Har investeret millioner i at fjerne kloakvand fra bæk – men forureningen fortsætter
Hver sjette husstand i Horne ved Varde har overtrådt et kommunalt påbud om at tilslutte sig et nyt separeret kloaksystem inden den 1. maj i år. Derfor er byens nye kloak ikke taget i brug. En af de skyldige er kommunen selv.
Rester af toiletpapir og vådservietter hænger i græsset på skrænten langs det kommunale spildevandsoverløb i udkanten af landsbyen Horne ved Varde.
50 meter længere fremme løber det antracitgrå vand i kanalen fra overløbet sammen med en lille bæk.
- Når det regner, så er det meget mere vand, der kommer ud af røret derhenne, siger Niels Tradsborg og peger ned mod det cementrør, der kommer fra overløbsbygværket.
Han er en af de mange grundejere i byen, der har separeret regnvand fra spildevand på egen grund inden tidsfristen udløb den 1. maj i år.
Derfor undrer han sig over, at spildevand fra byens kloak stadig løber ud i bækken, når det regner kraftigt.
Hvorfor får de lov?
Niels Tradsborg er produktionsmedarbejder og tidligere landmand, og hans utilfredshed udspringer dels af frustration over, at bækken fortsat lider under tilførslen af næringsstoffer, kemikalier m.v. fra byens kloak – dels af følelsen af, at det er uretfærdigt, at landbruget ikke må udlede næringsstoffer til vandmiljøet, mens kommuner tilsyneladende godt må.
Når vandmiljøet nu er så belastet af næringsstoffer, hvorfor er det så, at kommunen tøver?
Niels Tradsborg, husejer, Horne
Det er ifølge data fra Miljøstyrelsen og Aarhus Universitet kun mellem en og to procent af kvælstofudledningerne, der kommer fra spildevandsoverløb, mens udledningerne fra landbruget bidrager med knapt 70 procent af det kvælstof, der lukkes ud i vandmiljøet.
Men hvorfor lade et helt nyt kloaksystem stå ubrugt hen, når det kunne spare vandmiljøet for kvælstof, fosfor og fæces samt andet organisk materiale, der bruger ilt, når det nedbrydes?
- Når vandmiljøet nu er så belastet af næringsstoffer, hvorfor er det så, at kommunen tøver, spørger han?
32 grundejere overholder ikke påbud
Der er et kort og et langt svar på dét spørgsmål.
Det korte svar er, at 32 ud af godt 200 grundejere endnu ikke har fulgt påbuddet om at separere kloakken på egen grund og koble sig på det nye kloaksystem, selvom de har vidst i fire år, at de skulle separere kloakkerne på deres egen grund.
Så lang tid i forvejen ved grundejere, hvornår de skal være færdige med at skille regn- og kloakvand fra hinanden på deres egen grund:
Byrådet har vedtaget en spildevandsplan, hvor der indgår beslutning om separatkloakering af fælleskloakerede områder. https://vardekommune.dk/borger/affald-og-miljo/spildevand-og-kloakering/spildevandsplan-2019-2029-2/
Boligejerne bliver første gang informeret af DIN Forsyning minimum tre år før opstart af anlægsarbejder i vejen (dvs. fire år før boligejerne skal have separeret vandet på egen grund).
DIN Forsyning sender yderligere et informationsbrev, når anlægsarbejder nærmer sig og inviterer til informationsmøde.
Når DIN Forsyning har afsluttet anlægsarbejdet, og boligejerne har mulighed for at tilslutte sig det nye system, sender Varde Kommune et varsel om påbud om separatkloakering på egen grund.
Efter varselsfristen på ca. 1 måned fremsender Varde Kommune det endelige påbud, som giver boligerne ca. 1 år til at få udført separatkloakeringen på egen grund.
Boligejerne får sammen med deres kloakmester udført separatkloakeringen på egen grund og fremsender færdigmelding og tegning til Varde Kommune.
Efter påbudsfristen går Varde Kommune i dialog med de enkelte boligejere, som endnu ikke har fået deres kloakmester til at færdigmelde separatkloakeringen på deres grund. Dette sker ved telefoniskhenvendelser og ved rykkerbreve.Kilde:
Varde Kommune
Det betyder ifølge centerleder for Teknik og Miljø i Varde Kommune, Klaus Bertram Fries, at man ikke kan tage det nye system i brug.
- Hvis vi tog det nye kloaksystem i brug, ville regnvandet fra de 32 matrikler, hvor ejerne ikke er færdige med at separere kloakken på deres egen grund, løbe ned i det nye kloakrør, som ikke er beregnet til at rumme regnvand, da regnvandet jo skal løbe i et andet rør. Kloakrøret er simpelthen ikke stort nok til, at vi kan åbne det, når 32 matrikler mangler, forklarer Klaus Bertram Fries.
Kloakrøret er simpelthen ikke stort nok til, at vi kan åbne det, når 32 matrikler mangler.
Klaus Bertram Fries, centerleder for Teknik og Miljø, Varde Kommune
Politianmeldelse gør det ikke bedre
Det er kommunens ansvar at sikre, at grundejere følger påbuddet om at separere kloakken.
Kloakmestrene har travlt, og mange grundejere er blevet forsinkede, fordi det har regnet så meget, at det har hævet grundvandsstanden.
Klaus Bertram Fries, centerleder, Teknik og Miljø, Varde Kommune
Og her kommer den anden forklaring på, hvorfor det nye kloaksystem ikke er taget i brug: Selvom de 32 grundejere har overskredet fristen for at separere kloakken med mere end et halvt år, har kommunen endnu ikke skruet bissen på overfor grundejerne.
- Vi er i kontakt med langt de fleste grundejere, og mange af dem er stort set færdige. Men kloakmestrene har travlt, og mange grundejere er blevet forsinkede, fordi det har regnet så meget, at det har hævet grundvandsstanden. Det betyder, at man ikke har kunnet komme i jorden, fortæller Klaus Bertram Fries.
Han mener ikke, en politianmeldelse er en fornuftig vej at gå:
- Vores mulighed for at skubbe på og få problemet løst, bliver ikke bedre af, at en sag ender i retten. Tværtimod, mener han.
Da de begyndte at grave her, væltede vandet ned ad vejen, da de kom tilbage efter en pause.
Søren Dahl, husejer, Horne
Grundvand sejler ned ad gaden, når de graver
At højtstående grundvand er et problem, har en anden grundejer i Horne, Søren Dahl, selv erfaret, da han separerede sin kloak:
- Da de begyndte at grave her, væltede vandet ned ad vejen, da de kom tilbage efter en pause, fortæller Søren Dahl.
Han måtte selv grave i højsommeren, fordi tilslutningerne til kloakken fra hans grund lå langt nede, og grundvandet stod for højt i vinter- og forårsmånederne.
- Især i den lave ende af byen er grundvand nærmest væltet op af jorden, og de har været meget langt nede, siger Søren Dahl.
Grundvand giver store ekstra-regninger
En af de kloakmestre, der har separeret kloakker for omkring 80 grundejere i den lille by, som har 475 indbyggere, er Christian Gram, som ejer Sdr. Malle Maskinstation.
Mange af hans kunder er blandt dem, der har overtrådt påbuddet.
- Der har været en del forsinkelser og ændringer undervejs, da Din Forsyning skulle separere de kommunale kloakker, og det betød, at vores tidsplaner i mange tilfælde skred, fortæller Christian Gram.
Det kan nemt koste 20.000 kroner at starte en sugespids op, og vi havde planlagt at grave, når forsyningen alligevel var i gang med at sænke grundvandstanden, så grundejerne slap for den ekstraregning.
Christian Gram, entreprenør, Varde
Det høje grundvand i Horne betyder, at der venter grundejerne ekstraregninger til at suge vand, når de private kloakrør skal lægges og tilkobles – ofte i flere meters dybde:
- Det kan nemt koste 20.000 kroner at starte en sugespids op, og vi havde planlagt at grave, når forsyningen alligevel var i gang med at sænke grundvandstanden, så grundejerne slap for den ekstraregning, fortæller Christian Gram, og fortsætter:
- Det er jo en stor investering at separere kloakkerne, så derfor betyder 20.000 kroner ekstra meget for mange, siger han.
På grund af forsinkelser mislykkedes planen, og for at hjælpe sine kunder valgte Christian Gram at foreslå, at der skulle graves i sommermånederne, og da påbuddet udløb 1. maj, betød det flere forsinkelser.
Med en sommer, der bød på usædvanligt store regnmængder, blev problemet ikke mindre. Derfor er mange først lige blevet færdige.
Overrasket over at kommunen er blandt de skyldige
Men det er ikke kun private grundejere, der er årsag til at kloakvand stadig løber ud i bækken i Horne.
Når man går ind på Google Earth, kan man se skolen i Horne ovenfra.
Som på de fleste skoler er der masser af befæstede arealer på skolens grund: tage, skolegård, gangarealer og parkeringsplads, hvor regn ikke kan synke i jorden, og derfor løber i kloakkerne.
Det kan da ikke passe, at os almindelige grundejere skal overholde en frist, når kommunen, som selv står for at skille kloakkerne ad, ikke har deres egen sti ren.
Søren Dahl, husejer, Horne
Først i starten af december – mere end et halvt år efter at påbuddet om at separere kloakken skulle være opfyldt, er kommunen – som ejer skolen – gået i gang med at separere regnvand og kloakvand på dens egen grund.
Klaus Bertram Fries kan ikke forklare, hvorfor det ikke er sket tidligere.
Men Niels Tradsborg og Søren Dahl er overraskede over, at kommunen er blandt de grundejere, der blokerer for, at begge kloakrør kan åbnes, så spildevands-strømmen til bækken standser:
- Det kom godt nok som en stor overraskelse for mig, fordi lige netop skolen er en af kommunens egne bygninger. Det synes jeg skræmmende. Det kan da ikke passe, at os almindelige grundejere skal overholde en frist, når kommunen, som selv står for at skille kloakkerne ad, ikke har deres egen sti ren, siger Søren Dahl.
Niels Tradsborg er enig:
- Vi har jo alle sammen vidst, at vi skulle kobles til, og kommunen har selv sat et en deadline. Så jeg synes det er lidt manglende respekt over for dem, som er tilsluttet, siger han.
Varde Kommune kan endnu ikke sige, hvornår arbejdet er færdigt. Men nu er kommunen – med godt og vel syv måneders forsinkelse – i gang med at separere kloakken på skolen i Horne.
