Picnic er også en vigtig del af sommerspil

15.000 tilskuere ventes at se årets udgave af Palsgaard Sommerspil. Udover en musikalsk oplevelse trækker også fornøjelsen ved at spise i naturen og nyde en af landets største herregårdsparker inden forestillingen.

I 2007 blev den lidt af en filmsucces. Nu kan den opleves i levende live i Juelsminde - musicalen Hairspray. Som så mange andre friluftsforestillinger denne sommer er Palsgaard begunstiget af godt vejr - og man forventer at op mod 15.000 tilskuere vil se årets udgave af Palsgaard Sommerspil.

Mange af dem kommer ikke kun for at se sommerspillet. 
År efter år kommer tilskuerne også for at spise i naturen og nyde en af landets største herregårdsparker inden forestillingen. 

Palsgaard Sommerspil

  • Palsgaard Sommerspil er en teaterforening hjemmehørende i Palsgaard Slotspark ved Juelsminde.
  • Foreningen, der tæller 250 frivillige og en håndfuld professionelle, har eksisteret siden 1972 og har gennem årene opført operetter og musicals som The Sound of Music, Atlantis, Les Misérables, Grease, Midt om Natten og Chess.
  • Forestillingerne tiltrækker publikum fra alle egne af landet og somme tider fra udlandet med op til 10-15.000 tilskuere pr. sæson.