Storkeunger får digt med på flyveturen mod syd

Storkeungerne er fløjet fra reden i Smedager og mod varmere himmelstrøg. Sara Skovhave fra TV SYD har givet ungerne dette digt med på den lange flyvetur.

Annika lander i storkereden
Annika lander i storkereden

 

Sådan her så det ud i Smedager dagen før april. 
Annika landede i storkereden i vanlig stil.

 

Tommy lander i storkereden
Tommy lander i storkereden

 

En dag efter var Tommy på plads. 
Og ja - storkeparret begyndte hurtigt at give den gas.

 

En af storkeungerne er klækket
En af storkeungerne er klækket

 

 

Storkeekspert Mogens Langes forudsigelse holdt stik. 
Anden uge i maj - Tommy og Annika deres første unge fik.

 

To af storkeungerne er klækket
To af storkeungerne er klækket

 

Fem æg havde storkeparret ruget på.
Ud af dem tre unger dagens lys så.

 

På Simmersted Friskole blev storkenyt et fag
På Simmersted Friskole blev storkenyt et fag

 

I har fulgt med i i livet i reden i Vejle, Lolland og USA. 
Og på Simmersted Friskole var storkenyt endda et fag.

 

Død storkeunge kastet ud af reden
Død storkeunge kastet ud af reden

 

 

Af nattefrosten fik den ene unge formentlig klø. 
Og den endte desværre med at dø.

 

Plastik bliver fjernet fra storkereden
Plastik bliver fjernet fra storkereden

 

Faren var dog slet ikke væk. 
Ungernes liv blev truet af et stykke af en plastiksæk.

Det blev fjernet i en fart. 
Og en måned senere var brandvæsenet igen parat.

 

Ungerne bliver ringmærket
Ungerne bliver ringmærket

 

Det var tid til at ungerne skulle have en ring om deres ben. 
Og en DNA-test skulle vise, hvad de var for en.

 

Ungerne begynder at flyve fra reden
Ungerne begynder at flyve fra reden

To piger viste det sig at være. 
Så var spørgsmålet bare, hvilket navn de skulle bære.

Anna og Lotte valgte I de skulle hedde. 
Og hurtigt begyndte de at flyvetræne og efter mad lede.

 

Nu er ungerne fløjet bort. 
Og snart går storkekameraet i sort.