Valgkamp på Puch Maxi

Venstre indsætter nu Puch Maxi knallerter i kampen for en bedre infrastruktur langs vestkysten.

200 kilometer på sædet af en udtjent Puch Maxi, det er hvad der venter en gruppe folketingskandidater fra Venstre, der tirsdag morgen tog afsted på knallerttur fra grænsen og op langs vestkysten.

Formålet er, at gøre opmærksom på, at der skal gøres mere for at forbedre infrastrukturen langs hovedvej A11.

Venstrepolitikerne mener, at adgangen til vestkysten skal gøres lettere for de mange tyske turister i området. Derfor vil de gerne have udbygget A11 til en såkaldt 2+1 motortrafikvej.

Samtidig skal den også kobles sammen med den tyske Autobahn, så der er bedre forbindelse til det øvrige Europa.

-Det er en absolut nødvendighed, at imødekomme erhvervslivets og turismes store ønske om en styrket infrastruktur, hvis vi fortsat skal have vækst i området, siger en af de politikere der i dag prøver kræfter med Puch Maxi knallerten, Venstres folketingsmedlem Hans Christian Thorning.

Se og hør interviewklip med folketingskandidaterne Eva Kjer Hansen og Susanne Linnet.

Varighed 0:35