Oktober bød på stormflod. I december rasede stormen Pia, og i januar strandede hundredvis af bilister på E45 i en snestorm.
Det er bare nogle af de opgaver, som det danske beredskab har skullet håndtere inden for det sidste halve år.
Og hvor de har fejlet.
Faktisk mener knap halvdelen af landets beredskabschefer, at deres beredskab indenfor det seneste år har oplevet episoder, hvor det har svigtet eller ikke har været gearet til en klimahændelse.
Beredskabets muskel kan simpelthen ikke følge med
Sådan lyder det i en TV 2-rundspørge til landets 29 beredskabschefer.
- Klimahændelserne er her nu, og de er voldsomme. Det er ekstrem regn, stormflod og tørre somre, der kan føre til meget store naturbrande, siger Jarl Vagn Hansen, der er formand for Danske Beredskaber.
Kan ikke følge med
Flere fortæller samtidig, at de er bekymrede for beredskabets evne til at beskytte borgerne under en stormflod eller snestorm.
I rundspørgen til landets 29 kommunale beredskaber svarer 69 procent af beredskabscheferne, at de i nogen eller høj grad er bekymrede for tingenes tilstand i deres beredskab.
Næsten halvdelen, 48 procent af de adspurgte beredskabschefer, har inden for det seneste år oplevet episoder, hvor beredskabet har svigtet eller ikke været gearet til en hændelse. Det skyldes blandt andet personalemangel eller mangel på eller utilstrækkeligt materiel.
- Beredskabets muskel kan simpelthen ikke følge med til at håndtere det, fastslår Jarl Vagn Hansen.
Han understreger, at klimaforandringerne udgør en stadig større risiko, og at intet tyder på, at det vil blive mindre de kommende år.
Var ikke forberedt
Et af de steder, hvor beredskabet har svigtet, var i Kolding Kommune, da stormfloden i oktober ramte byen.
Vandet dækkede biler op til taget, sommerhuse og butikker stod i vand op til en halv meters højde, og flere hundrede husstande var uden strøm.
Kommunens watertube bristede, og pumpeudstyret satte ud.
Kommunen lavede selv en evalueringsrapport af forløbet, der slog fast, at kommunen slet ikke var forberedt på at håndtere stormfloden.
De havde nemlig ingen tydelig beredskabsplan klar for det, der defineres som "klimahændelser", og der havde ikke har været afholdt beredskabsøvelser i fem-seks år, viste rapporten.
Hvad er en beredskabsplan?
En beredskabsplan er et praktisk redskab, som ledelse og medarbejdere kan bruge, når ekstraordinære hændelser skal håndteres.
Planen skal beskrive, hvordan den overordnede krisestyring skal foregå, når de almindelige ressourcer og rutiner ikke længere slår til.
En god beredskabsplan er klar, velstruktureret og handlingsorienteret. Planen skal være kendt, accepteret og sidde på rygraden. Og det er naturligvis også vigtigt, at den er realistisk, ajourført og tilgængelig.
Kilde: Beredskabsstyrelsen
Kan ikke følge med klimaet
Hos Danske Beredskaber anerkender formanden, at beredskabet ikke er godt nok, men det er "virkeligheden, vi står i", lyder det fra Jarl Vagn Hansen.
Alene det seneste halve år har budt på seks såkaldte 20-årshændelser – altså hændelser, der kun burde finde sted hvert tyvende år.
Og ifølge meteorolog og vejrvært på TV 2, Jens Ringgård Christiansen, er der risiko for, at det de kommende år bliver endnu værre.
- Da jeg blev meteorolog, lærte jeg, at oversvømmelse kom altid fra oven. Nu kommer de også nedefra, når åer og søer løber over deres bredder, forklarer Jens Ringgård Christiansen og uddyber:
- En generel højere vandstand i fremtiden og kraftigere regnvejr vil til sammen kunne føre til yderligere og større oversvømmelser i fremtiden.
Er det et godt beredskab, når der så mange i steder i landet har været hændelser, hvor beredskabet har svigtet?
- Nej, så er beredskabet ikke tilstrækkeligt, konkluderer Jarl Vagn Hansen.
Perspektiv: Vores beredskab er billigt og sårbart
I Danmark har vi et "meget billigt brandvæsen og beredskab", der bygger på deltidsansattes motivation og ønske om at gøre en forskel, lyder det fra Lene Sandberg, beredskabsforsker fra Københavns Professionshøjskole.
- Hver gang der er sommerferie, er beredskaberne under pres. Beredskabschefen kører med på brandbilen for at fylde pladserne op, siger hun
- Der er masser af eksempler, hvor myndigheder burde råbe mere op om, hvor sårbart vores beredskab er.
Kommunerne gør, hvad de kan
Det er kommunerne, der har ansvaret for landets beredskaber.
Og her anerkender man behovet for et løft.
Men det skal ikke komme fra kommunerne selv, fordi her gør man "hvad man kan".
Pengene skal komme fra staten, lyder det fra formanden for Klima- og Miljøudvalget i Kommunernes Landsforening, Birgit S. Hansen.
- Vi kan ikke i kommunerne bruge flere penge, fordi vi har rigtigt mange andre udfordringer, siger hun.
Som det er i dag, skal pengene til beredskaberne findes i kommunekassen, og den er i langt de fleste kommuner gabende tom – faktisk er der flere steder slået hul i den.
Stigende udgifter på en lang række områder betyder, at kommunerne flere gange har råbt vagt i gevær over for landspolitikerne og igen og igen understreget, at kommunernes slatne økonomi går ud over velfærden – og nu altså også sikkerheden.
Kan ikke bare sidde og kigge på
Beredskabernes tilstand er også på dagsordenen på Christiansborg.
Til situationen om de strandede bilister på E45 sagde forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V) for nylig i TV 2 News-programmet 'Lippert', at det var en "falliterklæring" i en "ikke krigslignende tilstand".
- Og det kan vi ikke bare sidde og kigge på, lød det fra forsvarsministeren.
Under en debat i folketingssalen i slutningen af januar lød lignende toner fra statsminister Mette Frederiksen (S).
- Jeg tror, at det er vigtigt, at alle her i Folketinget gør sig det klart, at det er en fælles opgave at sikre, at Danmark gøres mere robust i mødet med fremtidens trusler og udfordringer, som jeg tror, at der kommer flere af. Og det gælder både de naturskabte og de menneskeskabte, sagde hun.
