TV der bevæger dig

Kvindes død i detentionen i Vejle undersøges

Flere politifolk er blevet afhørt om 47-årig kvindes død i politiets varetægt. Hun var uden fast bopæl.

Et dødsfald i detentionen på politistationen i Vejle bliver nu undersøgt af Den Uafhængige Politiklagemyndighed.

En kvinde på 47 år døde i detentionen lørdag 24. maj, oplyser myndigheden tirsdag.

Flere politifolk er blevet afhørt i forbindelse med undersøgelsen, og der er også foretaget tekniske undersøgelser.

Kvinden var uden fast bopæl og var ikke fra Vejle. De pårørende er underrettet, oplyser myndigheden.

Meddelelsen giver ingen oplysninger om årsagen til den 47-åriges død eller om forløbet i øvrigt.

Men Statsadvokaten i Viborg vil få en redegørelse, når efterforskningen er slut, lyder det.

Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden