TV der bevæger dig

Dansk toptræner til Ribe-Esbjerg HH

Direktør Jens Kristensen, REHH, Jan Leslie og bestyrelsesmedlem Johnny Nim gennemgår kontrakten. Foto: REHH

Jan Leslie (tv.) og cheftræner Claus Uhrenholt Foto: REHH

1 af 2

En af Danmarks mest vindende håndboldtrænere, Jan Leslie, skal være træner for Ribe-Esbjerg HH. Han starter med øjeblikkelig virkning.

Fremover får cheftræner Claus Uhrenholt nyt selskab på sidelinjen, når Ribe-Esbjerg er i kamp. Den tidligere Rostov Don-træner, Jan Leslie, skal være med til at få point på kontoen i det vestjyske. Det meddeler klubben fredag.

- Vi er rigtig glade for at kunne tilknytte Jan Leslie til truppen. Han skal være med til at gennemføre projektet, hvis mål er at komme til at spille om medaljer i løbet af de næste par sæsoner, siger bestyrelsesmedlem i Ribe-Esbjerg HH, Johnny Nim, i en pressemeddelelse.

Jan Leslie har et omfattende CV i dansk håndbold. Han har tidligere trænet klubber som Aalborg DH, Skjern Håndbold, Randers HK og har senest været i den russiske klub Rostov Don. Så der er ingen tvivl om, at det er en stor kapacitet, der kommer til klubben, mener formanden for Ribe-Esbjerg HH, Holger Refslund.

- Det vil styrke intensiteten til træningen og på bænken under kampene. Og vi er rigtig glade for at få Jan, der er Esbjerg-dreng og som sådan kender området, klubben og spillerne, siger han.

Det vil styrke intensiteten til træningen og på bænken under kampene.

Holger Refslund, formanden for Ribe-Esbjerg HH

Jan Leslie bor selv i Esbjerg. Han har tidligere været omkring Team Esbjerg. Nu ser han frem til samarbejdet med Claus Uhrenholt

-Det er nogle ambitiøse folk, der er med omkring klubben. De har ambitioner om at være med i toppen af dansk håndbold, og det vil jeg gerne bidrage til bliver opfyldt, siger Jan Leslie.

Klubben meddeler, at Jan Leslie er tilknyttet klubben på en tidsubestemt kontrakt. Han er allerede med fra på fredag, når klubben på udebane møder GOG.

Ny og forbedret app - hent den nu
Ny og forbedret app - hent den nu
Ny og forbedret app - hent den nu