Oversigt

Beboere må vente på tilbagekomst til lejligheder

Ejerne af boligerne i Strandhuse i Aabenraa må vente længere tid på at vende tilbage til deres lejligheder.

Det sker efter, at Aabenraa Kommune har fastholdt sin afgørelse om et forbud om at beboerne må opholde sig i bygningerne.

Det skriver kommunen i en pressemeddelelse tirsdag.

Forbuddet begyndte den 7. juni af frygt for, at lejlighederne ville styrte sammen. Det frygter man stadig, hvor kommunen ikke vil ophæve forbuddet, før der kommer dokumentation på sikkerheden i Strandhuse.

- De fremsendte nye oplysninger bekræfter desværre, at bygningens sikkerhed ikke er garanteret. Derfor kan vi ikke ophæve forbuddet mod at opholde sig i lejlighederne, siger afdelingschef i Byg, Natur og Miljø i Aabenraa Kommune, Barbara Frenzel.