Sydøstjyllands Politi dropper nu en påstået voldtægtssag, der ifølge den 22-årige kvindes første forklaring fandt sted natten til fredag i Horsens midtby.
Politiet ønsker ikke, at forklare nærmere hvorfor sagen den nu er droppet, men det er på baggrund af nye oplysninger fra den 22-årige kvinde, oplyser vagtchef Lars Grønlund til TV SYD.
Politiet skal nu har talt med en mand, som den 22- årige kvinde var sammen med den pågældende nat.
Den 22-årige kvinde anmeldte tidligt fredag morgen en voldtægt, som skulle have fundet sted ved en parkeringsplads i Rædersgade i Horsens.