Nu fyldes Skamlingsbanken op med beton

Et helt nyt oplevelsescenter på Skamlingsbanken er på vej, og nu er det så langt, at den første beton til fundamentet blev hældt ud onsdag.

Den naturskønne Skamlingsbanken skal fyldes op med beton - dog kun det seks meter dybe og 5.000 kvadratmeter store hul, der udgør fundamentet til det nye oplevelsescenter, der næste år skal stå klart på det nationale samlingssted syd for Kolding.

Oplevelsescentret på Skamlingsbanken

  • A.P. Møller Fonden har doneret 40 millioner kroner til skabelsen af oplevelsescentret, som arkitektvirksomheden Cebra har tegnet.
  • Samtidig har projektet fået hjælp af Region Syddanmark og Foreningen Plan-Danmark på henholdsvis 1.750.000 og 500.000 kroner.
  • Centret kommer til at rumme udstilling, café, butik, toiletter samt en storslået udsigt ud over Skamlingsbanken gennem det store glasparti, som udgør bygningens ene sidevæg.
  • Det nye oplevelsescenter ventes at stå færdigt i løbet af 2021.