TV der bevæger dig

Kongelig kystvandring

02:28

Cecilie Danielsen og Nicklas Olsen i de hvide Hjerteforeningstrøjer.

1 af 2

Over hele landet var der søndag kyststvandringer. I Juelsminde gik Kronprinsesse Mary med på kystvandringen hånd i hånd med hjertesyge børn.

6-årige Cecilie Danielsen og 10-årige Nicklas Olsen ser stolte ud. Hånd i hånd går de langs kysten med Kronprinsesse Mary for at sætte fokus på motion i naturen.

Det er Danmarks Naturfredningsforening og Hjerteforeningen, har arrangeret kystvandringerne.

Kronprinsessen er protektor for Hjerteforeningen. En forening de to børn kender alt for godt. Begge er de født med en hjertefejl. En sygdom, der kommer til at præge hele deres liv.

- Jeg håber, at det går godt, når lægerne skal operere mig igen, siger Nicklas Olsen. Den 10-årige dreng har allerede været igennem en hjerteoperation, og en ny venter forude.

Kongelige kram

Omkring 600 børn fødes hvert år med en alvorlig hjertefejl. Ikke alle børnene bliver voksne.

Derfor er det alvorlig sag, da I dag går for langs kysten i Juelsminde. Syv steder i landet er der kystvandring. Alle steder for at sætte fokus på at få folk til at bevæge sig i naturen, ikke mindst for hjertets sundheds skyld.

Trods en alvorlig hjertefejl er det ikke den alvor, der i dag fylder for Cecilie Danielsen. Det er mere mødet med en rigtig prinsesse, der får hende til at smile:

- Hun holdt mig i hånden. Det var rigtig sjovt. Mary er sød, siger den 6-årige pige.

Da kystvandringen er overstået får de to hjertebørn et kram af Mary. Trætte og stolte vinker de farvel.
Kystvandringen i Juelsminde er indviet på kongelig vis.

Ny forbedret app til dig
Ny forbedret app til dig
Ny forbedret app til dig