Mange indbrud i dagene op til jul

Tyveknægte har begået flere indbrud end normalt før jul.

Til gengæld oplyser Syd- og Sønderjyllands politi og Sydøstjyllands politi til TV Syd, at antallet af indbrud juleaften har været normalt.

Men tyveknægtene har været travle i dagene inden jul.

En opgørelse fra Rigspolitiet over anmeldte indbrud den 20., 21., 22. og 23. december viser, at der er begået flere end i de forrige fem år.

I alt er der begået 650 indbrud.