Hver femte fremtidsfuldmagt bliver afvist

Udgivet

Hundredetusindevis af danskere har lavet en fremtidsfuldmagt - men flere ender med at få den afvist.

Hver femte fremtidsfuldmagt, Familieretshuset har behandlet siden 2017, er blevet helt eller delvist afvist, fordi de ikke er korrekt oprettet eller strider direkte imod loven.

Og årsagen? 

Det kan blandet andet være manglende rådgivning eller ekspertise, mener Eva Naur, der er lektor på Juridisk Institut på Aarhus Universitet. For i takt med, at interessen for at oprette fremtidsfuldmagter er steget, så er mængden af forskellige udbydere også.

En hurtig google-søgning giver stribevis af hjemmesider, der lokker med priser ned til 175 kroner og en oprettelsestid på kun 10 minutter. Nogle af landets store ejendomsmæglere - blandt andet Danbolig - tilbyder også at lave fuldmagterne. Og fælles for flere af de udbydere er, at de ikke nødvendigvis er advokater, men juridiske rådgivere - hvilket ikke er en beskyttet titel.

Har du fået afvist en fremtidsfuldmagt?

Her på TV SYD ser vi nærmere på fremtidsfuldmagter og hvilke konsekvenser, der følger med, hvis ikke man får lavet fuldmagten korrekt. Har du oplevet at få afvist en fuldmagt eller haft andre lignende udfordringer, så vil journalist Caroline Kristensen gerne høre fra dig på cakr@tvsyd.dk.

Og fordi fremtidsfuldmagten først bliver tjekket igennem, når den skal aktiveres - det vil sige, når eksempelvis borgerens demenssygdom er meget fremskeden, så er det ikke længere muligt at lave en ny fuldmagt. 

Derfor kan det være dybt problematisk, hvis ikke man får den rette juridiske rådgivning. 

- Jeg kan ikke dømme, om andre kan give en lige så god rådgivning, som advokater kan. Men det kan være en trussel mod retssikkerheden, hvis den rådgivning man får, kun er orienteret om fremtidsfuldmagter og ikke rådgiver om andre muligheder, siger Eva Naur, der er lektor ved Juridisk Institut på Aarhus Universitet.

- Det kan let virke som om, at en fremtidsfuldmagt er et spørgsmål om at udfylde nogle felter på et fortrykt dokument. Typisk så skal man regne med, at man får, hvad man betaler for. Hvis man betaler under 500 kroner for et juridisk dokumentet, så er det ikke sikkert, man kan forvente en juridisk ekspertise.

Det kan være en trussel mod retssikkerheden, hvis den rådgivning man får, altid er orienteret på lige præcis ét spørgsmål og ikke rådgiver om andre muligheder.

Eva Naur, lektor ved Juridisk Institut på Aarhus Universitet.

I et skriftligt svar fra Danbolig lyder det, at deres ansatte har været på en juridisk efteruddannelse, og at det er nyt, at de tilbyder fremtidsfuldmagter som en service. 

'Vi vil bestemt benytte lejligheden til at opfordre til, at man får sin fremtidsfuldmagt udarbejdet hos en udbyder med de nødvendige kompetencer. Der er mange ting, som man skal tænke igennem.' 

Hvad er en fremtidsfuldmagt?

En fremtidsfuldmagt er en fuldmagt, som kan sættes i kraft, hvis du bliver syg eller svækket og mister evnen til selv at tage vare på dine økonomiske eller personlige forhold. Du vælger selv, hvad en fremtidsfuldmagt skal indeholde, og hvem der skal tage beslutningerne for dig.

Fremtidsfuldmagten blev indført i 2017 som et alternativ til værgemål - der stadig kan være et alternativ, hvis der ikke er lavet en fremtidsfuldmagt. Her vælger man dog ikke selv sin værge, og der bliver ført et skarpere tilsyn med værgen og der skal føres regnskab.

Misforstået tryghed  

Hos Ældresagen har de også kunne mærke, at der alene i 2023 blev tinglyst mere end 100.000 fremtidsfuldmagter ved landets dommerkontorer. Men for mange af borgerene kan dokumentet i sig selv være en misforstået tryghed. 

- Nogle af de tilbud der er til at få oprettet en fremtidsfuldmagt udenom en advokat er egentlig mere en blanket man betaler for end en reel juridisk rådgivning. Det er vigtigt at man får en individuel juridisk rådgivning, Naya Juul Petersen, der er jurist ved Ældresagen.

Så mange har lavet fremtidsfuldmagter 
2017 2.436
2018 18.702
2019 29.961
2020 40.467
2021 53.777
2022 75.885
2023 107.050
Kilde: Tinglysningsretten

Og så er der flere borgere, der hviler i, at fremtidsfuldmagten har været forbi en notar. Og at den må være tjekket igennem for fejl og mangler der. 

Men det er en forkert opfattelse. 

- Notarens opgave er hovedsageligt at finde ud af, om man er den, man siger, man er, og om man ser ud til at handle fornuftsmæssigt på den dag, man er hos notaren. Og så gennemgår notaren dokumentet i store træk, for at tjekke om man ved, hvad der står i fuldmagten. Men notaren undersøger ikke, om alle punkter i fuldmagten også holder, siger Eva Naur, lektor ved Juridisk Institut på Aarhus Universitet. 

2017 2018 2019 2020 2021 2022 2023 I alt
Ikraftsatte fremtidsfuldmagter  1 53 217 495 712 1217 1667 4362
Afslag på ikraftsættelse 0 30 75 149 246 592 473 1565
Henlagte sager  1 21 64 98 139 302 290 915
I alt  2 104 356 742 1097 2111 2430 6842
Kilde: Familieretshuset. Tal for behandlede fremtidsfuldmagter

Kun topppen  

Konsekvenserne ved at stå med en fejlfuld fremtidsfuldmagt rækker langt ud over de penge, man har tabt.

- Det er klart vanskeligere for pårørende at hjælpe, hvis der ikke ligger en fremtidsfuldmagt. Der må man forvente, at man skal bruge mange enkelt fuldmagter, hvis man skal kunne hjælpe sine pårørende. Og ligesom med fremtidsfuldmagten, så er det også for sent at lave de andre fuldmagter, hvis man først har mistet sin evne til at handle fornuftsmæssigt, siger Eva Naur.

Derfor bliver fuldmagter oftest afvist

Hvis en fremtidsfuldmagt ikke er korrekt oprettet eller lever op til lovgivningen, vil Familieretshuset ind imellem afvise at sætte fremtidsfuldmagten i kraft eller kun sætte dele af fremtidsfuldmagten i kraft, fordi den ikke overholder de lovgivningsmæssige rammer. Det sker oftest, fordi:

  • Det er ikke klart defineret, hvad fuldmagtshaveren må varetage på vegne af fuldmagtsgiver.

  • Hvis fremtidsfuldmagten ikke er oprettet korrekt i tinglysningsregistret.

  • Hvis fuldmagtsgiver har skrevet, at fremtidsfuldmægtige skal have adgang til at bruge dennes MitID, da MitID er personligt, og det er ikke lovligt at give adgang til, at en anden kan bruge det uhindret.

  • Hvis fuldmagtsgiver har tilladt gaver ud over lejlighedsgaver, hvor det ikke er tydeliggjort størrelsen af gaver, og hvem gaver kan gives til.

Kilde: Familieretshuset

Og alternativt skal der indsættes en værge, men det tager ofte væsentligt længere tid at få etableret et værgemål, end det gør at få en fremtidsfuldmagt sat i kraft. Og i den tid er det ikke muligt at tage beslutninger om eksempelvis økonomi, indførsel af hjemmehjælp eller om dit hus skal sælges. Og her er det også Familieretshuset - og ikke dig selv - der beslutter, hvem der skal være værge.

OG når vi ser på tallene, så er der allerede en del af fuldmagterne, der bliver afvist. Og hvor stort problemet bliver i fremtiden? Det er der ikke et direkte svar på. 

- Lige nu bliver der oprettet mange fuldmagter, men der kommer til at gå nogle år før eventuelle udfordringer ved dem som bliver oprettet nu viser sig, siger  Naya Juul Petersen fra Ældresagen

Storkeungerne har endnu ikke lært at flyve, og det er der en grund til

Video: Søren Pors Grundahl, TV SYD / Storkene.dk
Udgivet

De basker og basker med vingerne i reden i Smedager, alligevel er ingen af de nu omkring ni uger gamle storkeunger lettet endnu.

De fire storkeunger i Smedager ser man i disse dage ofte stå på kanten af reden, mens de basker ihærdigt med vingerne. De øver sig i at flyve.

Du kan hele døgnet følge livet i storkereden her.

De er nu omkring ni uger gamle, og de burde alle have været ude at flyve for første gang, men det har de ikke.

- De har det for godt, tænker jeg, og det kan der være flere årsager til, siger Jesper Leegaard, fra foreningen Storkene.dk

Ifølge storkeeksperten kan det være fordi, at forældrene Thorkild og Connie opfører sig som det, vi i menneskeverdenen kalder for 'curlingforældre'.

- De henter simpelthen for meget mad til dem. Normalt begynder forældrene at komme med mindre og mindre mad til ungerne, for at få dem jaget af reden. Men det er tydeligt, at de ikke er sultne nok til at få lettet rumpen fra reden, siger Jesper Leegaard og fortsætter:

- Det kan være, at forældrene instinktivt ved, at den megen regn og blæst kan være for farlig for dem at tage deres første flyvetur i, så de derfor er fortsat med at fodre dem så godt. Det er ikke noget, vi ved med sikkerhed, men absolut en overvejelse.

De fire uger er tre hanner og en hun. Den ene af hannerne bærer en GPS-sender. I løbet af den kommende uge sætter TV SYD en SMS-afstemning i gang, hvor alle interesserede kan stemme om ungernes navne.

Oprør på ø: Vil rive faldefærdig gård ned, men kommunen siger nej

Foto: Privatfoto
Af Kristian Jakobsen
Udgivet
I samarbejde med TV2 Østjylland

Gården er hærget af vind og vejr, men skal bevares af hensyn til kulturarv og turister, mener kommunen.

Skal en gammel, udtjent gård bevares, eller skal den rives ned og give plads til nyt, tidssvarende byggeri?

Det spørgsmål er samtlige grundejere på Endelave blevet bedt om at forholde sig til ved en nabohøring i foråret.

Maja Schildknecht Hoé og Keld Dam Jensen ejer slægtsgården Bremå, der har været i familien Schildknecht Hoés eje i fire generationer.

Vi kan ikke forsvare, at kvæget kommer derind, fordi vi risikerer, at loftet falder ned

Maja Schildknecht Hoé

Men i dag er gården så nedslidt, at familien gerne vil have lov til at rive det hele ned og bygge et nyt stuehus og en lade.

- Gården er jo så gammel, og spærene og det hele er meget medtaget og væggene selvfølgelig også, fortæller Keld Dam Jensen til TV2 Østjylland.

For farligt for dyrene

Bygningerne har længe været i forfald og henstår i dag i så ringe stand, at familien ikke kan drive deres lille landbrug med otte kreaturer og den jord, der hører til, fra gården.

- Vi kan ikke forsvare, at kvæget kommer derind, fordi vi risikerer, at loftet falder ned, hvis de rammer en bjælke, siger Maja Schildknecht Hoé.

Staldbygningen er ifølge ejerne uforsvarlig at opholde sig i. Foto: Privatfoto

Traktorer og vogne kan heller ikke komme under tag på gården.

- Bygningerne er for lave til, at vi kan få dem ind, da traktorerne er blevet lidt højere med årene. Så vi har faktisk lejet os ind et andet sted på øen, siger Keld Dam Jensen.

De vil gerne samle kreaturer og maskiner på gården, men en renovering bliver for bekostelig.

- Det bliver alt for omkostningstungt. Vi havde et firma ude og kigge på det, og det vil koste rigtig mange penge at lave det gamle i stand, siger Maja Schildknecht Hoé.

Længe lagt ned under storm

Da stormen Otto rasede i februar 2023, gik det hårdt ud over gårdens vestlige længe, der ifølge Keld Dam Jensen gik helt i knæ.

Familien søgte efterfølgende om tilladelse til at rive længen ned, og da den formodede, at det blot var en ekspeditionssag i Horsens Kommune, tog de fat på nedrivningen.

Længen her faldt sammen under stormen. Foto: Privatfoto

- Der har aldrig været noget førhen, hvor man ikke har fået lov til at rive ned. Så vi var helt overbeviste om, at der ikke var noget problem i det, siger Keld Dam Jensen.

Men da kommunens folk opdagede det, trak de i nødbremsen og stoppede nedrivningen. Keld Dam Jensen erkender, at de var for hurtigt ude.

- Der lægger jeg mig fladt ned. Set i bakspejlet kan jeg godt se, at vi skulle have taget fat på dem eller taget nogle billeder af det. Det er selvfølgelig ikke så heldigt, og vi troede, vi ville få en løftet pegefinger, siger Keld Dam Jensen.

Bekymrede for ejendomsretten

Da afgørelsen fra Horsens Kommune kom 17. juni, var det dog lidt mere end en løftet pegefinger fra fastlandet.

Ikke alene fik familien afslag på at rive gården ned. De fik heller ikke godkendt nedrivningen af den ene længe, så den skal genopføres med betydelige omkostninger til følge.

Undervejs er sagen sendt i nabohøring til samtlige grundejere på Endelave. Det har resulteret i 71 svar, hvoraf hovedparten tilkendegiver, at de ikke har noget imod familiens planer om at rive gården ned og bygge nyt.

Da gården heller ikke er fredet, men blot vurderet bevaringsværdig i middel grad og bygget om flere gange, forstår familien ikke kommunens afslag.

Museum: Gård bør bibeholdes

Uddrag af høringssvar fra Horsens Museum:

  • Museet har tidligere udtalt, at en nedrivning ikke kan anbefales ud fra et kulturhistorisk synspunkt, og museet anser gården for at være en vigtig del af øens kultur- og udskiftningshistorie.

  • Museet har tidligere anbefalet, at gårdens oprindelige, firlængede struktur blev bibeholdt.

  • Museet vil desuden gøre opmærksom på, at der i området omkring gården er gjort en del fund fra vikingetid.

  • Gives der tilladelse til nedrivning og genopførelse af bygninger på matriklen, er det museets vurdering, at der ved anlægsarbejder vil kunne påtræffes fortidsminder.

Kilde: Høringssvar i sagen

Afgørelsen, som TV2 Østjylland har set, begrundes blandt andet med, at ejendommen er "beliggende i et værdifuldt kulturmiljø" og at "oplevelsen af gamle huse og gårde samt den meget varierede natur er af afgørende betydning, for at udvikle turismeerhvervet på øen."

- Det, der egentlig bekymrer os mest, er vores ejendomsret i forhold til den måde, de håndterer lokalplanen på. Og så kan vi virkelig også bekymre os for øens fremtid, hvis vi ikke må gøre noget og gøre nogle ting anderledes. Skal det være et uddøende museum herovre, spørger Maja Schildknecht Hoé.

- Vi ligger langt fra alfarvej og langt fra byen for enden af en blind vej, og der er ikke nogen, der kan se det. Vi synes, det er forkert, at vi ikke kan få lov til det her. Det er derfor, vi gør oprør, tilføjer Keld Dam Jensen.

- Folk vil hellere bede om tilgivelse

TV2 Østjylland har spurgt formanden for Plan- og vejudvalget i Horsens Kommune, Martin Ravn (V), hvordan han ser sagen.

Det er ikke første gang, vi er udfordret af, at folk river ned, inden de har fået tilladelse

Martin Ravn, formand for Plan- og vejudvalget, Horsens Kommune

Han forstår godt bekymringen og frustrationen både i den aktuelle sag, men også i forhold til de mange høringssvar.

- Det er fuldt forståeligt, at de mennesker, som bor på Endelave, gerne vil have deres private ejendomsret og tænker, at de gerne vil have lov til at gøre, hvad de vil med deres huse.

- Men der ligger jo bare en lokalplan og en lovgivning og en intention for øen, og det skal vi jo alt andet lige huske at have respekt for. Og så er jeg godt klar over, at vi måske ikke kan tilfredsstille alle i sådan en situation, siger Martin Ravn.

Familien vil ikke poste flere penge i gården og håber nu på at få medhold i Ankestyrelsen. Foto: Privatfoto

Han står dog fast på kommunens beslutning og påpeger, at de i udvalget skal se det hele i et større perspektiv.

- Jeg er rigtig træt af sådan et forløb, for jeg ville ønske, at man satte sig bedre ind i tingene, inden man begynder at rive bygninger ned, uden at have fået tilladelse. Det er ikke første gang, vi er udfordret af, at folk river ned, inden de har fået tilladelse, og så vil man hellere bede om tilgivelse end om tilladelse.

- Man skal huske på, at hvis vi først har givet lov ét sted, danner det præcedens andre steder på øen, siger Martin Ravn.

Har anket afgørelsen

Martin Ravn er dog åben for, at familien kan fremsende en ny ansøgning til et byggeri, hvor man bevarer gårdens oprindelige udtryk.

- Man må sådan set gerne rive ned, hvis man så bygger noget i respekt for byggestilen og i forhold til det kulturarvsmiljø, man ligger i, så det bliver en moderne fortolkning af en firlænget gård. Så det er jo ikke sådan, at vi ikke vil give lov til at rive ned, siger han.

Den løsning er gårdejerne dog ikke interesseret i.

De mener ikke, at kommunen har hjemmel til at forbyde nedrivningen. De har derfor anket kommunens afslag og afventer nu Ankestyrelsens afgørelse.

Dit digitale aftryk

Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her

Nødvendig cookies

Navn Udbyder
CookieConsent tvsyd.dk
__whplayCrate tvsyd.dk
__whseenVerticalVideosCrate tvsyd.dk
frequencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyLastVisitV2 tvsyd.dk
visitHistoryFrequencyV2 tvsyd.dk
visitedPagesV2 tvsyd.dk

Funktionelcookies

Navn Udbyder
JSESSIONID LinkedIn
bcookie LinkedIn
bscookie LinkedIn
csrftoken instagram.com
lang LinkedIn
li_gc LinkedIn
lidc LinkedIn

Markedsføringcookies

Navn Udbyder
LAST_RESULT_ENTRY_KEY YouTube

Præferencercookies

Navn Udbyder
NID Google

Statistikcookies

Navn Udbyder
_cb Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb_expires Chartbeat
Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref_expires Chartbeat
_cbt Chartbeat
Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2_expires Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4_expires Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp_expires Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3_expires Chartbeat
ebx_webtag_ Echobox
userId tvsyd.dk

Brugeroplevelsecookies

Navn Udbyder
sp_landing spotify.com
sp_t spotify.com
tableau_locale public.tableau.com
tableau_public_negotiated_locale public.tableau.com