Campingpladsejer jubler efter førsteplads til strand: - Dagens bedste nyhed

Sandskær Strand er kåret til Danmarks reneste og bedste badestrand. Hele fire strande fra Aabenraa Kommune er på listen, og det glæder kommunen, gæsterne og campingpladsejerne.

- Det er bare mega godt!

Begejstringen er ikke til at fejle af. Smilet på Jesper Langschwagers går fra det ene øre og hele vejen over til det andet.

Han driver campingpladsen Sandskær Strandcamping, som i sagens natur ligger lige ned til Sandskær Strand.

Tidligere onsdag kunne man læse, at netop Sandskær Strand er blevet kåret som den reneste badestrand i Danmark.

- Det er dagens bedste nyhed. Jeg er så glad. Det betyder så meget for os, at der er rent badevand og rent fiskevand. Det sætter folk pris på, siger Jesper Langschwager.

På hans campingplads er der ingen pool, så det er i høj grad havvandet, som strandcampingpladsen slår sig op på. Det kan de nu gøre med rette.

Flere strande i top 25

Sandskær strand ligger i Aabenraa Kommune, og det er der flere af landets reneste strande, der gør. Hvis man kigger på top 25-listen over de reneste og bedste badestrande i Danmark, så har Aabenraa Kommune fire strande på listen.

Både Skarrev Strand og strandene ved Uge Lystfiskeri og Camping og Løjt Feriecenter er alle sammen i den øverste halvdel af listen.

De 25 reneste strande

1. Sandskær Strand, Aabenraa Kommune
2. Storebæltsbadet, Nyborg Kommune
2. Uge Lystfiskeri og Camping (privat strand med offentlig adgang), Aabenraa Kommune
4. Fyns Badestrand, Nyborg Kommune
5. Assens Næs strand, Assens Kommune
5. Skærbæk Strandpark, Fredericia Kommune
7. Skarrev Strand, Aabenraa Kommune
8. Hesselbjerg Strand, Langeland Kommune
9. Slotshagen, Svendborg Kommune
10. Christiansminde, Svendborg Kommune
11. Smørmosen, Svendborg Kommune
11. Strib Nordstrand, Middelfart Kommune
13. Søby Strand, Ærø Kommune
14. Løjt Feriecenter strand (privat strand med offentlig adgang), Aabenraa Kommune
15. Nørre Lyngvig Strand, Ringkøbing-Skjern Kommune
16. Hasmark, Nordfyns Kommune
17. Bogense Søbad, Nordfyns Kommune
17. Davinde Sø, Odense Kommune
19. Ajstrup Strand, Aarhus Kommune
20. Strandhotellerne, Nyborg Kommune
21. Eriks Hale, Ærø Kommune
22. Købingsmark Strand, Sønderborg Kommune
23. Løverodde Strand, Kolding Kommune
24. Vedersø Klit Strand, Ringkøbing-Skjern Kommune
25. Ristinge Strand, Langeland Kommune
25. Østerstrand, Fredericia
 

Og den nyhed har de taget godt i mod hos miljøfolkene i kommunen.

- Det er da fedt. Det er en udmærkelse, som vi er glade for. Det betyder noget for os, fordi det viser, at det lækkert at bade i kommunen, siger Nikolai Moestrup, der er miljøsagsbehandler i Aabenraa Kommune.

Du trygt padle rundt i vandet her ved Sandskær Strand. Det er landets reneste badestrand.
Du trygt padle rundt i vandet her ved Sandskær Strand. Det er landets reneste badestrand.
Foto: Hans Lausten, TV SYD

Han fortæller, at kommunen løbende har forskellige tiltag for at sikre, at badevandet er rent. De separatkloakerer, så de undgår overløbet spildevand på stranden.

quote

En af grundene til at vi har fire strande i top 25, er også strandenes placering.

Nikolai Moestrup, Aabenraa Kommune

- Det er tit det, der skaber dårligt badevand, siger Nikolai Moestrup.

Og selv kommunen gør meget for at vedligeholde strandene og sørge for rent badevand til gæsterne og borgerne i kommunen, så er de også hjulpet godt på vej af området, som strandene ligger i.

- En af grundene til at vi har fire strande i top 25, er også strandenes placering. Man har ikke nogen kilde til forurening her, og der er ikke landbrug, der generer. Alt det gør, at der ikke er så stor risiko for forurening, siger Nikolai Moestrup.

Glade badegæster

Man kan ikke umiddelbart se, at der på Sandskær Strand er tale om det bedste badevand i Danmark. Den ligner så mange andre strande.

Men visheden, om at man bader i noget rent vand, har en stor betydning for gæsterne på stranden.

- Det er rart at vide, at det ikke er noget sjask, man sejler rundt i. Man ved, at det er rent, og det bliver testet. Så kunne det bare være rart, hvis det var lidt varmere, siger Emil Warming.

quote

Det er rart at vide, at det ikke er noget sjask, man sejler rundt i.

Emil Warming, badegæst

Det samme mener en af de yngre badegæster.

- Jeg synes, at det er super, at det er det reneste vand, så hvis man får noget i munden, så sker der ikke noget, siger Lucas Wølke Friis Søgnen.

Lucas Friis elsker at bade ved stranden, fordi han ved, at den er ren.
Lucas Friis elsker at bade ved stranden, fordi han ved, at den er ren.
Foto: Hans Lausten, TV SYD

Flere strande i toppen

Det er altså både badegæster, kommunen og campingpladsejerne, der kan juble over de gode og rene strande i Aabenraa-området.

Det flotte resultat fra Sandskær Strand og de andre strande i kommunen giver også en motivation til at fortsætte arbejdet med strandene og vandet, fortæller Nikolai Moestrup.

Og selvom strandene har fået en flot placering på årets liste, så bliver det nok en udfordring for kommunen at præstere meget bedre til næste sommer.

- Vores mål er fortsat at opnå den gode badevandskvalitet på alle vores ’Blå Flag’-strande. Fire af dem i top femtyve er en bonus, og det kunne være sjovt at have endnu flere næste år, men det bliver nok lidt svært, siger Nikolai Moestrup.