Oversigt

Lastbilchauffør sigtet for vanvidskørsel og vold

En 30-årig rumænsk lastbilchauffør blev lørdag anholdt og sigtet for både vanvidskørsel og vold i og ved en dagligvarebutik i Rødekro.

Lastbilchaufføren blev anholdt efter en voldsepisode i Netto i Rødekro, hvor han inde i butikken spyttede efter andre kunder, oplyser Syd- og Sønderjyllands Politi på Twitter.

Efter spytteriet i butikken forsøgte den rumænske mand at køre lastbil med høj promille, hvorunder han påkørte en parkeret bil.