Sam Partner A/S har indgået en aftale om at overtage rettighederne til varemærkerne hos virksomheden Avenue A/S i Hasselager ved Aarhus. Avenue har i 43 år solgt med søm, skruer og beslag til byggemarkeder og isenkrammere.
– Avenue er en meget interessant virksomhed for os, fordi den henvender sig til præcis de samme målgrupper, som vi allerede har et samarbejde med, siger administrerende direktør i Sam Partner og G. Funder Michael Duus i en pressemeddelelse.
Opkøbet er et i en række af opkøb hos koldingvirksomheden, der for et år siden overtog G. Funder i Vejle og herefter konkurrenten Friedberg Denmark i Løsning.
I dag har Sam Partner A/S mere end 60 medarbejdere fordelt i Kolding og kontorer i udlandet.