Narkosmuglere for retten

To mænd på 25 og 23 år kommer for retten i Sønderborg - tiltalt for indsmugling af 2,6 kilo kokain fra Tyskland. De to er også tiltalt for salg af hash og amfetamin.

Sagen behandles ved Retten i Sønderborg over fem dage. Første retsdag er næste fredag og der forventes at falde dom i slutningen af oktober.

Efterforsket

Syd- og Sønderjyllands Politi har efterforsket sagen gennem lang tid. Der er rejst tiltale mod flere personer fra Sønderborg-området. Bl.a. er flere personer allerede dømt for at have aftaget narkotikaen.

De to mænd er tiltalt for - i flere omgange - at have smugle sammenlagt 2,6 kilo kokain fra Tyskland. Det er sket i slutningen af sidste år og i starten af 2012.

Stoffet blev ifølge tiltalen blandet op med fyldstoffer og solgt eller overdraget til andre.

Flere tiltalte

De to er også tiltalt for salg eller overdragelse af cirka 3,6 kilo hash. Desuden er den 23-årige mand også tiltalt for salg af 300 gram amfetamin.

En tredje mand på 18 år er tiltalt for at have medvirket til salg eller overdragelse. Og for at kræve penge ind fra modtagerne.

Desuden er en 17-årig pige tiltalt for medvirken til transport af to kilo kokain.