Gadeidrættens dag fejres med akrobatik og løbehjul

Gadeidrættens dag fejres i hele landet i dag. I det syd- og sønderjyske kunne man prøve kræfter med fx akrobatik og løbehjul i flere byer.

Løbehjul i Horsens,  gadehåndbold i Fredericia, akrobatik i Kolding, parkour i Esbjerg og skate i Sønderborg.

Gadeidrætten bliver fejret lørdag med en række forskellige arrangementer i det syd- og sønderjyske.

- Formålet med dagen er, at fejre al den idræt, der foregår ude i Danmark, udenfor de etablerede foreninger og klubber, fortæller projektkoordinator i Den Nationale Platform for Gadeidræt, Søs Bondo til TV SYD.

Til de fleste arrangementer kan nysgerrige selv få lov at prøve kræfter. Fx arrangerer de i Sønderborg undervisning i skateboard.

I Kolding kan man slå sig løs i workshops med parkour og akrobatik. Her kommer parkourtruppen Jiyo og akrobattruppen Rasta Mizizi Akrobates og underviser nysgerrige, før de selv giver et show.

- Det er sjovt at være til gadeidrættens dag, siger 8-årige Carla Korn fra Sdr. Bjert til TV SYD.

Arrangementet åbner deltagernes øjne for et alternativ til deres normale idræt.

- De børn, der dyrker meget gadeidræt, de kommer ikke nødvendigvis i de etablerede klubber, fortæller Hanna Andresen, leder af Gademix, der står bag det lokale gadeidrætsarrangement i Kolding. - Så jeg synes, det er meningsfyldt, at der er gode instruktører, fortæller hun.

Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her, eller ændre din browsers indstillinger.

I Esbjerg finder løjerne sted i det nye gadeidræts- og kulturhus på Nørrebrogade. Her er både workshops i streethockey, graffitimaling, streetbasket og parkour.

Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her, eller ændre din browsers indstillinger.