62-årige Nataliia Skalko fra Ukraine savner ligesom mange af sine landsmænd hjemlandet og hungrer efter nyt derhjemme fra. Fra ægtemanden, familien, vennerne og fra en række ukrainske og internationale medier.
Men iblandt er der også dårligt nyt om krigens tragiske konsekvenser. Nyheder om ødelæggelser og død.
Nataliia Skalko er flygtet fra krigen sammen med sine to børnebørn og bor nu i Esbjerg. Selvklart en vanskelig situation.
Hun blev stresset og kunne ikke finde sig til rette i Danmark
Så megen ondskab
- Hvad tænker du, når du modtager beskeder om krigen i Ukraine?
Spørgsmålet får hende til at gispe lidt efter vejret. Læberne begynder at sitre og så kommer de. Tårerne.
Lavmælt siger hun noget. Tolken Vitaliy Bondarenko prøver at oversætte.
- Hun siger: Der er så megen ondskab.
Stressede, urolige og kede af det
Vi lader spørgsmålet ligge. Hendes reaktion fortæller mere end tusind ord. Om at mange ukrainere har en vanskelig hverdag med krigens spøgelse. Selv om de nu bor og lever i det fredelige Danmark langt væk fra hylende luftalarmer og russiske missiler.
Nataliia Skalko arbejder for tiden som køkkenmedhjælper i kaffebaren Kaffesmeden i Esbjerg. Ejeren Lis Ladegaard Jacobsen har haft flere ukrainske ansatte og kender reaktionen, når informationer tikker ind på ukrainernes mobiltelefoner.
- De bliver stressede, urolige og kede af det. Måske får de at vide, at der er faldet bomber i det område, hvor de kommer fra, men uden at vide om deres nærområde med venner og familie har lidt under det. Jeg tror, uvisheden er det værste for dem, siger hun.
- Bliver de ukoncentrerede på arbejdspladsen?
- Ja, selvfølgelig. Det bliver man jo i sådan en situation.
Tog hjem igen
Nataliia Skalko er meget tilfreds med at bo i Danmark lige nu, men savner naturligvis sit hjemland og især sin familie.
En tidligere ansat var i samme situation. Hun tog konsekvensen og rejste tilbage til Ukraine på trods af farerne.
- Hun kunne simpelthen ikke holde ud at være her og ikke at vide, hvad der skete derhjemme. Hun blev stresset og kunne ikke finde sig til rette i Danmark, fortæller hun.
- Vi skriver lidt sammen, og hun har det heldigvis godt, tilføjer hun.
Hallo hallo
Men erfaringerne med de ukrainske flygtninge - og altså ansatte - har givet hende ret store udfordringer. Sproget er endnu et benspænd. Nataliia kan kun ukrainsk og russisk.
De må ty til en app, der kan oversætte henholdsvis hendes ukrainske til dansk og Lis Ladegaard Jacobsens danske til ukrainsk. En lidt langsom og omstændelig samtaleform.
- Og til tider kommer appen med de sjoveste oversættelser, griner kaffebarens ejer.
Ikke flere ukrainere, tak
Lis Ladegaard Jacobsen er mere ærgerlig over, at sprogforbistringerne forhindrer de to kvinder i at snakke om den situation, den ukrainske bedstemor står i.
- Det virker tydeligt, at ukrainerne gerne vil fortælle om det, men det er simpelthen for svært på den her måde, siger Lis Ladegård Jacobsen.
Hun havde faktisk besluttet, at hun ikke ville ansætte flere ukrainere, men sagde alligevel ja til Nataliia Skalko, da hun spurgte.
- Jeg er en person, der synes, at jeg gør mit for at hjælpe. Og vi er meget glade for Nataliia, siger hun.
