Eggert Jonsson er tilbage i dansk fodbold igen. Efter et halvt år hos FC Vestsjælland har han siden sommeren 2015 spillet for Fleetwood Town i den engelske League One.
Vi har fulgt Eggert tæt siden han spillede for FC Vestsjælland, og jeg glæder mig til at se ham i den lyseblå trøje.
- Vi har fulgt Eggert tæt, siden han spillede for FC Vestsjælland, og jeg glæder mig til at se ham i den lyseblå trøje, forklarer sportschef hos Sønderjyske Hans Jørgen Haysen i en pressemeddelse mandag.
28-årige Eggert Jonsson kommer til Sønderjyske efter ophold i både Skotland, Portugal og tre engelske klubber. Han har spillet 19 A-landskampe for vulkanøen siden sin debut mod Danmark tilbage i 2007.
- Han er arbejdsom og spiller med en kontanthed. En spiller med power og stor duelstyrke. Han vil også styrke os i hovedspillet, udtaler Haysen.
Nicholas er en vanvittigt spændende spiller, som har gennemgået en kæmpe udvikling. En venstrebenet forsvarsspiller, som kan spille flere positioner. Han er hurtig, opportunistisk og god i opbygningsspillet.
22-årige Nicholas Marfelt betegner Haysen som en ”upcoming man”. Efter skiftet fra Hvidovre IF i sommer har han spillet et flot efterår hos FC Helsingør i 1. Division.
- Nicholas er en vanvittigt spændende spiller, som har gennemgået en kæmpe udvikling. En venstrebenet forsvarsspiller, som kan spille flere positioner. Han er hurtig, opportunistisk og god i opbygningsspillet, forklarer Hans Jørgen Haysen.
Begge spillere har mandag morgen gennemført det obligatoriske lægetjek, inden kontrakterne blev underskrevet, og begge er de også tirsdag med i flyveren til Spanien, hvor SønderjyskE er på træningslejr i en uge.
Sønderjyskes nye spillere
Nationalitet: Island
Alder: 28 år (18.08.1988)
Position: Midtbanespiller
Kontrakt: 2½ år (30.06.2019)
Tidligere klubber: KF Fjardabyggdar, Hearts, Wolverhampton, Charlton, Belenenses, FC Vestsjælland, Fleetwood Town
Fakta Nicholas Marfelt
Nationalitet: Danmark
Alder: 22 år (15.09.1994)
Position: Forsvarsspiller
Kontrakt: 3½ år (30.06.2020)
Tidligere klubber: Hvidovre IF, FC Helsingør