Pas på: Masser af vand på vejene torsdag morgen!

Nattens kraftige regn betyder, at politiet advarer om, at der torsdag morgen er masser af vand på vejene, så kør forsigtigt. Aabenraa er særlig hårdt ramt af oversvømmede kørebaner.

Natten til torsdag har budt på blæst og meget kratige regnskyl mange steder - især ved vestkysten og omkring Aabenraa.

Ingen mennesker er kommet noget til og hverken Sydøstjyllands Politi eller Syd- og Sønderjyllands Politi har meldinger om større skader end midlertidig oversvømmede vejbaner.

- Det gode råd til trafikanterne torsdag morgen er at køre forsigtig og passe på aqua-planing, når der pludselig er meget vand på vejen, siger vagtchef Ivan Gohr Jensen hos Syd- og Sønderjyllands Politi til TV SYD.

Her er billeder fra Aaabenraa torsdag morgen, hvor nattens hårde vejr fortsat prægede gadebilledet.

 
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her, eller ændre din browsers indstillinger.