TV der bevæger dig

Danmarks første madspildsdag: Sådan undgår du at smide mad i skraldespanden

I Danmark smider vi cirka 700.000 ton mad ud om året. På Danmarks første madspildsdag får du her fem råd til, hvordan du kan mindske dit madaffald.

Yvonne Luff Gottfredsen har gode råd til, hvordan vi danskere kan mindske madspildet i vores eget hjem. Foto: Michael Bring-Nielsen.

Muggent brød, sur mælk eller rådden frugt. Det kan nemt opstå i køkkenskabe og skuffer, når maden ikke bliver brugt.

Tirsdag er Danmarks første officielle madspildsdag, som sætter ekstra fokus på madspild.

I Danmark smider vi omkring 700.000 ton mad ud om året. Ambassadør for forbrugerbevægelsen Stop Spild Af Mad og kostrådgiver Yvonne Luff Gottfredsen har her fem råd til, hvordan du kan mindske dit madspild.

1. Planlæg ugen med rester

Det første gode råd er planlægning. Det er vigtigt at planlægge en uge ad gangen, når der skal handles ind. Når du handler ind ud fra madplanen, skal der være fokus på en til to restedage. Den ene restedag kan bestå af en restetapas, hvor de rester, der er opstået fra aftensmaden, samles til en ny gang aftensmad. Den anden restedag er med rester fra køleskabet. Der kan være en halv porre, lidt broccoli, kartofler eller andet tilbage, som kan samles i eksempelvis en tærte eller wrap.

Handler du kun ind én gang om ugen, reducerer du også mængden af indkøb. Man kan ofte blive fristet til at lægge mere i indkøbskurven, men det er ikke sikkert, man får det spist.

Læs også Madhjælp gav Zøz mulighed for at se sin søn

2. Køb ikke de største grøntsager

Ofte falder øjnene på det største salathoved eller broccoli, fordi vi skal have mest muligt for pengene. Det kan blive en madfælde, for får du det ikke spist, er det madspild. Hav i stedet god samvittighed ved at købe den mindste grøntsag, for så får du den brugt.

Er du én person, så tag en indkøbskurv og ikke en vogn. Du skal kunne bære det hjem – ikke køre det.

3. Duft til det og smag på det

Når noget er gået over tid, har mange en tendens til at smide det ud, for så er det ikke sundt for os. Men det eneste, der ikke er sundt for os at spise, er det, der overskrider sidste anvendelsesdato som fersk kød og pålæg.

Men står der ’bedst før’, kan det stadig bruges bagefter. Det er en god idé at dufte til maden, og dufter det godt, så smag på det. Får du ikke brugt din mælk, fløde eller lignende, så frys det ned i isterningeposer.

Ris, pasta, dåsemad og krydderier kan alt sammen holde sig længere end datoen på pakken.

Læs også Klimavenlig mad er nu på skoleskemaet

4. Opbevar maden adskilt og synligt

Hvis du opbevarer løse grøntsager tilfældigt og blandet med frugt, kan det reducere holdbarheden på maden. Derfor er det en god idé at adskille maden med poser eller bøtter.

Derudover bør rester opbevares i gennemsigtige beholdere, så det er det første, du ser i køleskabet. Kan du ikke se indholdet af beholderne, er det ikke sikkert, du vil bruge tid på at åbne dem og kigge.

Det er også en god idé at have en resthylde i køleskabet og en skuffe i fryseren. Den kan man bruge til at planlægge den kommende uge efter, så man ved, hvad der kan bruges til nye retter.

5. Brug hele grøntsagen

Vær opmærksom på at få brugt hele grøntsagen. Roden fra spidskålen eller broccolistilken kan sagtens indgå som en del af aftensmaden. Skær den i små tern og put den i fryseren, eller kog og blend dem til en puré. Det kan bruges til kødsovs, lasagne eller i en gryderet.

Mest sete på tvsyd.dk