TV der bevæger dig

Endelig fik Kirsten sin fødseldag - i VM-farver

01:03

Hun blev 60 år den 22. juli, men hun ville vente til VM-titlen var i hus med at fejre den runde dag. Video: "Finn Grahndin, TV SYD"

Benhård træning op til verdensmesterskaberne udskød hendes runde årsdag, men nu kan Kirsten Bak Hansen endelig fejre sine 60 år - og sin nye VM-titel.

Så oprandt dagen, hvor Kirsten Bak Hansen kunne - og turde - fejre både sin 60 års fødselsdag - og sin nyvundne titel som verdensmester i marathon for inline-skøjtere i gruppen under 70 år.

- Mit højeste ønske var jo at holde en VM-fest, for det der med at blive 60 år, det kommer jo bare af sig selv. Men det med at få en VM-titel, det er noget man skal arbejde for at få, siger hun. Og det sagde hun også i sin tale for de 80 gæster i Vejrup-Endrup Fritidscenter lørdag.

Vidste ikke om det ville lykkes

Festen blev holdt i vinderstil. I loftet var der talrige Dannebrogsflag. En gine bar hendes VM-trøje. På et bord lå en mappe med fotos og hendes medaljer fra både EM og VM. Og så stod de røde inlinere på bordet og tronede sejrsikre.

Gæster kiggede på de mange souvenirs, Kirsten Bak Hansen har taget med sig hjem. Sidst fra Schweiz.

En gine havde fået VM-trøjen på. De røde vinder-inlinere stod der. Og en mappe med fotos fra VM. Foto: Finn Grahndin

Nu er det tid til fest.

- Jeg vidste jo ikke helt. Lykkedes det mig nu at vinde det her verdensmesterskab eller ej, så jeg har sendt en invitation ud til både min 60 års fødselsdag og mit VM, men nu kan jeg altså fejre begge dele, siger hun.

På invitationen var der - selvfølgelig - et foto af Kirsten Bak Hansen øverst på sejrsskamlen i Schweiz.   Foto: Finn Grahndin

Stolt mand

Hendes mand Bjarne Bak:

- Det er en flot præstation, og hun har trænet ihærdigt for det, så det kan jeg kun sige tillykke med.

Er du stolt af hende?

- Ja det er jeg.

Rødvin til begge

I den lange periode med intens træning har Bjarne Bak måtte nyde hyggevinen alene. For alkohol skulle ikke indtages af Kirsten, så længe hun var i gang med at nå sit mål. Men nu er titlen som verdensmester i hus, så nu kan de nyde vinen sammen. Til det bemærker Bjarne Bak tørt:

- Men så bliver der mindre til mig.

Her står det. Sort på hvidt. Kirsten Bak Hansen nr. 1. Foran sin italienske rival Desiana Caniatti. Foto: Finn Grahndin

 

Ny og forbedret app - hent den nu
Ny og forbedret app - hent den nu
Ny og forbedret app - hent den nu