Oversigt

Prisen på halleje stiger og skaber stor bekymring

I Hedensted Kommune sættes prisen for leje af haller op fra 1. januar, og det er noget, som idrætsforeningerne frygter. Hos DGI er man mest bekymret for, hvad det kommer til at betyde for de frivilliges engagement.

DGI er foreningernes forening, og hos DGI Sydøstjylland er formand Dan Skjernings signal, at man skal tænke sig om, når man ændrer forudsætningerne for de frivillige.

- Jeg er mest bekymret for det engagement, der er omkring foreningslivet. De er i forvejen udfordrede efter nogle hårde år. Vi kan se, at folk kommer tilbage nu, men vi ved også, at der ikke skal meget til at skubbe dem tilbage, fortæller Dan Skjerning.