Hans far er varetægtsfængslet for et dødsfald, han ikke husker

Artiklen er opdateret klokken 15.16 med yderligere oplysninger om Erling Hjelms fars tilstand.

- Han husker intet. Han ved ikke, at han har gjort det. 

Ordene er Erling Hjelms. Hans 74-årige far blev i december sidste år varetægtsfængslet i en sag, hvor han er sigtet for legemsangreb med døden til følge. 

-  Jeg synes, det er pinligt at opleve, hvordan det danske retssystem behandler syge mennesker, som ikke kan svare for sig selv. Min far vidste ikke, hvorfor han sad til det grundlovsforhør. Han anede det ikke.

Familien er frustreret over, at en så syg mand skal gennem retssystemet på lige fod med raske mennesker. Samtidig er Erling Hjelm frustreret over, at en så plejekrævende mand bliver placeret på en psykiatrisk afdeling, der ikke har ekspertisen i at passe demente.

Forvekslede lejlighederne

Den 9. december ændrede livet sig for Erling Hjelm og familien. Hans far boede på det tidspunkt på plejehjemmet Kongebrocenteret i Christiansfeld.

Erling Hjelms far er svært dement og havde for vane at gå hvileløst rundt. Indimellem forvekslede han andre beboeres lejligheder med sin egen, og det skete også den 9. december. 

Mellem klokken 6.30 og 7 forvildede han sig ind i en 99-årig kvindes lejlighed på plejehjemmet.

- Hun kommer ud fra toilettet, og min far står jo så inde på hendes stue, men han mener, han står på sin egen stue. Hun siger så til min far, at han skal gå hjem til sig selv, fortæller Erling Hjelm.

Ifølge ham var hans far overbevist om, at det var kvinden, der var gået forkert, og han gjorde modstand, da hun forsøgte at få ham ud. Det endte med, at kvinden blev skubbet omkuld og fik et brud på hoften, brækkede næsen, og en skulder gik af led.

99-årig ønskede ikke at anmelde hændelsen

Den 99-årige kvinde blev efterfølgende fundet af plejepersonalet foran sin dør. Her var hun i live, og hun fortalte, at hendes 74-årige medbeboer havde kastet hende over et bord og senere ud af lejligheden.

Hun fortalte også, at hun ikke ønskede at anmelde episoden, fordi hun kendte den 74-årige og vidste, at han ikke kunne gøre for sine handlinger. 

TV SYD har været i kontakt med kvindens familie. De ønsker ikke at medvirke i et interview, men skriver i en mail:

- Det er en ulykkelig sag for alle parter, og det er helt forståeligt at vores mor, inden hendes død, gav udtryk for, at der ikke skulle rejses tiltale mod den demente mand.

Efter sammenstødet blev kvinden opereret for sine skader, men døde dagen efter.

- Jeg kan kun beklage, at det er sket for den her ældre dame. Det skulle aldrig være sket, men det giver ingen mening at retsforfølge en mand, der er så dement, lyder det fra Erling Hjelm.

TV SYD har fået lov til at se dele af Erling Hjelms fars journaler. De viser, at han har brug for hjælp døgnet rundt. De viser også, han i starten af varetægtsfængslingen fik en urinvejsinfektion, der gjorde ham så syg, at han måtte indlægges. 

- To dage efter han blev varetægtsfængslet, blev vi kaldt op på sygehuset, fordi de troede, han ville dø, husker Erling Hjelm.

I et journalnotat skriver en overlæge fra psykiatrisk afdeling, at Erling Hjelms far er i høj risiko for ikke at overleve endnu en infektion, og derfor bekymrer det familien, at han er anbragt et sted, der ifølge dem ikke er gearede til at tage vare på ham.

- Hvorfor beholdt man ham ikke på et plejehjem og satte en vagt foran døren? Så havde hans demenssygdom måske ikke accelereret på den måde, som den har gjort, og jeg tænker også, det havde været noget billigere end det, man har gang i nu, lyder det fra Erling Hjelm, der siden december har besøgt sin far på psykiatrisk afdeling.

- Der er ingenting. Ingen billeder eller hygge, der gør, at han føler sig hjemme, og så er han bag lås og slå, selvom de siger på stedet, at han ikke overhovedet viser tegn på at være voldelig, fortæller Erling Hjelm.

Han og hans søskende og mor må besøge deres far og ægtefælle en time dagligt. Erling Hjelm fortæller, at den time ofte går med at vaske eller barbere hans far. 

De oplever også, hvordan hans far pludselig må have ble på. Det havde han ikke, da han var på plejehjem, fortæller Erling Hjelm.

- Psykiatrisk afdeling er ikke gearet til at tage sig af så plejekrævende mennesker. Min far har brug for hjælp døgnet rundt til stort set alt. Der er ingen varme og omsorg sådan et sted, lyder det fra Erling Hjelm.

- Din far er jo årsagen til, at den 99-årige kvinde havner på operationsbordet og efterfølgende dør. Er det så ikke fair nok, at han bliver straffet for det?

- Nej, det er det bestemt ikke, for man kan ikke straffe en, der ikke er strafegnet, siger Erling Hjelm.

TV SYD har forelagt Erling Hjelms oplevelser for den psykiatriske afdeling, hvor hans far er indlagt, men de ønsker ikke at kommentere sagen på nuværende tidspunkt.

Loven ingen hindring

TV SYD har foreholdt sagen for Søren Arvig Verdoner, der er ph.d.-stipendiat i strafferet på Aarhus Universitet.

- Det virker dybt uhensigtsmæssigt, at han ikke kan sidde varetægtsfængslet på et plejehjem, der har specialiseret pleje til demenspatienter. Psykiatrien er ikke specialiseret i demens, og man kunne godt overveje politisk, om man i højere grad skulle gøre brug af plejehjem under varetægtsfængslingen, når nu loven giver mulighed for det, siger Søren Arvig Verdoner, der dog understreger, at det også er et spørgsmål om ressourcer på plejehjemmene.

Han forklarer, at loven for nogle år siden blev ændret, så det var muligt i højere grad at fritage demente for at betale sagsomkostninger i straffesager. Det er også muligt at opgive tiltale for forhold begået af demente, men det gælder typisk i sager om for eksempel trusler eller simpel vold. 

- Der er ikke de samme muligheder for tiltalefrafald, når der er tale om grov vold. Der er mulighed for at give tiltalefrafald ved simpel vold ud fra den betragtning, at der kan være et ressourcespild forbundet med at gennemføre sådanne sager. Men det er der ikke de samme muligheder for her, hvor der er rejst sigtelse for grov vold med døden til følge, fortæller Søren Arvig Verdonen.

Ifølge Søren Arvig Verdoner er der stor sandsynlighed for, at den 74-årige demente mand bliver vurderet ikke strafegnet på grund af sin sygdom. 

I sager mod demente kan straffen ende med en anbringelse på et plejehjem, hvis der falder dom, og derfor kunne man ifølge Verdoner have overvejet at benytte den mulighed under varetægtsfængslingen.

- Der er ikke noget mærkeligt i, at Anklagemyndigheden rejser sådan en sag, men der er ikke noget til hinder i lovgivningen for, at han bliver varetægtsfængslet i surrogat på et plejehjem i stedet for på en psykiatrisk afdeling. Der er bare ikke meget praksis for det, og jeg ved faktisk ikke hvorfor. Det skyldes formentlig, at plejehjemmene ikke er gearede til at håndtere varetægtsfængslede beboere, lyder det fra Søren Arvig Verdoner.

Erling Hjelm har talt med flere politikere om sin fars sag og håber, der er vilje til at se på, om man kan behandle demente anderledes i retssystemet.

Justitsministeren: Vi har et ansvar for at sikre begge parter

TV SYD har spurgt justitsminister Peter Hummelgaard (S), om han mener, der er udfordringer ved at fremstille demente i grundlovsforhør og efterfølgende varetægtsfængsle dem i surrogat på en psykiatrisk afdeling, og om det er værd at se på, om man i højere grad skal benytte andre muligheder end varetægtsfængsling og almindelig rettergang for demente.

Ministeren har ikke haft mulighed for at stille op til interview, men har sendt et skriftligt svar, som vi her bringer et udsnit af:

- Reglerne er et udtryk for en afvejning af forskellige hensyn. Vi har et ansvar for at sikre, at personer, der lider af demens, mødes på den rigtige måde i det strafferetlige system. Samtidig har vi som samfund også et ansvar for at sætte ind over for forbrydelser, herunder et ansvar for at sikre, at de personer, der bliver ofre for forbrydelser, føler, at samfundet står på deres side. 

- Varetægtsfængsling kan i sager om grov kriminalitet blandt andet varetage hensynet til retshåndhævelsen, herunder at offeret eller pårørende ikke skal kunne møde den sigtede kort tid efter forbrydelsen.