I Sønderjylland er flere rektorer fra ungdomsuddannelserne bekymrede for skolernes fremtid.
De penge, som ungdomsuddannelser får i tilskud fra staten, er i høj grad bundet op på antallet af elever, som skolen får tiltrukket.
Og netop dén måde at finansiere på vækker bekymring blandt 13 ungdomsuddannelser i de fire sønderjyske kommuner, som derfor har sendt et bekymringsbrev til Christiansborg.
Læs brevet her
Kære minister og udvalgsmedlemmer,
I Sønderjylland er vi dybt bekymrede over, at landsdelens ungdomsuddannelser lider under en økonomisk afregningsmodel, der ikke tager højde for den demografiske udvikling udenfor de store byområder i Danmark.
Gode uddannelser er også i Sønderjylland med til at styrke attraktiviteten for virksomhedsinvesteringer og udvikling, bosætning og tiltrækning af arbejdskraft. Vi har fokus på det ”vi selv kan gøre” lokalt gennem samarbejde mellem virksomheder, uddannelser og kommuner, men:
Vi mener, at politisk handling er nødvendigt. Derfor opfordrer vi til et taxametereftersyn med fokus på et markant højere grundtilskud, fordi;
Vi har brug for en mere forudsigelig økonomi.
Der blev udbetalt 78,4 millioner kroner mindre (minus 20 procent) i perioden fra 2015 – 2022 til ti gymnasiale uddannelser i Sønderjylland - udelukkende på grund af færre elever.
Med baggrund i befolkningsprognoserne forventes elevtallet fortsat at falde de kommende år. Dette vil presse økonomien yderligere.
Samlet set umuliggøres det, med disse forudsætninger at drive uddannelser med en høj kvalitet i de områder af landet, der som vores er tyndtbefolket.
Vi ved godt, at vi i årevis har påpeget behovet for et markant større grundtilskud, der sikrer, at ungdomsuddannelser fremadrettet har en robust og forudsigelig økonomi, der kan skabe sikkerhed i udbud og kvalitet, uanset hvor eleven bor i Danmark. Nu er udfordringerne imidlertid så store, at vi mener, der er behov for politisk handling nu.
Med venlig hilsen
Udviklingsråd Sønderjylland (URS) og sønderjyske ungdomsuddannelsesinstitutioner (Tønder Handelsskole, Alssundgymnasiet Sønderborg, EUC Syd, VUC Syd, Haderslev Handelsskole, Aabenraa Statsskole, Sønderborg Statsskole, Business College Syd, Deutsches Gymnasium für Nordschleswig, IBC Aabenraa, Tønder Gymnasium, Haderslev Katedralskole, Sønderjyllands Gymnasie, Grundskole og Kostskole).
For med et stadigt faldende antal 15- og 16-årige i Sønderjylland er den økonomiske fremtid usikker, og derfor har direktør for Tønder Handelsskole, Carsten Eriksen, skrevet under på brevet.
Mellem fem og syv procent af skolens økonomi er fast, og resten afhænger af, hvor mange elever, der kommer ind.
- Når vi kigger ind i en voldsom dalende demografisk udvikling blandt de unge, så har vi sværere ved at planlægge længerevarende tiltag, som skal køre over flere år, fordi vi ikke ved, om vi har midlerne til det, siger Carsten Eriksen.
Og kigger man på tallene, har ungdomsuddannelserne en pointe.
For i Aabenraa, Haderslev, Sønderborg og Tønder vil antallet af 15- og 16-årige i gennemsnit falde med 14 procent i årene 2023 til 2035.
Prognoserne stammer fra Danmarks statistik.
Vi skal have lavet en permanent ordning, så man ved, at man kan budgettere med langt ud i fremtiden
På Tønder Gymnasium kan pengemanglen i værste tilfælde gå ud over tilbuddet af valgfag, siger Carsten Eriksen.
Han nævner også, at det kan betyde, at gymnasiet kan være tvunget til at lukke nogle studieretninger, der ikke vil være i stand til at køre på længere sigt.
Ungdomsuddannelserne har sendt brevet i samarbejde med Udviklingsråd Sønderjylland, hvor Erik Lauritzen, der, udover at være borgmester i Sønderborg Kommune, er næstformand.
- Vi tog initiativ til at sende brevet til uddannelsesinstitutionerne, fordi vi blev gjort opmærksom på, hvor pressede ungdomsuddannelserne er, og de er afgørende vigtige for, at vi både kan udvikle erhvervslivet og befolkningstallet i Sønderjylland, siger Erik Lauritzen.
Tesfaye: - Vi skal have lavet en permanent ordning
Undervisningsminister Matias Tesfaye (Soc.dem.) forsikrer til TV SYD, at der er opmærksomhed på de problemer, som ungdomsuddannelserne i Sønderjylland oplever.
- Jeg kan love, regeringen (efter sommerferien, red.) kommer til at fremlægge, hvad vi mener, men som altid skal vi jo forhandle finansloven med Folketingets partier. Men vi vil stå ret hårdt fast på, at der skal være udbud i landdistrikter af ungdomsuddannelser, siger Mattias Tesfaye og fortsætter:
- Vi skal have lavet en permanent ordning, så man ved, at man kan budgettere med langt ud i fremtiden. Og så skal vi også helt generelt set have en økonomi, der understøtter små skoler.
Så rektorerne kan være ganske rolige?
- Mit indtryk er nu, at der både til højre og venstre er en forståelse for, at ungdomsgenerationen bliver mindre og mindre uden for de store byer. Og vi kan ikke holde til at lukke ungdomsuddannelser steder, hvor der ellers ville blive alt for langt hen til den næste skole.
Undervisningsministerens velvillighed glæder næstformanden i Udviklingsråd Sønderjylland.
- Vi kender endnu ikke forslaget, så vi må jo se på det til den tid, men jeg synes, det er et signal om, at budskabet er forstået, siger Erik Lauritzen.
![[Tilpasset] udkants tilskud web billede.png](https://cdn.syd.bazo.dk/images/bb4749b5-a58b-41ab-bfad-4333ad07bda8/d/16-9/s/2048)
Indbyrdes ulighed blandt ungdomsuddannelserne
Bevillingssystemet til ungdomsuddannelserne er komplekst, og taxameterordningen, som bevillingssystemet kaldes, er længe blevet diskuteret på Christiansborg.
Det gør jo, at jeg ikke kan planlægge flere år frem
I politikernes erkendelse af denne ulighed modtager erhvervsskoler i udkanten midlertidige særtilskud, som dog skal genforhandles hvert år.
- Det betyder alverden for os. Men den er etårig, så hvert eneste år skal jeg tilbage på Christiansborg og forhandle en forlængelse et år frem. Det gør jo, at jeg ikke kan planlægge flere år frem, siger Carsten U. Eriksen.
Og dén frustration forstår undervisningsministeren godt.
- Det er uforståeligt, at de skal have mindre end det almene gymnasium, siger han og fortsætter:
- Min ambition er, at vi kommer væk fra de her midlertidige forlængelser af puljer og i stedet kommer hen til en stabil økonomi, så man ved, hvad man har at budgettere efter.
