Vægten på et slagtesvin øges med fire kg fra årsskiftet.
Det giver penge både til landmænd og slagterier.
- Markedet har udviklet sig, så det er blevet muligt for Danish Crown at sælge lidt tungere delstykker, og det potentiale skal udnyttes, siger CEO i DC Pork Jesper Friis.
Formand for Landbrug & Fødevarers Virksomhedsbestyrelse og Danish Crowns Svineproducentudvalg (SPU) Asger Krogsgaard er tilfreds med Danish Crowns udmelding.
- Det her vil styrke hele værdikæden, og det er der brug for. Produktionen af tungere grise er en optimering af driften hos landmanden og på slagteriet, siger han.