Vandet dækkede biler op til taget, sommerhuse og butikker stod i vand op til en halv meters højde, og flere hundrede husstande var uden strøm.
Det var virkeligheden, da stormfloden ramte Kolding den 20. og 21. oktober sidste år.
En hændelse ud over det sædvanlige, som kommunen slet ikke var forberedt på at håndtere. Kolding Kommune havde nemlig ingen klar og tydelig beredskabsplan klar for det, der defineres som 'klimahændelser' - herunder stormfloden.
Hvad er en beredskabsplan?
En beredskabsplan er et praktisk redskab, som ledelse og medarbejdere kan bruge, når ekstraordinære hændelser skal håndteres.
Planen skal beskrive, hvordan den overordnede krisestyring skal foregå, når de almindelige ressourcer og rutiner ikke længere slår til.
En god beredskabsplan er klar, velstruktureret og handlingsorienteret. Planen skal være kendt, accepteret og sidde på rygraden. Og det er naturligvis også vigtigt, at den er realistisk, ajourført og tilgængelig.
Kilde: Beredskabsstyrelsen
Det indrømmer de i en evalueringsrapport af stormfloden, som kommunens By- og Fællesforvaltning har udarbejdet baseret på viden fra dem, der var involveret i forløbet.
Hvorfor Kolding Kommune ikke havde en klar plan, er der ikke et tydeligt svar på.
- Ja, det kan man stille mange gode spørgsmål til. Det skulle vi have haft, erkender Jørn Chemnitz (SF), der er formand for Natur-, Miljø- og Klimaudvalget i Kolding Kommune og fortsætter:
- Der var ikke mange, der kunne forudse, at det ville ramme os så hårdt, som det gjorde. Prognoserne sagde 160 centimeter og vandstanden blev omkring 190 inde i byen. Samtidig var der flere ting, der gik galt samtidig. Watertubes sprang, sandsækkemure væltede, og pumperne slog ud, siger formanden.
Det kan jeg ikke bruge til noget
Erhvervsdrivende Camilla Petersen var en af dem, der oplevede stormfloden lidt for tæt på. Hendes frisørsalon på Søndergade ved Kolding Å blev oversvømmet i en halv meters højde.
- Da jeg kom ind og så, hvordan det så ud, væltede hele min verden bare, og jeg begyndte at græde, fordi det var så uoverskueligt, fortæller Camilla Petersen.
Siden er gulve og vægge blevet skiftet, og de ting, der blev ødelagt af kloakvandet skulle erstattes. I februar kunne frisørsalonen igen åbne i egne lokaler.
Camilla Petersen sætter pris på, at kommunen har evalueret deres egen indsats.
- Vi kan jo alle sammen lave fejl, det kan man ikke klandre nogen for. Men jeg kan ikke bruge det til så meget. Med mindre jeg kan sende dem regningen selvfølgelig, siger Camilla Petersen.
Selvom Camilla Petersen ikke bebrejder kommunen for oversvømmelserne i hendes frisørsalon, så mener hun, at Kolding Kommune kunne have gjort visse ting bedre.
- Ingen kunne jo vide, hvor slemt det ville blive. Men man kunne måske godt have forberedt byens borgere lidt bedre, mener Camilla Petersen.
Nu skal der laves en plan
Efterårets stormflod har nu fået kommunen op af stolen. I evalueringsrapporten sammenfatter Kolding Kommune fem punkter, de vil forbedre. Herunder, at der skal laves en opdateret beredskabsplan.
- Den skal forhindre, at vi bliver ramt ligeså hårdt igen. Jeg tror, det havde været muligt at lave en hurtigere indsats, hvis vi havde haft sådan en. Så kunne vi have styret og fordelt de hænder, der var, mere effektivt, siger Jørn Chemnitz.
Ifølge formanden har stormflodsforløbet også givet kommunen andre læringer, der skal ændres fremover. Blandt andet hvad angår medarbejdere og sikringen af bestemte områder i Kolding midtby.
- Der var flere ting, vi kunne have gjort bedre. Vi skal have flere medarbejdere, der er skarpe på at håndtere lignende hændelser, så det ikke er bundet på nogle få. Og så skal sikringen ved Ålegården optimeres ved at lave en højvandssikring, som kan holde vandet ude, lyder det fra Jørn Chemnitz.
Fra 1. marts har kommunen ansat en beredskabskoordinator, som skal sikre, at kommunen får en klar beredskabsplan for stormflodshændelser.
TV SYD ville gerne have talt med formanden for Teknik og Miljø i Kolding Kommune, Jakob Ville (V), men han er ikke vendt tilbage på vores henvendelser inden artiklens udgivelse.
