgende følelse af ensomhed.

Dén forståelse fandt Rikke Uth dog, da hun mødte den lokale ungdomspræst i Vejle.

Det er, hvad de unge mangler

Gennem de seneste ti år er andelen af unge, der føler sig ensomme, steget. Sundhedsstyrelsens Nationale Sundhedsprofil fra 2021 viser, at mere end hver fjerde kvinde i alderen 16 til 24 år føler sig ensom, mens det blandt mænd er det lidt under hver femte.

Stigningen oplever Anders Michael Grønfeldt, der i sit arbejde som ungdomspræst har mange individuelle, fortrolige samtaler med unge.

- Jeg fik lov til at opleve corona på meget nært hold og se, hvor stor indvirkning det havde på unge menneskers sociale liv. Og jeg vil sige, at der ikke er nogen tvivl om, at ensomheden er vokset i den periode, og det har haft fat i os på en måde, der gør, at vi ikke er ovre det endnu, fortæller han og tilføjer:

- Jeg møder også mange, som udtrykker en fornemmelse af meningsløshed, som, jeg tror, opstår, fordi de unge mangler et meningsfuldt fællesskab.

Netop de menneskelige, konkrete fællesskaber er, hvad Anders Michael Grønfeldt har sat sig for at bekæmpe de unges mistrivsel med.

Foruden barnedåb, begravelser og vielser i kirken bruger han derfor størstedelen af sit arbejdsliv på at arrangere sociale og kulturelle arrangementer såvel som at afholde sorggrupper og en netværksgruppe for unge mødre.

Præstens rolle

Når Rikke Uth mødes med de andre mødre i ungdomspræstens netværksgruppe, skal der hverken bedes bordbøn eller fadervor. Egentlig behøver Rikke Uth ikke engang tro på kristendommen, for eneste adgangskrav i gruppen er moderskab.

- Anders Michael tilbyder os et åbent og trygt rum, hvor vi kan blive en del af et fællesskab, uden at han forventer at se os på kirkebænken på søndag, siger Rikke Uth.

Fællesskabet er udgangspunktet for Anders Michael Grønfeldt, men uanset om han arrangerer et netværksmøde for unge mødre eller afholder en sorggruppe, påtager han sig mere end blot rollen som arrangør.

- Det, jeg brænder for, er at være der for et andet menneske. At være en der kan lytte. En der kan høre på en stor hemmelighed og en dyb sorg, fortæller han og uddyber:

- Jeg kan tilbyde et rum, hvor det er okay at komme og sige, at alting er skide svært lige nu, og fordi jeg som præst arbejder under en udvidet tavshedspligt, er der mange ting, man kan fortælle mig, som jeg ikke kan fortælle videre.

Hvad er det, der gør dig kvalificeret til at tale med de unge mennesker?

- Nogle problemer og udfordringer behøver ikke være lidelser, som skal behandles, men snarere nogle udfordringer som er en del af at være menneske og eksistere som ung. Fordi jeg ikke er en behandler, tror jeg, at jeg kan få en anden samtale med de unge. Hvor psykologen og terapeuten vil flytte dem et sted hen, hvilket der på ingen måde er noget galt med, er min hensigt blot at lytte, svarer Anders Michael Grønfeldt.

Psykologens råd

Samtalen mellem unge og voksne kan i mange tilfælde være mindst lige så gavnlig som en samtale med en psykolog, mener ungdomspsykolog og stifter af psykologhuset UngTerapi, Maja Vain Gilbert.

Hun oplever nogle gange, at forældre kan have en opfattelse af, at det kun er en psykolog, som deres børn kan tale med, hvis de har det svært, men langt hen ad vejen kan en forælder, en onkel eller en idrætslærer også hjælpe, understreger hun.

- Mange af de unge, som jeg taler med, har brug for at have et voksent menneske, som lytter, og som ikke har store aktier i den unges udvikling, ligesom særligt den unges forældre har. Nogle af de unge beskriver endda, at deres forældre kan have svært ved at rumme, når den unge har det svært, og at den unge derfor synes, det er nemmere at tale med en voksen udefra, forklarer Maja Vain Gilbert.

En undersøgelse foretaget af Sundhedsstyrelsen i 2021 viser, at en fjerdedel af forældre til teenagere synes, det er svært at tale om, hvad der rører sig i barnets liv, når han eller hun er ked af det.

Det er særligt, når der er en problematik, der gør teenageren ked af det, at forældrene kan have svært ved at tale om trivsel.

Maja Vain Gilbert oplever, at forældre kan blive bange for at tale med deres barn om mistrivsel, fordi de frygter at sige noget forkert.

- Den fortrolige samtale handler først og fremmest om at sikre, at den unge føler sig hørt snarere end at diske op med specifikke løsninger. Ofte skal der ikke mere til, end at man lytter, siger hun og uddyber:

- Det er ikke forkert at tage kontakt til en fagperson, men i første omgang kan man prøve at lytte, anerkende og vise, at man er der.

Udvisker ikke, men opvejer

I stedet for salmesang og prædiken er Anders Michael Grønfeldts vigtigste værktøj i mødet med de unge netop hans egenskab til at lytte, anerkende og være nærværende.

Nok præsenterer han sig som ungdomspræst, men for Rikke Uth er han kommet til at betyde meget mere.

- Han er en ekstra voksen, som jeg har og kan regne med. Jeg kan godt føle mig utilstrækkelig, når jeg er alene med min søn, men han bekræfter mig i, at jeg gør det godt, fortæller Rikke Uth.

I syv år har hun været en del af netværksgruppen for unge mødre, og selvom hun ikke længere beskriver sig selv som en ung mor, vil hun nødig undvære hverken fællesskabet med de andre mødre eller samtalerne med Anders Michael Grønfeldt.

- Han er hjertevarm og imødekommende og skaber et frirum, hvor jeg føler, at han er oprigtigt interesseret i, at vi har det godt, siger Rikke Uth og uddyber, at hun altid går derfra med følelsen af at både hun og hendes søn er blevet set og hørt.

Mødet med ungdomspræsten og de andre mødre i netværksgruppen betyder også, at Rikke Uth ikke mærker den stikkende fornemmelse i brystet helt så ofte.

Rikke Uth ved, at de andre mødre forstår hende, og selvom det ikke kan udviske ensomheden, så opvejer følelsen af at være en del af et fællesskab.