muted

Byen, der engang lugtede, er på vej ind i en stor, grøn fremtid

Jobs i massevis er på vej til Esbjerg sammen med den grønne omstilling. Eksperter peger på byens havn som et eksempel til verden.  

Af: Søren Vesterby

Dengang far var dreng i 1960’erne, havde 700 fiskekuttere hjemme i Esbjerg Havn. Derfra kendes havnens karakteristiske odeur, som stadig hænger ved byens navn.

Dengang far blev far, var kutterne væk, og havnens himmel var nu gennemstukket af enorme boreplatforme, som var inde til reparation fra det store olie- og gaseventyr på Nordsøen.

quote

Esbjerg havn kan blive eksemplet til Europa og verden.

Jesper Frost Rasmussen, Esbjerg borgmester

Dengang far blev bedstefar, var de på vej væk. I stedet lå der nu endeløse rækker af vindmøller på havnen med vinger så lange som fodboldbaner klar til at blive sejlet ud for at høste de evige vinde på Nordsøen og bringe dem i land som strøm.

I 2021 er Esbjerg i fuld sving med endnu en gang at omstille sig til nye tider, og både beskæftigelses- og indtjeningsperspektivet rager langt op over de bedste olie- og gasår.

Mange unge mænd gik tidligt ud af skolen. Der var altid arbejde og penge at tjene ombord på en af de hundredvis af kuttere på havnen.
Mange unge mænd gik tidligt ud af skolen. Der var altid arbejde og penge at tjene ombord på en af de hundredvis af kuttere på havnen.
Foto: Esbjerg Byhistoriske Arkiv.

Off-shoreeksperter vurderer samstemmende overfor TV SYD, at Esbjerg Havn i dag er i position til en hovedrolle som såkaldt off-shore wind hub, efter at EU-Kommissionen i november 2020 udpegede de europæiske farvande som helt centrale for at nå målet om at være klimaneutral i 2050. Til den tid skal 300 millioner europæiske huse have grøn strøm i stikkontakten.

- Esbjerg havn på kanten af Nordsøen kan blive eksemplet til Europa og verden på den grønne omstilling, siger både byens socialdemokratiske folketingsmand, Anders Kronborg, og dens venstreborgmester, Jesper Frost Rasmussen, hver gang, de får lejligheden.

Eksperterne vurderer over for TV SYD, at de to meget vel kan få ret. 

Rask må det gå

I årevis er tre fjerdedele af alle vindmøllerne på Nordsøen sejlet ud fra vestkystbyen, der blev skabt, fordi Danmark stod med håret i postkassen efter krigsnederlaget i 1864. Med tabet af Slesvig-Holsten mistede Danmark havadgangen via Elben til Nordsøen.

Siden har driftige folk i byen adskillige gange vist sig dygtigt parate til nye tider. Rask må det gå, hed engang byens motto.

Først sejlede DFDS i pendulfart ud fra Esbjerg til englænderne med smør og bacon. Så sejlede fiskerne ud og fangede en formue, derefter stod de til søs fra Esbjerg efter olie og gas, og siden en af verdens første vindmølleparker, Horns Rev 1, blev sejlet ud fra Esbjerg i 2001, har byens havn i følge en rapport fra Danske Rederier, Dansk Energi og Wind Denmark investeret i omegnen af 1,8 milliarder kroner i at omstille sig til de nye tider.

Længe har Esbjerg Havn været et eksempel til verden. For eksempel brugte de i Taiwan Esbjerg som show case, da de skulle omstille sig der.

Esbjergs fire afsnit

- På trods af at havvindmøllemarkedet har udviklet sig enormt, siden den første mølle blev installeret fra Esbjerg, så har havnen kunnet beholde sin stærke position inden for havvind, siger Søren Lassen. Hans stilling er global head off-shore wind research i den internationale konsulentvirksomhed Wood Mackenzie.

Selv om andre lande omkring Nordsøen også har havne med stærke ambitioner om at erobre Esbjergs dominerende position, så vurderer Søren Lassen, at Esbjerg står meget stærk.

- Esbjerg Havn vil fortsat være attraktiv inden for havvind. Havnen har en fordelagtig position forhold til den fremtidige efterspørgsel, og så har den i kraft af sin stærke position igennem længere tid opnået en god forståelse for, hvad kunderne efterspørger. Esbjerg har bevist sig, siger Søren Lassen.

Engang var Esbjerg Havn Danmarks største fiskerihavn.
Engang var Esbjerg Havn Danmarks største fiskerihavn.
Foto: Esbjerg Byhistoriske Arkiv.

Han tilføjer, at i takt med at havvindmølleindustrien vækster i absolutte såvel som relative tal, så vil vi både se nye og eksisterende havne, der skalerer op for at få andel i væksten.

- Det vil have en negativ effekt på Esbjerg Havns markedsandele. Men da havvindmølleindustrien udvikler sig så hurtigt, som den gør, er det imidlertid stadig muligt at vækste fornuftigt, imens man taber markedsandele, siger Søren Lassen, global head off-shore wind research, Wood Mackenzie. 

muted

Mest ambitiøse udspil

Frem mod år 2050 vil EU-Kommissionen øge produktionen af grøn havvind 25 gange i forhold til i dag.

Det betyder rigtig, rigtig mange nye vindmøller i Nordsøen. I dag laver EU 12 gigawatt havvind, i 2030 skal det være mindst 60, inden 2050 skal det være 300 gigawatt.

Havneprofilen i Esbjerg er helt sin egen. Den kan ses på lang afstand.
Havneprofilen i Esbjerg er helt sin egen. Den kan ses på lang afstand.
Foto: Pressefoto: Esbjerg Havn

- Det er det mest ambitiøse udspil for vedvarende energi, jeg nogensinde har set fra EU, det er virkelig gode nyheder for Danmark, der med Nordsøen og Østersøen ligger som et smørhul for den havvind, som kan omdannes til fremtidens grønne brændsler til lastbiler, skibe og fly, sagde Anders Stouge, viceadministrerende direktør i Dansk Energi, da Europa-Kommissionen den 18. november 2020 vedtog sin grønne vindplan.

Fra strøm til jobs

EU-Kommissionen anslår, at der frem mod 2050 bliver behov for investeringer i europæisk havvind på 800 billioner engelske pund. Det er gigantisk. Det er 6.9 billiarder danske kroner.

Altså 6.900.000.000.000.000 kroner.

Nordsøen har en hovedrolle. Esbjerg har en hovedposition.

Udvidelsen er så enorm, at for eksempel Danmarks største energiselskab, Ørsted, forventer at øge sin produktionen, men tabe markedsandele.

muted

30.000 havvindmøller

I følge den europæiske vindmølleindustris brancheorganisation, Wind Europe, skal der i de kommende år installeres 30.000 havvindmøller på Nordsøen.

- Der skal dobbelt så mange fabrikker til som i dag for at følge med, hvis EU’s mål skal nås, sagde direktør på Esbjerg Havn, Dennis Jul Pedersen, den 8. februar 2021 på et streamet videomøde om den nye kunstige energiø i Nordsøen, som et bredt flertal i Folketinget havde vedtaget fire dage tidligere.

- Esbjerg Havn kan blive det grønne eksempel til Europa, siger Esbjergs borgmester Jesper Frost Rasmussen. Eksperter siger, at han meget vel kan få ret.
- Esbjerg Havn kan blive det grønne eksempel til Europa, siger Esbjergs borgmester Jesper Frost Rasmussen. Eksperter siger, at han meget vel kan få ret.
Foto: Frank Cilius

Venstre, Dansk Folkeparti, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten, Det Konservative Folkeparti, Liberal Alliance og Alternativet vedtog sammen med regeringen at sætte gang i Danmarks største anlægsinvestering nogensinde: Verdens første kunstige energiø til 210 milliarder kroner.

Den skal ligge 80 kilometer ud for den jyske vestkyst og i første omgang producere tre gigawatt strøm, men forberedes til ti gigawatt fra omkringliggende vindmølleparker.

Øen er den første af 10-12 fremtidige europæiske energiøer.

Esbjerg Havn udskiber 75 procent af alle vindmøller på Nordsøen.
Esbjerg Havn udskiber 75 procent af alle vindmøller på Nordsøen.
Foto: Pressefoto: Esbjerg Havn

- Dermed får Danmark en first mover effekt, og jeg ser Esbjerg som en hel central partner. Vi vil gerne i dialog om byggearbejder, kontordomiciler, boliger og finansiering af uddannelse, sagde Torben Möger Pedersen, administrerende direktør i PensionDanmark, på samme videomøde, og havnedirektør Dennis Jul Pedersen oplyste, at der er 300.000 arbejdspladser i den europæiske vindindustri og 35.000 af dem er i Danmark.

- En tredjedel af de 35.000 ligger i vores område, hvis vi kan bibeholde konkurrenceevnen. Der er mange tusinde jobs i Esbjerg i det her, ikke mindst hvis der kommer produktion på havnen, sagde havnedirektøren.

muted

Masser af jobs

En rapport fra Danske Rederier, Dansk Energi og Wind Denmark beregnede i 2020, at hver gigawatt strøm fra en havvindmøllepark i en 25-års periode udløser 14.600 årsværk i danske virksomheder, heraf vil de 4.900 være direkte relateret til havvindmølleparken.

I følge beregningerne vil tre gigawatt give 45.000 danske årsværk, ti gigawatt vil give 78.000 danske årsværk. Og EU vil som nævnt have 300 gigawatt i 2050.

I Esbjerg vurderes hver gigawatt at betyde fra 1.700 til 2.700 nye jobs i byen i løbet af en 25 års periode.

Dermed bliver uddannelse en flaskehals.

EU’s mål med grøn havvind

- Der bliver brug for folk, der kan skrue, og folk der kan regne. Faglærte og ikke faglærte, siger Jacob Lykke, formand for 3F Transport i Esbjerg, initiativtager til ovennævnte videomøde og en af drivkræfterne bag, at Esbjerg allerede er langt med at etablere en ny, grøn uddannelse. Den forventes at åbne i 2022-23. Navnet er Off Shore Academy.

- Fremragende ide, har Giles Dickson, administrerende direktør i den europæiske vindmølleindustris brancheorganisation, Wind Europe, udtalt. I december 2020 sagde han til Esbjerg Havns nyhedsbrev, at han forventer fortsat at se Esbjerg som en foregangshavn, men, tilføjede han:

- Mange havne rundt om i Europa vil kæmpe for at komme foran i køen.

muted

I sin egen liga

Som udskibningshavn er Esbjerg oppe imod først og fremmest det tyske off- shorecentrum i Cuxhaven ved Elbens udløb i Nordsøen samt de tre engelske havne Immingham, Hull og Grimsby, skotske Aberdeen samt måske også Le Havre i Normandiet, og markedets største mølleproducent, Siemens Gamesa, har tidligere valgt Esbjerg fra.

I 2018 åbnede de Tysklands største off-shorefabrik i Cuxhaven med 850 ansatte, og i 2010 valgte de engelske Hull frem for Esbjerg. Sidste år opskalerede de fabrikken, så de mere end tusinde ansatte nu producerer møllevinger på 108 meters længde.

quote

Der er et kæmpe potentiale i Esbjerg, og nu bliver kagen meget større.

Thomas Sylvest, senior advisor i Danish Shipping

Alligevel ser Thomas Sylvest, senior advisor i Danish Shipping, tidligere Rederiforeningen, og en af hovedpersonerne bag den nye beskæftigelsesrapport, meget optimistisk på Esbjergs fremtidige rolle:

- I dansk havneposition er Esbjerg i en liga for sig selv. Der er et kæmpe potentiale i Esbjerg, og nu bliver kagen meget større. 300 gigawatt i 2050 er en voldsom opskalering i forhold til i dag, og Esbjerg har hele servicekæden af leverandører, infrastruktur, stor havneplads til de store jack up- og installationsfartøjer, siger Thomas Sylvest.

Den grønne omstilling har medført et konstant krav om mere plads på Esbjerg Havn. Lige nu arbejdes der på at udvide med cirka en million kvadratmeter.
Den grønne omstilling har medført et konstant krav om mere plads på Esbjerg Havn. Lige nu arbejdes der på at udvide med cirka en million kvadratmeter.
Foto: Pressefoto: Esbjerg Havn

I juli 2020 udgav han rapporten, 'Socioeconomic impact study of off shore wind', som kigger tyve år frem til 2040. Heri hedder det blandt andet: “…et helt centralt spin off fra den første danske havvindmøllepark Horns Rev 1 i 2001 var, at det gav de lokale Esbjerg-firmaer mulighed for at teste og overføre deres erfaringer fra olie og gas til en ny sektor… som et resultat er Esbjerg nu base for omkring 250 leverandører til den globale off shore vindsektor som for eksempel Semco Maritime, Esvagt, NorSea Denmark, Ocean Team Group, Jutlandia og mange, mange flere”.

- Mange af projekterne specielt i den nordlige del af Nordsøen ligger lige til Esbjerg også i forhold til de engelske østkystbyer. I fremtiden kommer det til at køre efter hub and spoke princippet: Producenterne udvælger sig nogle kernehavne og kører installationsprocessen derfra, siger Thomas Sylvest til TV SYD.

muted

Ingen sovepude

- Esbjerg er veletableret som udskibningshavn, det giver den en mulighed, som andre havne ikke har, siger Jan Hylleberg, administrerende direktør i Wind Denmark, som er et talerør for den danske vindbranche.

- Det vil være attraktivt for Esbjerg også at have produktion fra for eksempel mølleproducenterne. De ser havnen som et service- og logistiksted, det er på det, havnene konkurrerer om at give brugerne den bedste service. De ser på omkostningerne ved at producere. Der skal Esbjerg hele tiden holde sig skarp. At markedet bliver større må ikke blive en sovepude, da alle fortsat jagter omkostningerne, siger Jan Hylleberg.

Målt i kvadratmeter er Esbjerg Havn Danmarks største. Og mere er på vej. Pladskravet til vindmøller er enormt.
Målt i kvadratmeter er Esbjerg Havn Danmarks største. Og mere er på vej. Pladskravet til vindmøller er enormt.
Foto: Pressefoto: Esbjerg Havn

Senest har Esbjerg Havn sammen med den svenske investeringsfond Infranode reserveret en milliard kroner som en nem adgang for investeringer i faciliteter til vindmølleindustrien.

Havnen har aftalt med en producent af vindmøIletårne, at de rykker ind i 2023 med en ny fabrik til 250 millioner kroner. Samme år river de det kulfyrede kraftværk, Vestkraft, ned. Det er fra den sorte tid. Es war damals (det var dengang, red.), som man siger. Nu er tiden grøn. Kommunen og producenten af vindmølletårnene har indgået en intentionsaftale. Det er 250 nye arbejdspladser.

I 2026 planlægger Copenhagen Infrastructure Partners, også kaldet CIP, sammen med en række af de største danske virksomheder, blandt andet A.P. Møller-Mærsk, ARLA og DLG, en såkaldt Power to X-fabrik til 7,5 milliarder kroner i Esbjerg. Den bliver den største af sin art i Europa. Den skal omdanne grøn havvind til CO2-fri energi og gødning og vil skabe 100-150 nye arbejdspladser.    

muted

Sit eget afsnit

- Jeg bemærker, at Esbjerg fik sit helt eget afsnit i Folketingets Nordsøaftale fra december sidste år, hvor vi satte en stopper i 2050 for udvinding af olie.

- Det bevidner, at ordførerne har et særligt fokus på Esbjergs position. Vi har ikke i de sidste 25 år haft mere opmærksomhed på Esbjerg, siger Anders Kronborg, Esbjerg. Han er socialdemokratisk folketingsmand og langt oppe på hans dagsorden står, at den grønne energi skal styrkes med uddannelse.

Esbjergs socialdemokratiske folketingsmand Anders Kronborg er meget opmærksom på, at uddannelse er et nøglehul, som skal passeres, hvis Esbjerg Havn skal lykkes med at blive Europas grønne eksempel.
Esbjergs socialdemokratiske folketingsmand Anders Kronborg er meget opmærksom på, at uddannelse er et nøglehul, som skal passeres, hvis Esbjerg Havn skal lykkes med at blive Europas grønne eksempel.
Foto: Emil Helms/Ritzau Scanpix

- Vi skal have koblet den nye power-to-x teknologi, der kommer til byen, med et videnskabeligt forskningsmiljø. Den grønne bæredygtighed kan virkelig løfte Esbjerg til nye højder, siger Anders Kronborg. 

muted

Mulighederne er enorme

En central placeret rådgiver i regeringskontorene på Christiansborg siger på betingelse af anonymitet:

- Det væsentlige for os er, at vi får en forceret og ambitiøs udbygning og indhentning af Nordsøens vind. For kongeriget og for Esbjerg har byen fordel af placering og know how og meget stærke udviklere og producenter samt meget ambitiøse og aggressive investorer. Mulighederne er enorme, og beskæftigelsesmæssigt er det mere end i olie- og gasindustrien, siger vedkommende til TV SYD.

Endnu et nyt afsnit i den unge vestkystby fra 1867 er i fuld gang. Det kan bedstefars børn folde ud. 

Helt uden fiskeodeur.


Udarbejdet af Søren Vesterby og Alexander Klemp