TV der bevæger dig

Død efter arbejdsulykke

En 49-årig mand fra Aabenraa mistede i nat livet i en arbejdsulykke på Enstedværket i Aabenraa.

En 25-årig mand, der også er fra Aabenraa, ligger på hospitalet, hvor lægerne forsøger at redde hans liv.

De to mænd blev fundet lidt før kl. 2 i nat i bunden af et kulskib. De er formentlig besvimet på grund af iltmangel, men politiet ved endnu ikke, præcist hvad der er sket.

Arbejdstilsynet har efter ulykken givet værket et strakspåbud.