muted

Hun låste dørene og håbede, at alle ville overleve

Bedsteforældre var pludselig adskilt fra deres børn og børnebørn. Mænd blev adskilt fra deres koner. Demente måtte vinke gennem ruderne til deres pårørende – uden at forstå, hvad der skete. Sådan var hverdagen i flere måneder efter nedlukningen af Danmark den 11. marts på landets knap 1000 plejehjem. For plejehjemslederen Gurli Gregersen i Billund blev hver dag en balancegang mellem ensomhed og død.

 

På plejecentret Sydtoften i Billund var dørene låst, og vinduerne lukkede. Ligesom plejehjemmet var hele Danmark lukket. Udefra spejlede tørre og visne blade sig i plejehjemmets store vinduespartier. Bladene så skrøbelige ud og kunne smuldre ved et enkelt vindpust. Det mindede om den sårbarhed, der befandt sig inde bag vinduerne.

quote

Jeg tænkte hver dag: Er det i dag, det sker?

Gurli Gregersen

Derinde, på den anden side, stod lederen af Sydtoften, Gurli Gregersen, i sin ternede kjole, med blå øjenskygge og rødt opsat hår. Hun trykkede nummeret til Bente ind på sin mobiltelefon. Bente, som hun altid har været på fornavn med.

- Goddaw Bente, sagde Gurli med en vestjysk accent, som kun kan udtales på den måde, hvis den er kommet ind med modermælken.

- Var du lige herovre og kigge ind ad vinduet?

Den samtale vender vi lige tilbage til.

Gurli Gregersen er daglig leder af plejehjemmet Sydtoften i Billund.
Gurli Gregersen er daglig leder af plejehjemmet Sydtoften i Billund.
Foto: TV SYD

Bente Lund har været gift med Marius Lund i 51 år. Bente bor i sin egen lejlighed ude i byen, men Marius er kommet på plejehjem på grund af demens. Bente plejer at besøge sin mand to-tre gange om ugen, og hun har altid chokolade med. Marius elsker chokolade. Sådan var det i hvert fald frem til den 11. marts, hvor Danmark og plejehjemmene lukkede. Men under hele nedlukningen har Bente ikke kunnet være sammen med sin mand.

Gurli Gregersen er én af hovedpersonerne i den nye serie 'Da corona kom til byen', hvor TV SYD har fulgt syv forskellige mennesker i Billund efter Danmark lukkede ned den 11. marts.

Se hvordan Gurli fortalte sine beboerer, at en farlig virus huserede på den anden side af vinduerne

Ligesom Bente og Marius blev tusindvis af ældre og pårørende ufrivilligt adskilt under nedlukningen. Udenfor truede virus, men bag vinduerne kom noget helt andet på spil: Ensomheden og risikoen for dødsfald.

muted

Ensomheden

- Når man har elsket hinanden og været sammen i 50 år og er vant til besøg hver eneste dag, så bliver der en kæmpe tom plads. Vi har aldrig oplevet sådan en situation før. Det gjorde noget ved os alle sammen, siger Gurli og peger på ensomhed på begge sider af vinduerne, som coronakrisens værste følge.

For Gurli blev en af krisens vigtigste opgaver at forsøge at bevare en kontakt til dem på den anden side af ruderne. Særligt de demente havde svært ved at forstå, hvorfor alle besøg pludselig stoppede.

 

 

- Det var rigtig hårdt for ægtefællerne, og mange ringede til mig stort set hver dag for at høre, hvordan det gik med deres mand eller kone, fortæller Gurli Gregersen.

Tilbage til Gurlis telefonsamtale med Bente Lund.

- Man frygter jo, at der går så lang tid, at han ikke kan huske én, når man kommer igen, sagde Bente.

Men Gurli havde en god besked. Hun havde hørt Marius sige: ”Nå, er du derude lille Bente”, da han så hende på den anden side af vinduet.

Alle døre blev holdt låste på Sydtoften, da smittetallet var på sit højeste.
Alle døre blev holdt låste på Sydtoften, da smittetallet var på sit højeste.
Foto: TV SYD

- Det er bare om at glæde sig over de små stjernestunder, sagde Gurli og tilføjede:

- Jeg giver lige Marius et lille klem fra dig.

Dagen hvor Gurli satte skilte i vinduerne og låste alle døre var en dag, hun aldrig glemmer.  Det var ikke hendes beslutning. Den kom oppefra. Det føltes helt uvirkeligt.

- Vi har virkelig følt os indespærret, siger Gurli Gregersen.

Alligevel kunne hun godt forstå, at det var nødvendigt. For én ting overskyggede ensomheden: Døden.

- Det var vildt, og man tænkte hver dag: Er det i dag, det sker? siger Gurli Gregersen.

Døden

I Danmark er der i alt 935 plejehjem med knap 40.000 beboere. De nyeste tal fra Statens Seruminstitut viser, at på 126 plejehjem er mindst én beboer blevet smittet med Covid-19, siden Danmark lukkede 11. marts. 216 ældre er døde af Covid-19 på et plejehjem i Danmark – fra marts til august.

Gurli har været nervøs hver eneste dag, hun gik rundt på de lange sterile gange med grønne døre ind til de i alt knap 40 beboerne på plejehjemmet Sydtoften. Inde hos Børge i nystrøget hvid skjorte blev der fulgt med i alle statsminister Mette Frederiksens pressemøder.

Alle optagelser ved plejehjemmet er optaget udefra gennem vinduerne.
Alle optagelser ved plejehjemmet er optaget udefra gennem vinduerne.
Foto: TV SYD

Både Børge og Gurli var overbeviste om, at smitten ville ramme plejehjemmet på et tidspunkt.

- Jeg regnede med, at der kom dødsfald med alle de skrøbelige mennesker her, siger Børge.

Gurlis værste bekymring var, at hele huset blev lagt ned. At både beboere og ansatte blev smittet.

 

 

- Tænk hvis der døde ti herinde. Det ville være frygteligt, siger Gurli.

I april måned rykkede coronaen for første gang ind på et plejehjem i Billund Kommune. Flere beboere og ansatte på Filskov Plejehjem blev ramt. To døde med Covid19.

Men Gurlis plejecenter er indtil videre gået fri.

Guds straf

Det var statsministeren og sundhedsmyndighederne, der besluttede, hvordan de omfattende besøgsrestriktioner på alle landets plejehjem skulle håndhæves. Men det var folk som Gurli, der, ligesom landets knap 1000 andre plejehjemsledere, skulle balancere faren for smitte med faren for ensomhed.

Og det var folk som Gurli, der skulle forklare de ældre, hvorfor hverdagen blev ændret. Og det var ikke let overfor ældre med demens.

Gurli prøvede at fortælle sine beboere, at en farlig virus var i omløb, og at plejehjemmet derfor var lukket.
Gurli prøvede at fortælle sine beboere, at en farlig virus var i omløb, og at plejehjemmet derfor var lukket.

Gurli er på fornavn med alle beboerne, og under nedlukningen besøgte hun dem hver dag, hun var på arbejde.

- "Har du hørt om den der virus, der er i omløb", spurgte Gurli en mand i blå skjorte, imens han sad duknakket over morgenkaffen. ”Nej”, sagde han bare stille og stirrede ud i luften.

- Er det ikke en virus, som vi har haft altid? spurgte en kvinde med blomstret kjole.

Nogle af beboerne forstod ikke, hvorfor de ikke fik besøg af deres kære.
Nogle af beboerne forstod ikke, hvorfor de ikke fik besøg af deres kære.
Foto: TV SYD

- Det er noget lort. Jeg er mere end træt af at høre på det. Det er det samme hver gang, jeg lukker op for fjernsynet, sagde en mand i sort sweater, imens han tændte en smøg.

- Jeg er ikke bange som sådan. Men det gør én utryg, sagde en beboer under morgenrunden, mens den næste mente, at der må være tale om en eller anden form for straf fra Gud.

Hjertet banker for hinanden

I dag er hverdagen på vej tilbage på de fleste af landets plejehjem. Dørene er åbnet og restriktionerne lempet. På plejecentret Sydtoften er der indrettet særlige besøgsrum, som bliver sprittet af efter hvert besøg.

Der har været flere tilfælde med mistanke om corona, men hver gang har prøven været negativ. Om nogen er døde af ensomhed, kan Gurli ikke svare på, men hun er stadig bekymret for de langsigtede konsekvenser af adskillelse, indespærring og isolation.

Gurli Gregersen har været plejecenterleder i Billund kommune i 18 år.
Gurli Gregersen har været plejecenterleder i Billund kommune i 18 år.
Foto: TV SYD

- Det er de der følelser. Hjertet der banker for hinanden, og lige pludselig kan man ikke give hinanden et knus eller et kram, som man har været vant til at gøre. Jeg er bange for, at det får konsekvenser langt ind i fremtiden. Jeg er rigtig meget følelsesmæssig involveret i det. Jeg elsker alle dem, der bor her, og jeg vil gøre alt for at hjælpe dem, slutter Gurli Gregersen.

Udarbejdet af Jacob Adrian Mikkelsen og Alexander Klemp.

Flere stærke fortællinger
Forsiden lige nu